Namminersornerorusuppugut? Imaluunniit inuiaqatigiit ineriartortikkusuppavut, taamaasilluta Danmarkimit ataatsimut tapiissutinik isumalluuteqannginnerulerluta?
Taamaassanngippat aavut kangujartertariaqarpavut Islanditullu iliorluta. Immaqa sapaatip-akunneranut akunnerni 40-ni sulisarneq, pisortat ingerlatsiviini qallunaat malittarisassaat allaffissornersuarlu, siusissukkut soraarninngortarneq kikkullu tamarmik assigiissumik ineqarnermut tapiiffigineqarnissamik pisinnaatinneqarnerat ilaalu ilanngullugit atorunnaarsittariaqarpavut. Ilami pingaartitat ilaat immaqa ”suujunnaarsittariaqassavagut” kaasimaaginnarunnaarlutalu ingerlatsinerulerluta, aqqutissanik allaanerusunik eqqarsarluta pitsaanerusumillu angusaqarfiunerusumillu sulilerluta – nammineq periuserput atorlugu! Ilami piffissanngorpoq immitsinnut eqqorneqarsimasutut isiginerput qimalaarlugu iliuuseqarluta angorusutatta tamaviaarluta anguniarnissaanut. Tassami pitsaasumik ingerlatsinngilagut,
inuussutissarsiortuni namminersortuni imaluunniit pisortat ingerlataanni. Taamaattumik suliniutit PIVIUSUT tassaasinnaapput tunisassiornermik qaffassaasut, sulinermilu pitsaasumik ingerlatsinissatsinnik immitsinnut piumasaqarfiusut. Uanga nammineq suleqatigerusunnerusarpakka inuit imminnut unammilligassinnissaminnut QUNUNNGITSUT aammalu sammisaqarfiit akimorlugit suleqatigiinni sulisinnaasut. Tamatumanilu Island assersuutissaavoq. Islandimiut inuiaat anguniagaqartuupput, suliumatuujullutik (amerlaqaat ataasiinnaanngitsumik atorfillit) tamatigullu periarfissanik nutaanik ujarlertartut. AALLARTITSISARTUT naalagaaffiat, oqaseq isumarpiaatut paasillugu. Aallartitsisarput – allatulluunniit oqaatigalugu: aallartitsisartuupput, sutigut sammisatigut tamangajatsigut. Isumaginninnikkut, kulturikkut aammalu niuerfissanik pilersitsinerit eqqarsaatigalugit. Assersuutissaalluarpoq takornariaqarnermik ingerlatsineq, tassani inoqarfeeqqat tamavimmik takornarianit aqqusaartunit kaaviiaartitsinermik pilersitsisarlutik. Assassugaannaanngitsunik, aammattaarli angalaarnernik/misigisassanik/sanalukkanik/kulturikkut neqeroorutinik. Islandimut pingaangama islandimiullu suleqatigalugit tamatigut tamanna isumassarsiffigisartorujussuuvara. Periarfissat isiginiartarpaat, allat aporfissat isiginiartaraat. Maluginiarpara politikkikkut oqallinnerup ilarujussuani sammineqartoq aningaasat kommunit akornanni agguataarnissaat – imaluunniit agguataaqqinnissaat – Naalakkersuisut dommeriliullugit.
Misigisimanngilarali oqaluuserineqartoq qanoq isilluta ISERTITASSANIK NUTAANIK
ATAAVARTUNILLU pilersitsisinnaanersugut. Oqallinnermi tamangajavimmi oqaluuserineqarpoq aningaasat pioreersut agguarneqarnissaat, tamakkualu tassaanerupput qallunaat naalagaaffiannit tapiissutit.
Isertitassanik nutaanik ataavartunillu pilersitsinissamut piviusumik suliuteqarnissap sammineqarnissaa amigaatigaara – tamatumanilu Island aallartitsinernillu isiginninnerat tikipparput. Islandimi KIKKUT TAMARMIK pigissaarnerup ineriartortinneranut akileeqataassapput – akuerineqarporlu akiliutit assigiinngitsut piginnaassutsinik tunngaveqartut. Arlaannaalluunniilli akuerineqanngilaq issiavimmut ingiinnarluni ”akeqanngitsumik inooqataanissaanut”. Immaqa matumani ilinniagassaqarpugut?
Illit qanoq isumaqarpit? Siunnersuutit saqqummiussakka sualuppallaaqaat? Eqqorneqartutut misigisimavit imaluunniit oqaatigisama ilaat ilumoorpat?
Bloggimit mbinzer.com
Vil vi være mere selvstændige? Eller vil vi udvikle samfundet, så vi i højere grad bliver uafhængige af et bloktilskud fra Danmark?
Vel, så er det bare at smøge ærmerne op og gøre som Island.
Måske er vi nødt til at droppe 40 timers arbejdsuge, danske regler og bureaukrati i offentlig sektor, tidlig pensionsalder og at alle har ret til samme boligtilskud og så videre. I det hele taget er vi måske nødt til at "slagte" nogle hellige køer og se at få fingrene op af lommen og blive mere produktive, tænke i alternative baner og arbejde mere effektivt - på vores egen facon! Ihvertfald er det på tide at lægge vores offerrolle lidt til side og tage skeen i den anden hånd og knokle for det vi vil opnå. For vi er IKKE effektive, hverken i det private erhvervsliv eller det offentlige. Så et bud kunne være at kigge på KONKRETE initiativer til at løfte produktiviteten og stille krav til hinandens effektivitet på arbejdet. Personligt så foretrækker jeg at arbejde med mennesker, der TØR udfordre sig selv og arbejde sammen i teams på tværs uden skelen til faggrænser. Og her kommer eksemplet Island ind.
Islændinge er målrettede, hårdtarbejdende (meget ofte har de mere end et job) og altid på udkig efter nye muligheder. De er en nation af IVÆRKSÆTTERE i ordets bogstaveligste forstand. De sætter i værk - eller med andre ord: de er igangsættere på stort set alle plan. Socialt, kulturelt og i forhold til at skabe forretning. Et godt eksempel er deres turistindustri, hvor enhver lille flække skaber omsætning ud af de turister, der kommer forbi. Ikke bare håndværk, men ture/oplevelser/brugsting/kulturelle tilbud. Jeg bliver altid enormt inspireret af at komme til Island og arbejde med islændinge. De ser mulighed, hvor andre ser begrænsninger.
Jeg lægger mærke til at meget af den politiske debat går på fordeling - eller omfordeling - af midler mellem kommunerne med Naalakkersuisut som dommer. Men jeg oplever ikke at der snakkes om hvordan vi skaber NYE OG VARIGE INDTÆGTER. Næsten al debat går på fordeling af de eksisterende midler, som dybest set er et tilskud fra den danske stat.
Jeg savner fokus på de konkrete tiltag for at skabe nye og varige indtægter - og her kommer Island og deres tilgang til iværksætteri ind. I Island skal ALLE bidrage til velfærdsudviklingen - og man anerkender at det er et forskelligt bidrag afhængig af evnerne. Men ingen får lov til at læne sig tilbage på et "free ride". Måske har vi noget at lære her?
Hvad synes du? Er det for grov kost for dig med de forslag jeg kommer med? Bliver du provokeret eller har jeg ret i en del af mine udsagn?
Jeg bliver bare inspireret af den nye, unge generation af iværksættere i Grønland, der skaber håb for fremtiden. Lad os få flere af unge iværksættere, der ikke er afhængig af offentlige tilskudsordninger, men selv tager initiativ udenom det offentlige system.
