Alting er ikke lige let #personlig #forandringer

Synes du også at forandringer er svære at tackle? Det er du ikke ene om - langt de fleste mennesker kan ikke lide forandringer - og det har jeg blogget om før. Men har du tænkt over hvordan du bedre bliver i stand til at tage imod forandringer - og føle at de udvikler dig? Her har jeg et par tips eller to, hvis du er interesseret.

De fleste af de tips jeg kan give om dette emne findes i forskellige bøger, men meget ofte er det bare lettere at relatere det til en historie. Så læs John Kotters: Isbjerget smelter. Den er letlæst.

Nå, tilbage til mine tips. 

Næste gang du bliver ramt af en forandring i dit privatliv, på dit arbejde eller i dit nære miljø, så prøv at registrer hvad det gør ved dig. Prøv at sæt ord på hvilken følelse du får indeni. Bliver du forpustet, får du ondt i maven, kniber du tænderne sammen eller får du svedeture. Meget ofte får du en fysisk reaktion når der sker store forandringer i dit liv, og så hjælper det at sætte ord på, så du bliver bevidst om din fysiske reaktion. Når du så VED hvordan din fysiske reaktion er når forandringerne rammer, så kan du blive helt opmærksom på det i selve situationen - og dermed intellektuelt bearbejde følelsen. En del af angsten, der opstår ved forandringer er nemlig forårsaget af at du har vanskeligt ved at bearbejde det. Så i det øjeblik du bliver bevidst om følelsen, så kan du også gøre noget ved det.

Et tips til bearbejdning af dine følelser er at skrive dem ned, og så meget konkret sætte dig for at undersøge dine indre argumenter for IKKE at ændre noget. Vær undersøgende og find frem til essensen af det der skræmmer dig. Kun ved at undersøge hvad der giver angst har du mulighed for at finde din egen vej. 

Jeg har selv anvendt ovenstående metodik - og det VIRKER. Så prøv det og giv mig en tilbagemelding eller kom med andre tips til hvordan DU tackler forandringer. Husk at når du rammes af forandringer, så hjælper det at kigge ind i dig selv - for som oftest er det dig selv og dine værdier der afgør om det opleves positivt eller negativt.

Mine tanker lige nu #personlig & #værdier

Her lidt over en uge efter jeg orienterede min bestyrelse om min opsigelse, så har jeg godt nok været igennem lidt af en rutchebanetur - rent følelsesmæssigt. Jeg har været vred, ked af det, bange for fremtiden og samtidig lettet. En masse følelser der er helt naturlige, fordi jeg har truffet en vanskelig beslutning om at sige farvel til noget jeg holder af. Mit job i TELE-POST har på mange måder været et drømmejob, hvor udfordringerne har stået i kø og jeg føler at have haft nogle af svarene. Og hvor jeg har oplevet en enestående opbakning fra mine kolleger, der har taget imod store forandringer med åben pande. Ja, jeg vil gå så langt som til at sige at jeg sjældent har mødt så stor VILJE og LYST til forandring. Netop vilje og lyst er nogle af de afgørende faktorer, hvis man virkelig skal lave store forandringer. Et andet element er forståelse - forståelse for HVORFOR man skal forandre sig.
Min oplevelse er, at de kolleger jeg har haft igennem et og et halvt år, har været både tålmodige og forandringsvillige, trods at det har krævet - og fortsat kræver - en ekstraordinær indsats.

Nå, tilbage til den mere personlige reflektion.  

Jeg er fysisk og psykisk træt og fortsat lidt ked af det. Ked af at jeg ikke skal stå i spidsen for TELE-POST længere, og ked af at alle de mange forandringer strategien SASSARTA lægger op til, ikke er noget jeg får indflydelse på. Jeg føler mig faktisk lidt tom indeni i disse dage - og tænker meget på hvordan jeg så skal bidrage i udviklingen af vores samfund her i Grønland. For jeg brænder fortsat for at udvikle vores samfund til at have større sammenhængskraft og en FÆLLES retning. Nu mere end nogensinde er der behov for at vi står sammen, når alle konjukturer går den forkerte vej.  

Jeg tænker også meget over mit personlige værdigrundlag, der uændret er: respekt for andre, integritet, åbenhed, frihed og nærvær. Jeg har valgt at følge mit hjerte og mine værdier, fordi det er det allervigtigste kompas jeg har. På den måde er det lidt lettere at kigge mig selv i spejlet når jeg træffer vanskelige beslutninger, som det ved gud har været at sige op. 

Og nej, jeg har slet ikke nogle andre ting under opsejling foreløbig. Jeg skal først nu til at tænke over hvad jeg skal blive, når jeg bliver stor - tihi! 

Så alt i alt: en lidt skræmmende situation at sige op uden at have en plan klar - og samtidig utroligt spændende og udfordrende. 

Hvad tænker du, når du læser min blog? Del gerne med dit netværk, hvis du synes det er interessant hvad jeg skriver.  

Hvor skal vi hen, du? #manglenderetning #ingenplan

Finanslovsforslag, økonomiske reformer, kæmpe administration og effektiviseringstiltag. Gaaaaab – det kan lyde kedeligt. Men det er det ikke. Denne blog handler også om konstruktive forbedringsforslag, vores lands fremtid og visioner og debat – så læs bare videre!

Og DEL GERNE til dine venner og bekendte på Facebook, Twitter eller LinkedIN.

Finanslovsforslaget er netop blevet fremlagt af Naalakkersuisut, og er nu til offentlig debat. Efter min bedste overbevisning indeholder forslaget på ingen måde de nødvendige reformer, som hele samfundet skriger på. Økonomiske reformer, uddannelsesmæssige reformer og erhvervsmæssige reformer. Der er ikke mange bud på nogen af delene i det fremlagte finanslovsforslag. Ja, man kan næsten sammenligne det med at køre videre på motorvejen i 130 km/t med skyklapper på.

Til gengæld er der lagt op til en stigning i de offentlige udgifter med udsigt til flere offentligt ansatte i Selvstyret - og mere administration og manglende, målbare effektiviseringstiltag i offentlig sektor. Det vidner om en manglende kobling til landets økonomiske situation, der i bedste fald kan betegnes som bekymrende - i værste fald katastrofal. 

Vi har i Grønland i gennemsnit EN ansat i det offentlige for hver TOLV borgere i dette land. Det må være verdensrekord. Måske var det en ide at kigge på en helt anden måde at organisere os på, hvor vi slankede regler, offentlig administration - og i langt højere grad havde rammestyring, hvor der f.eks blev indgået langsigtede aftaler og måske udlicitering, som især Qeqqata Kommunia har opereret med igennem de sidste år. Det virker, som om at der kun kigges på en tidshorisont frem til næste valg.

Jeg er ikke klar over om det er manglende vilje eller manglende evner, der gør at Naalakkersuisut ikke etablerer en langsigtet plan for hvor vi skal hen. Jeg kan bare konstatere at det ikke er tilfældet.

Mit bud på en løsning er følgende:

- sammensæt en bred gruppe af beslutningstagere (politikere fra alle partier, erhvervsfolk, kommunale topfolk og embedsfolk i Departementerne) med et klart mandat. Giv dem det opdrag at slanke administrationen med X antal hundrede millioner. Giv dem opdraget at komme med konkrete løsninger for folkeskolen OG en prioritering af de uddannelser samfundet har brug for.  Lyt til erhvervslivets behov for LANGSIGTEDE rammer - og lav en musketer-ed på at disse rammer ikke bliver ændret de kommede fire år-seks år. Så vil det skabe en fornyet optimisme - og ALLE kan tage andel i ansvaret for at vores samfund får rettet op på skuden før det er for sent. Sørg for at der er sat tidshorisont for hvornår løsningerne skal være på bordet, så det ikke bare bliver endnu en kommision, der nedsættes. Ja, måske var det en ide rent faktisk at tage de allerede eksisterende kommisionsforslag op til diskussion. Skatte- og Velfærdskommisionens meget konkrete bud på reformer for at nævne et eksempel.

I øvrigt kan jeg bare bakke op om GA's direktør Brian Buus, der med en tydelig kronik i Sermitsiaq har skitseret, hvor vi er på vej hen - nemlig hen imod DØDENS GAB.  Især synes jeg at der mangler konkrete målrettede tiltag for at sætte gang i erhvervsudviklingen og foretage besparelser gennem f.eks mere langsigtede byggeplaner, langsigtede strukturreformer i fiskeriet samt effektiviseringstiltag i offentlig sektor. Som tingene udvikler sig i øjeblikket, så er det ikke mærkeligt at selskaberne er tilbageholdende med at investere og ansætte lærlinge samt skabe elevpladser. Så hvad skal der til for at vi kommer videre? 

Del med dit netværk, hvis du er enig! 

Island sunik ilinniarfigisinnaavarput? Hvad kan vi lære af Island? #fandenivoldskhed #arbejdsmoral #gåpåmod

Namminersornerorusuppugut? Imaluunniit inuiaqatigiit ineriartortikkusuppavut, taamaasilluta Danmarkimit ataatsimut tapiissutinik isumalluuteqannginnerulerluta?

Taamaassanngippat aavut kangujartertariaqarpavut Islanditullu iliorluta. Immaqa sapaatip-akunneranut akunnerni 40-ni sulisarneq, pisortat ingerlatsiviini qallunaat malittarisassaat allaffissornersuarlu, siusissukkut soraarninngortarneq kikkullu tamarmik assigiissumik ineqarnermut tapiiffigineqarnissamik pisinnaatinneqarnerat ilaalu ilanngullugit atorunnaarsittariaqarpavut. Ilami pingaartitat ilaat immaqa ”suujunnaarsittariaqassavagut” kaasimaaginnarunnaarlutalu ingerlatsinerulerluta, aqqutissanik allaanerusunik eqqarsarluta pitsaanerusumillu angusaqarfiunerusumillu sulilerluta – nammineq periuserput atorlugu! Ilami piffissanngorpoq immitsinnut eqqorneqarsimasutut isiginerput qimalaarlugu iliuuseqarluta angorusutatta tamaviaarluta anguniarnissaanut. Tassami pitsaasumik ingerlatsinngilagut,

inuussutissarsiortuni namminersortuni imaluunniit pisortat ingerlataanni. Taamaattumik suliniutit PIVIUSUT tassaasinnaapput tunisassiornermik qaffassaasut, sulinermilu pitsaasumik ingerlatsinissatsinnik immitsinnut piumasaqarfiusut. Uanga nammineq suleqatigerusunnerusarpakka inuit imminnut unammilligassinnissaminnut QUNUNNGITSUT aammalu sammisaqarfiit akimorlugit suleqatigiinni sulisinnaasut. Tamatumanilu Island assersuutissaavoq. Islandimiut inuiaat anguniagaqartuupput, suliumatuujullutik (amerlaqaat ataasiinnaanngitsumik atorfillit) tamatigullu periarfissanik nutaanik ujarlertartut. AALLARTITSISARTUT naalagaaffiat, oqaseq isumarpiaatut paasillugu. Aallartitsisarput – allatulluunniit oqaatigalugu: aallartitsisartuupput, sutigut sammisatigut tamangajatsigut. Isumaginninnikkut, kulturikkut aammalu niuerfissanik pilersitsinerit eqqarsaatigalugit. Assersuutissaalluarpoq takornariaqarnermik ingerlatsineq, tassani inoqarfeeqqat tamavimmik takornarianit aqqusaartunit kaaviiaartitsinermik pilersitsisarlutik. Assassugaannaanngitsunik, aammattaarli angalaarnernik/misigisassanik/sanalukkanik/kulturikkut neqeroorutinik. Islandimut pingaangama islandimiullu suleqatigalugit tamatigut tamanna isumassarsiffigisartorujussuuvara. Periarfissat isiginiartarpaat, allat aporfissat isiginiartaraat. Maluginiarpara politikkikkut oqallinnerup ilarujussuani sammineqartoq aningaasat kommunit akornanni agguataarnissaat – imaluunniit agguataaqqinnissaat – Naalakkersuisut dommeriliullugit.

Misigisimanngilarali oqaluuserineqartoq qanoq isilluta ISERTITASSANIK NUTAANIK

ATAAVARTUNILLU pilersitsisinnaanersugut. Oqallinnermi tamangajavimmi oqaluuserineqarpoq aningaasat pioreersut agguarneqarnissaat, tamakkualu tassaanerupput qallunaat naalagaaffiannit tapiissutit.

Isertitassanik nutaanik ataavartunillu pilersitsinissamut piviusumik suliuteqarnissap sammineqarnissaa amigaatigaara – tamatumanilu Island aallartitsinernillu isiginninnerat tikipparput. Islandimi KIKKUT TAMARMIK pigissaarnerup ineriartortinneranut akileeqataassapput – akuerineqarporlu akiliutit assigiinngitsut piginnaassutsinik tunngaveqartut. Arlaannaalluunniilli akuerineqanngilaq issiavimmut ingiinnarluni ”akeqanngitsumik inooqataanissaanut”. Immaqa matumani ilinniagassaqarpugut?

Illit qanoq isumaqarpit? Siunnersuutit saqqummiussakka sualuppallaaqaat? Eqqorneqartutut misigisimavit imaluunniit oqaatigisama ilaat ilumoorpat?

Bloggimit mbinzer.com

Vil vi være mere selvstændige? Eller vil vi udvikle samfundet, så vi i højere grad bliver uafhængige af et bloktilskud fra Danmark?  

Vel, så er det bare at smøge ærmerne op og gøre som Island.

Måske er vi nødt til at droppe 40 timers arbejdsuge, danske regler og bureaukrati i offentlig sektor, tidlig pensionsalder og at alle har ret til samme boligtilskud og så videre. I det hele taget er vi måske nødt til at "slagte" nogle hellige køer og se at få fingrene op af lommen og blive mere produktive, tænke i alternative baner og arbejde mere effektivt - på vores egen facon! Ihvertfald er det på tide at lægge vores offerrolle lidt til side og tage skeen i den anden hånd og knokle for det vi vil opnå. For vi er IKKE effektive, hverken i det private erhvervsliv eller det offentlige. Så et bud kunne være at kigge på KONKRETE initiativer til at løfte produktiviteten og stille krav til hinandens effektivitet på arbejdet. Personligt så foretrækker jeg at arbejde med mennesker, der TØR udfordre sig selv og arbejde sammen i teams på tværs uden skelen til faggrænser.  Og her kommer eksemplet Island ind. 

Islændinge er målrettede, hårdtarbejdende (meget ofte har de mere end et job) og altid på udkig efter nye muligheder. De er en nation af IVÆRKSÆTTERE i ordets bogstaveligste forstand. De sætter i værk - eller med andre ord: de er igangsættere på stort set alle plan. Socialt, kulturelt og i forhold til at skabe forretning. Et godt eksempel er deres turistindustri, hvor enhver lille flække skaber omsætning ud af de turister, der kommer forbi. Ikke bare håndværk, men ture/oplevelser/brugsting/kulturelle tilbud. Jeg bliver altid enormt inspireret af at komme til Island og arbejde med islændinge. De ser mulighed, hvor andre ser begrænsninger.  

Jeg lægger mærke til at meget af den politiske debat går på fordeling - eller omfordeling - af midler mellem kommunerne med Naalakkersuisut som dommer. Men jeg oplever ikke at der snakkes om hvordan vi skaber NYE OG VARIGE INDTÆGTER. Næsten al debat går på fordeling af de eksisterende midler, som dybest set er et tilskud fra den danske stat.  

Jeg savner fokus på de konkrete tiltag for at skabe nye og varige indtægter - og her kommer Island og deres tilgang til iværksætteri ind. I Island skal ALLE bidrage til velfærdsudviklingen - og man anerkender at det er et forskelligt bidrag afhængig af evnerne. Men ingen får lov til at læne sig tilbage på et "free ride". Måske har vi noget at lære her? 

Hvad synes du? Er det for grov kost for dig med de forslag jeg kommer med? Bliver du provokeret eller har jeg ret i en del af mine udsagn? 

Jeg bliver bare inspireret af den nye, unge generation af iværksættere i Grønland, der skaber håb for fremtiden. Lad os få flere af unge iværksættere, der ikke er afhængig af offentlige tilskudsordninger, men selv tager initiativ udenom det offentlige system.

En alternativ vej for Kalaallit Nunaat #forandring #sammenhængskraft

Denne blog handler om at stå sammen og skabe en fælles bæredygtig fremtid for vores land. Del bloggen med dit netværk, hvis du kan nikke til indholdet.

Min oplevelse er at vi er inde i en periode med hastige forandringer, der kræver mod og beslutsomhed hos alle de mennesker, der kan påvirke hvordan samfundet udvikler sig. Vores økonomi er under pres, der er trukket hårde fronter op mellem de politiske partier, vi har udfordringer med at prioritere vores indsatser - og der er en kæmpe mangel på unge iværksættere, der kan medvirke til at offentlig sektor fylder mindre - og den private sektor fylder mere. Kort sagt: færre jobs i Selvstyret og kommunerne, der skal blive mere effektive - og flere jobs i de private virksomheder. 

Hvad kan du gøre? Hvad kan jeg gøre?

Vel, først og fremmest kan vi stå sammen og finde en SAMLET retning for landet. En retning, hvor ALLE vores ressourcer kan komme i spil. Det kræver MOD og beslutsomhed at sætte sig rundt om et bord og finde løsninger. På tværs af politiske skel, på tværs af erhvervsinteresser - og på tværs af forskellige opfattelser. Men lige nu er det tvingende nødvendigt at vi ALLE som en lægger vores personlige opfattelser lidt til side - og sammen forsøger at finde fælles løsninger.

Jeg ville starte med to ting: 1) uddannelsesfokus der er både kort- og langsigtet 2) erhvervsudvikling og tiltag, der både virker på kort, mellemlang og lang sigt.

1) Uddannelse: start med at sæt klare mål op for kvalitet og prioritering. Altså hvilke typer af krav, der skal stilles til den enkelte (brudt ned på uddannelsesretning, skole, skoleleder og elev). Vi er simpelthen nødt til at blive skarpere på målene - og så acceptere at der skal arbejdes hårdere og mere målrettet ud fra det niveau den enkelte elev har. Styrk ledelsesdelen af alle uddannelsesinstitutioner i samarbejde med erhvervslivet, der har erfaring med dette.

2) Sæt så gang i de langsigtede bygge- og renoveringsplaner. Lad de parter fra erhvervet, der ved noget om hvordan der bedst skabes flest arbejdspladser deltage i at skabe løsningerne, så der bliver helårligt byggeri med lokale firmaer som største deltagere.

Sørg samtidig for at lave de nødvendige strukturelle ændringer, så kommuner og Selvstyre i højere grad benytter lokale leverandører. Outsourcing af opgaver, som især Qeqqata kommunia har været god til. Læg vægt på hvor mange elevpladser de lokale firmaer skaber og sæt det ind som et prioriteret kriterier i alle udbudsrunder. Lokale firmaer hyrer lokalt. Udefra kommende firmaer hyrer eksternt.

Sæt loft på hvor mange penge det offentlige må bruge til konsulenter - og stil krav om effektivisering. 

Men først og fremmest: sammensæt BREDE løsninger med deltagelse af Grønlands Arbejdsgiverforening, Nusuka, SIK, IMAK og Selvstyrets Departementer. Men læg EGO'et udenfor døren, så det ikke er hvem der har ret - men hvem der kan skabe FÆLLES løsninger.

Har DU bud på hvad der kan gøres. Så skriv det her - og DEL med dine venner/kontakter.