AWG2016 - #sammenhængskraft

Vores land mangler penge og kommunerne slås indbyrdes om udligning. Hvorfor skal vi så bruge så mange penge på Arctic Winter Games? Det er et spørgsmål som er kommet mere og mere frem i medierne.

Jeg har et bud på det spørgsmål!  

HVIS det var at vi idag skulle tage stilling til AWG2016, så er jeg enig i at det ikke ville være en god ide. Men det er jo ikke tilfældet. Vi HAR taget stilling til at Nuuk er værtsby for dette ungdomsevent i 2016, så beslutningen kan ikke omgøres.  

Nu handler det om at få det MAKSIMALE udbytte ud af alle de mange millioner vi skal bruge til eventet. Og især have fokus på at få en langsigtet effekt af alle millionerne.  

Hvordan det spørger du måske? Det varer jo "kun" en uge! 

Jo, en af de helt store ting vi slider med som samfund idag er vores sammenhængskraft og kompetencer. Så hvorfor ikke slå to fluer i et smæk og bruge AWG2016 til at løfte begge dele til et nyt og højere niveau.  

Jeg kan huske hvilken energi AWG2002 udløste i samfundet. Stolthed over at vi kunne arrangere et så stort event. Effekten ved at ALLE borgere kunne være frivillige, tilskuere eller bidragsydere. Den største effekt kommer ved den LIM i samfundet et sådant event udgør. Her er der ikke forskel på race, køn, sprog eller alder. Alle kan bidrage, og du får skabt en masse netværk på tværs af aldersgrupper, sociale skel og arbejdspladser (offentlig/privat). Udfordringen er at sætte det i system, så vi får det maksimale ud af AWG2016. Og det er jeg sikker på at Maliina Abelsen og hendes team er i stand til i AWG sekretariatet.  

Så til kritikerne af AWG2016 siger jeg: eventet er besluttet og der er ingen vej tilbage. Så op på hesten og medvirk til at arrangementet bliver en success.  Og til dem der er begejstrede siger jeg: sørg for at inkluder alle omkring dig - og skab ringe i vandet. Den varige effekt i samfundet kommer via en øget SAMMENHÆNGSKRAFT.

Talent vs. Engagement - Piginnaasat imaluunniit pimoorussineq #talent #engagement - af Martin Møller, Olympisk skiløber

Jeg tænker: Hvornår har jeg præsteret over forventning som skiløber?

Det har jeg selvfølgelig, når forventningerne har været små.Når man ikke forventer så meget, er det let at præstere godt.Men det er bare ikke løsningen i længden. Det bliver for kedeligt.

Gode skiresultater kommer, når jeg er i balance, mentalt og fysisk.

Det fysiske er enkelt. Det er bare at træne, sove og spise.

Men det mentale er ikke altid så let. At være i mental balanceog rolig i sindet kan klares ved at omgive sig med positive mennesker og skrue ned for ambitionerne og forventningerne.Så overrasker man næsten altid positivt. Jeg har da tit gjortnetop sådan. Da præsterede jeg nogle rigtig fornuftigeresultater men kører blot derud at på et vist idrætstalent. Detvar egentlig kun for sjov, jeg ofrer ligesom ikke rigtig noget,Jeg var bare med.

Den store tilfredshed kommer først, når jeg er gået all in og virkelig har gjort mit bedste. Det er her, jeg virkelig kan mærke at engagementet tager over, og jeg ikke bare kører pådet talent.

Pludselig bliver vejen mod målet lige så vigtig som selvemålet.

Træningen, arbejdet mod resultatet er ikke kedelig mere. Jeg får egentlig bare lyst til et træne mere og blive endnu bedre.

Nu bliver jeg også optaget af alle detaljerne. Jeg går foreksempel tidligt i seng og har ikke lyst til usunde madvaner.Det er ikke, fordi jeg skal, eller at jeg forsager noget og lever helligt. Jeg har bare lyst til at have styr på detaljerne, og jegglæder mig til en ny dag og nye arbejdsopgaver.

Det er nu jeg præsterer bedst. Det fysiske er naturligvis i orden. Men det er også nu, at det mentale er helt på toppen.

Mit potentiale er nået, og ingen kan tage det fra mig. Jeg kan egentlig ikke tabe nu, for jeg har jo gjort mit bedste. Det er også nu, at det føles umuligt at løbe ind i uheld - det sker bare ikke. Pludselig bliver det naturligt at opsøge heldet.

Måske bliver jeg ikke verdensmester - men har jeg fejlet af den grund?

Alle kan jo ikke blive verdensmester, ligesom alle jo ikke kan blive direktør. Men følelsen af virkelig at have kæmpet og realiseret sig selv, er så meget mere værd end et enkelt resultat eller en titel.

At nå helt op i rampelyset, eller at rykke ind på kontoret medden bedste udsigt kræver i tillæg til hårdt arbejde også et kæmpe talent og helt sikkert også en god portion held. Mentalentet og måske også heldet er jo noget man vanskeligt kan styre, noget som kan være uden for rækkevide.

Det man kan styre er sit eget engagement.

Et sådan engagement smitter af på andre og kan kun beundres. Pludselig bliver man respekteret mere for, hvad man gør ogbrænder for, end for hvor stort et talent, man nu engang er født med.

Det er det man virkelig kan være stolt af sin præstation.

Piginnaasat imaluunniit pimoorussineq

Eqqarsarpunga: Qaqugukkut ujakkaartartututnaatsorsuutigineqartoq qaangerlugu angusaqartarpunga?

Soorunami naatsorsuutigineqarsimasut appasikkaangata.Naatsorsuuteqarpallaanngikkaanni angusarissaarnissaqajornanngilaq. Sivisunerusumilliinerniliussaaginnarsinnaanngilaq. Pikkunaappallaalissaaq.

Ujakkaarlunga angusarissaartarpunga, eqqarsartaatsikkuttimikkullu oqimaaqatigissaartumik inissisimagaangama.

Timikkut oqimaaqatigiissumiilernissaq ajornanngilaq.Sungiusaraanni, sinilluaraanni nerilluaraannilu naammappoq.

Eqqarsartaatsikkulli oqimaaqatigiissumiilernissaqajornartuinnaanngilaq. Eqqarsartaatsikkutoqimaaqatigiissumiilernissaq, eqqissisimasumilluisumagissaalernissaq anguneqarsinnaavoq inuit akuersaartutakornaniikkaanni, aamma angorusutatnaatsorsuutigineqartullu appartikkaanni. Taamaasilluninuannersumik tamatigungajak tupaallatsitsisoqartarpoq.Uangami taamasiullattaasarpunga. Taamaasiorlungapitsaasunik angusaqallattaasarpunga, kisialli timersornermutpiginnaanikka taamaallaat atorlugit. Nuannariinnarlugu,pilliuteqarpiarnanga peqataaginnarlunga.

Naammagisimaarneq taamaallaat takkuttarpoq,tamaviaavissimagaangama sukataavissimatillungalu.Taamaalioraangamami aatsaat pimoorussineq tiguaasoqmalugisarpara, piginnaaniinnaga kisimi ingerlatsigani.

Tassanngaannaq anguniakkama aqqutaa apuuffissaatullipingaaruteqartigilersarpoq.

Sungiusarnertaa, anguniakkap sulinertaa taamaasillunipikkunaakkunnaartarpoq. Sungiusarusunnerulersarpungapitsaanerulerniassagama.

Massakkut aamma annikitsortai eqqumaffigilerneruakka.Innajaartarpunga, peqqinnanngitsunillu nererusuttarnanga.Imaanngilaq taamaasiortariaqarama, imaanngitsorlutunussiniartunga illernartumillu inuulerlunga.Taamaallaalliuna annikitsortai aamma nakkutigerusukkikka,ullormut nutaamut suliassanullu nutaanut qilanaarpunga.

Massakkut tassa angusarissaarnerpaaffissanniippunga.Soorunami timiga ajunngilaq. Kisialli aamma eqqarsartaasigapitsaanerpaaffissaminiippoq.

Ilippanarnera angoreerpara, kialluunniit tamanna uanniittigusinnaanngilaa. Massakkut ajorsarsinnaanngilanga, tassamisukataarnerpaallunga iliuuseqareerpunga. Massakkullumalugisinnaavara  ajutoorsinnaananga – taamaattoqassanngilaq. Tassanngaannarmipissusissamisuuginnalerpoq iluanaarnissaq ujartornissaa.

Imaassinnaasoq nunarsuaq tamakkerlugupissartanngunngitsunga – kisialli tamanna pilluguajutoorsimassaanga?

Kikkummi tamarmik pissartanngorsinnaanngillat, soorlukikkut tamarmik pisortaasinnaanngitsut. Kisialli nalunagusukataarsimalluni piviusunngortikkusutallu angusimallugit,pissartanngornermiit angusarissaarnermilluunniitnaleqarnerujussuuvoq.

Inunnik alutorineqarnissaq imaluunniit isikkiviginnerpaamikallaffittaarnissaq sulerulunnermik kinguneqaannanngilaq,aammali piginnaasagissaarluarnermik iluatsitsilluarnermillukinguneqarpoq. Kisialli piginnaasagissaarluniinunnguuseqarneq immaqalu aamma iluatsitsilluataarneqiluamik aqunneqarsinnaanngillat, inornarsinnaasarlutillu.

Aqussinnaasarli tassaavoq pimoorussineq.

Pimoorussineq taamak ittoq inunnut allanut sunniuttarpoq,nersortariaallunilu. Tassanngaannaq iliuuserisaqsukataarussarlugu pillugu ataqqineqarnerulertarpugut,inunnguusigalugu piginnaasaq piinnarnanagu. Tassa taannanaammassisaq tulluusimaarutigilluarneqarsinnaasoq.

Kulturforskelle er vigtige - kulturikkut assigiinngissutit pingaaruteqarput #kultur #forandring

En af de ting jeg har lært igennem mere end 20 års leder- og projekterfaring i både frivillige organisationer og indenfor det private erhvervsliv er, at der er enormt stor forskel på hvordan du og jeg modtager forandringer - og at rigtigt meget er lokaliseret til vores kulturelle baggrunde. Jeg har f.eks arbejdet meget med nordmænd, svenskere og islændinge, som har en helt anden mentalitet end os i Grønland. Og så er der de almindelige forskelle, som vi tydeligt ser hver dag mellem Grønland og Danmark. For mig er multikulturelle samfund en enorm styrke og mangfoldighed betyder bedre beslutninger. Et af de springende punkter for at det skal være en STYRKE og ikke en svaghed er respekt. Hvis der er gensidig respekt, så er både en multikulturel organisation (som også er sammensat med et kig på mangfoldighed - alder, køn, erfaring, uddannelsesbaggrund) en KÆMPEMÆSSIG styrke. Se på Canada, se på USA, se på de steder hvor virksomheder og organisationer forstår at agere i det mulighedsrum - i stedet for at være optaget af begrænsningerne og udfordringerne det medfører. 

Jeg savner i den grad en bredere diskussion om hinandens styrker - ikke svaghederne. Hvorfor er det altid lettere at fokusere på de negative ting og helt glemme fokus på de positive effekter af at være forskellige? Racisme kommer i mange former, men er aldrig kønt. Jeg har store udfordringer med mennesker der ikke er tolerante overfor andre mennesker. Uanset kulturel baggrund, social status eller uddannelsmæssig baggrund. For mig er vores kulturelle baggrund en styrke og jeg er STOLT af at komme fra Grønland - og betegner mig gerne som femte generationsindvandrer, men at jeg er NUUMMIOQ med stort N!

Hvordan tror du at vi kan få et mere tolerant samfund? Har du konkrete bud - ikke kun den ene vej, men set fra flere sider, så mangfoldigheden i vores samfund styrkes?  #kulturforskelle

KULTURIKKUT ASSIGIINNGISSUTIT PINGAARUTEQARPUT

Ukiut 20-t sinnerlugit kajumissuseq tunngavigalugu suliniuteqartut  aammalu namminersortutut inuussutissarsiortut akornanni pisortatut sulianillu ingerlatsisutut misilittagaqareerlunga ilikkakkama ilagaat, illit uangalu allannguisoqartillugu qisuariartarnitta assigiinnginnerujussuat – tamatumalu kulturikkut tunngavitta assigiinnginnerannut annertuumik tunngassuteqarnera.

Assersuutigalugu uagutsinnit Kalaallit Nunaanni najugaqartunit allaanerujussuarmik eqqarsartaaseqartut norgimiut, svenskit islandimiullu, suleqatigisarsimaqaakka. Ullullu tamaasa aamma Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni assigiinngissutit nalinginnaasut ersarittarput. Uangalu inuiaqatigiinni kulturikkut assigiinngissutaasut nukittoqutitut  aalajangiinissanilu pitsaaqutitut isigaakka.

Tamannalu sanngeequtaanani NUKITTOQUTAASSAPPAT pineqartut akornanni ataqqeqatigiinneq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Ataqqeqatigiittoqarpammi kulturit assigiinngitsut tunngavigalugit ingerlatsineq (ukioqqortussuseq, suiaassuseq, misilittagaqarneq aamma ilinniagaqassuseq ilaatillugit) ANNERTOORUJUSSUARMIK nukittoqutaavoq.

Canada, USA aammalu suliffeqarfiit periarfissarititaasut tunngavigalugit ingerlatseriaasillit qiviariarsigit – tassa killiliissutaasinnaasut unamminartullu taakku pilersitaat kisiisa isiginiarnagit.

Nukittoqutit annertunermik siamasinnermillu akornatsinni oqallisigineqarnerat assut amigaatigaara – sanngeequtit pinagit. Sooruna assigiinngissuteqarnerup pitsaaqutaasa iluaqutai isiginiarnagit pitsaanngequtinut sammititsinniarneq ajornannginnerusartoq? Inunnik assigiinngisitsisarneq assigiinngitsutigut ersersinneqartarpoq, kusanaattaqaarli.

Uanga unamminartittaqaara inuit inoqatinik akuersiuminaatsitsinertik ersersikkaangassuk. Tassa apeqqutaanani kulturikkut, inuiaqatigiinni inissisimaneq imaluunniit ilinniagaqassuseq. Uannummi kulturikkut tunulequtarput nukittussutaavoq uangalu Kalaallit Nunaanneersuunera TULLUUSSIMAARUTIGAARA – nuannarisarlugulu nunasisut kinguaariit tallimaattut imminut taanissara, NUUMMIUUNERALU naqissusertarlugu! 

Illit isummat malillugu inuiaqatigiit imminnut akaareqatigiinnerulernissaat qanoq ililluta angusinnaavarput? Aalajangersimasunik siunnersuutissaqarpit – illuinnarsiunngitsumik kisiannili inuiaqatigiinni assigiinngissutsit nukittorsarneqarsinnaanerinut takutitsisinnaasunik?

Kalaallit Nunaat as-imit Kalaallit Nunaat A/S-imut - fra Grønland as' til Grønland A/S - af Aaja Chemnitz Larsen

Kalaallit Nunaat as-imit Kalaallit Nunaat A/S-imut

- Misigissutsit aquttoralugit aporfiit periarfissaqarusunnermillu pisariaqartitsineq

- om det store dilemma mellem følelser og behovet for cool cash

Kalaallit Nunaat demokratiiusumik ingerlatsinermi inuuttaruttorpoq sinnattunillu ulikkaarluni – sinnattut annersaat tassaavoq namminiilivinnissaq aatsitassanik miliaartilikkaanik napatinneqarluni. Sinnattup tamatuma piviusunngortinneqarusunnera tupinnanngilaq pissusissamisuuinnartutullu inuiaqatigiinni ineriartortumi isigineqarluni taamaakkaluartoq sinnattuaqinerinnaasorinarpoq.

Pisup tamatuma pilersinniarneqarnerani keermiaaseerluni Kalaallit Nunaattunuaamiataaginnarluni nikikkiartuaarneq tamanna ingerlappaa. Namminersorneruneq piviusunngortinneqarpoq 2009-imi namminersulivinnissarli anguniarlugu iliuuserisanik tigussaasunik pilersitsiffiusimanersoq oqaatigissallugu killeqarluinnarpoq. Isertitat appariartuinnartut, suliffissaaleqineq annertooq naligiisitsinnginnerlu annertusingaluttuinnartoq; piviusoq unaavoq nunaqavissut akissaatikinnerpaapput. Aningaasarliorneq inuiaqatigiinni ingerlalersimavoq namminiilivinnissamullu aporfiulluni.

Ineriartorneq tamanna kipiluttunanngittuunngilaq nuna uummateqarfigilluinnagaq taama ingerlasoq peqataaffigalugu naak anersaakkut aningaasatigullu ineriortorfiulluni ingerlanissaa innuttaaqataasutut kissaatiginarnerpaagaluartoq.

Kisiannili toqqaannartumik inuiaqatigiit kalaallit akornanni inooqataasutut isigineqassanerpugut nunami maani inuusimagutta, peroriartorsimagutta inuiaqatigiillu kalaallit akornanni inooqataagutta?

Qaammatit kingulliit pingasut missaanni Facebook-ikkut, aqqusinermi tusagassiivinnilu annertuumik kanngunarsarneqaqattaarpunga kalaaliunnginnerartitaasaqattaarlunga. Tunngaviusumik kinaassusera sumilu nunaqartuunera, uanni kalaaliussusermik misigisigitsisoq tassuunakkut oqaatigiuminaattumik ikilersorneqartoq annernaqaaq kisimiinngilagalu taamatut misigisartoq. Taamatut misigineq tujorminaqaaq misigisimanarluni nammineq nunagisamit kissaatigineqarnani. Allaat misinnarluni politikkikkut tamanna akuersaaginnarneqartutut taamaattussaannartullu isigineqartoq.

Paasisimalereerpara annerusumik qallunaatut oqaaseqartutut kalaaliullunga nunanni periarfissakka killeqaqisut. Kalaallit Nunaanni inuusimallunga, Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarsimallunga, Kalaallit Nunaanni najugaqarlunga inuit ilaannit eqqarsarluarsinnaagaluanit tamanna soqutigineqanngilaq.

Imaluunniit kalaallisut paasisinnaallungalu oqalussinnaagaluarumaluunniit, kalaallisut akisinnaallunga.  

Angajoqqaamma ilinniagaqarnissartik suli mikisunga qinersimavaat, tulleriiaarinertillu aallaavigalugu qinersimavaat – ajortussamik isumaqanngilluinnarlutik, ilinniagaqassaguma qallunaatut oqalussasunga. Angajoqqaama inuusuttuuneranni uangalu inuusuttuuninni periarfissaat taakkuusimapput. Ullumikkut angajoqqaamma nalunngeqatiginnissutpeqqissisimissutitullusooq Ukkusissat qaqqaattulli annertutigisoq nammappaat.

Peqqissimississutissarsiussanngilluinnarpulli. Oqaluttuarisaanerinnaraarpummi. Angajoqqaamma namminnermut siunnersorneqarnerminnilu pittaanerusoq toqqarsimavaat, taamaattussaannartut taamani immat.

Suli upperaara ilinniarneq siunnissaasoq, paasisamali ilagaattaaq ilinniarneq ingerlatissagaanni piumasaqaataasoq tassaavoq; oqaatsit ataatsit imaluunniit arlallit atussallugit sapissanngikkitit oqaatsit kalaallisuut saniatigut. Kalaallisut oqaatsit pingaaruteqarluinnartuupput kinaassutsitsinnut, immitsinnutattaveqaqatigiinnissamut, oqaatsillu kalaallisut piginnaanerupput – kisimiinngillalli.

Qaa qaagitsi, ingerlaqqeriarta. Eqqaamatigu imminut suliarinerup ingerlannerani– suliarinerput naammassiumallugu - allat ajuallatsinniassannginnatsigit.

Piginnaasagut qaffattariaqarpagut – uanga silarsuanni inuiaqatigiinnik kalaallinik kivitseqataajumasut tikilluaqqusaapput.

FRA GRØNLAND as' til GRØNLAND A/S

Grønland er et ungt demokrati med store drømme - allermest om en selvstændighed - som skal bæres af råstofmilliarder. En drøm, som er omtvistelig og en naturlig udvikling for samfundet, men ærligt talt også noget urealistisk.

Grønland håndterer dette momentum, denne brydningstid, i vanlig tilbagelænet stil. Selvstyret blev en realitet i 2009, men det er yderst begrænset, hvad der er iværksat af konkrete tiltag, som leder os fra selvstyre til selvstændighed. Faldende indkomststatistik, høj arbejdsløshed og voksende ulighed; fakta er, at folk født i Grønland tjener mindst. Recession er en realitet og en hindring for selvstændighed.

Det er en trist udvikling, hvis man elsker sit land af et helt hjerte og ikke ønsker andet end åndelig og økonomisk fremgang for sit land og det folk man er en del af.

Men er man automatisk en del af det grønlandske samfund hvis man er født, opvokset og bosat i det grønlandske samfund?

De sidste små 3 år er jeg på facebook, på gaden og i diverse medier blevet svinet til og har fået at vide, at jeg ikke er grønlænder. At fratage folk deres grundlæggende identitet og deres "nationalitet", som i min verden er som grønlænder, er ubeskriveligt smertefuld og jeg ved, at jeg ikke er alene med disse oplevelser. Det føles som at få trukket tæppet væk og ikke være ønsket i eget land. Dette sker med stor politisk accept og endda opfordring.

Jeg har måttet konstatere, at som primært dansktalende grønlænder er mine muligheder i eget land begrænset. At jeg er født i Grønland, at jeg har uddannet mig i Grønland eller at jeg er bosat i Grønland har åbenbart i nogens snæversynede verden ingen betydning. Eller, at jeg i øvrigt forstår og taler grønlandsk, så jeg kan svare igen på grønlandsk.

Mine forældre valgte at tage en uddannelse, da jeg var lille og valgte at prioritere - bevidst eller ubevidst - at jeg talte dansk, for at jeg kunne tage mig en uddannelse. Det var de muligheder der var i deres ungdom og i min ungdom. I dag går de rundt med en samvittighed på størrelse med Store Malene.

Men de skal ikke have dårlig samvittighed. Det er en del af vores historie, ligesom vi alle er børn er historien. Mine forældre gjorde, hvad der var rigtigt for dem og hvad de fik besked på.

Jeg tror nu også stadig på uddannelse er vejen frem, men min erfaring siger mig, at for at få en uddannelse kræver det, at du er i stand til at tale mindst et og gerne flere sprog udover det grønlandske. Grønlandsk er vigtigt for vores identitet, for vores evne til at kommunikere med hinanden og grønlandsk er en kompetence, men ikke den eneste.

Kom nu, lad os komme videre. Lad os huske på, at i en helende proces handler det ikke om at såre andre for selv at kunne hele.

Vi må være i stand til at hæve niveauet - I min verden er alle som vil bidrage til det grønlandske samfund velkomne.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga /

Med venlig hilsen

Aaja Chemnitz Larsen

Meeqqat Illersuisuat/Børnetalskvinde

Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivini siulittaasoq/Formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder

1

Folkeskolen - Version 2.0 #udvikling #tagansvar

Efter min seneste blog om folkeskolen har jeg fået en lang række reaktioner - positive og negative. Positive omkring behovet for at lave en fælles koalition på tværs af alle interessenter og fokusere på at løfte kvaliteten. Negative omkring at italesætte behovet for mere og tydeligere ledelse af skolerne og behovet for at stramme op overfor de lærere, der ikke performer. Der er også kommet en reaktion fra Naalakkersuisoq Nick Nielsen - tak for det. Jeg synes bare ikke at konkrete løsninger bliver berørt, så jeg prøver endnu engang.
Lad mig understrege EN ting: jeg synes rigtigt mange lærere idag udfører et rigtigt godt stykke arbejde, når man kigger på de rammer, der er til rådighed. Her tænker jeg på skolernes tilstand, manglende klare prioriteringer og styring samt ikke mindst elevernes parathed til at lære. Og hvad mener jeg så med det? Jo, alle forældre har et ansvar for at deres børn er parat til læring, når de ankommer til skolen og selvfølgelig efter skoletid også med f.eks lektielæsning. Der er en stor del af vores børn, der enten er omsorgssvigtet eller på anden måde i en situation, hvor alkohol, vold eller mentalt fravær påvirker børnenes læringsvilkår.
Så en løsning på kvalitetsbristen i folkeskolen skal ikke findes endimensionelt. Vi er nødt til sammen at kigge på en holistisk sammenhængende plan, der tager hånd om de væsentligste faktorer, der påvirker kvaliteten og udbyttet af læringen i folkeskolen.
Jeg forsøgte sidst at komme med en række bud på HVOR vi kunne starte, men kan godt se at fronterne måske blev trukket unødigt hårdt op. For mig er det et spørgsmål om hjerteblod at få en god folkeskole, fordi hele fundamentet for at skabe et stærkt samfund starter her.  Så til dem jeg har provokeret: udfordr mig - og kom med dit bud på hvad der skal til.
Jeg fastholder at der er behov for en bred koalition omkring dette område - politisk såvel som i forhold til embedsværket, det private erhvervsliv og lærernes forening IMAK. Kun bed en samlet gennemtænkt og finansieret plan kan vi finde løsningen på vores fremtidige folkeskole.

Så op i helikopteren, igangsæt et arbejde med at samle en bred koalition og sæt konkrete mål for folkeskolen. Først da bliver jeg tilfreds