Jeg tænker: Hvornår har jeg præsteret over forventning som skiløber?
Det har jeg selvfølgelig, når forventningerne har været små.Når man ikke forventer så meget, er det let at præstere godt.Men det er bare ikke løsningen i længden. Det bliver for kedeligt.
Gode skiresultater kommer, når jeg er i balance, mentalt og fysisk.
Det fysiske er enkelt. Det er bare at træne, sove og spise.
Men det mentale er ikke altid så let. At være i mental balanceog rolig i sindet kan klares ved at omgive sig med positive mennesker og skrue ned for ambitionerne og forventningerne.Så overrasker man næsten altid positivt. Jeg har da tit gjortnetop sådan. Da præsterede jeg nogle rigtig fornuftigeresultater men kører blot derud at på et vist idrætstalent. Detvar egentlig kun for sjov, jeg ofrer ligesom ikke rigtig noget,Jeg var bare med.
Den store tilfredshed kommer først, når jeg er gået all in og virkelig har gjort mit bedste. Det er her, jeg virkelig kan mærke at engagementet tager over, og jeg ikke bare kører pådet talent.
Pludselig bliver vejen mod målet lige så vigtig som selvemålet.
Træningen, arbejdet mod resultatet er ikke kedelig mere. Jeg får egentlig bare lyst til et træne mere og blive endnu bedre.
Nu bliver jeg også optaget af alle detaljerne. Jeg går foreksempel tidligt i seng og har ikke lyst til usunde madvaner.Det er ikke, fordi jeg skal, eller at jeg forsager noget og lever helligt. Jeg har bare lyst til at have styr på detaljerne, og jegglæder mig til en ny dag og nye arbejdsopgaver.
Det er nu jeg præsterer bedst. Det fysiske er naturligvis i orden. Men det er også nu, at det mentale er helt på toppen.
Mit potentiale er nået, og ingen kan tage det fra mig. Jeg kan egentlig ikke tabe nu, for jeg har jo gjort mit bedste. Det er også nu, at det føles umuligt at løbe ind i uheld - det sker bare ikke. Pludselig bliver det naturligt at opsøge heldet.
Måske bliver jeg ikke verdensmester - men har jeg fejlet af den grund?
Alle kan jo ikke blive verdensmester, ligesom alle jo ikke kan blive direktør. Men følelsen af virkelig at have kæmpet og realiseret sig selv, er så meget mere værd end et enkelt resultat eller en titel.
At nå helt op i rampelyset, eller at rykke ind på kontoret medden bedste udsigt kræver i tillæg til hårdt arbejde også et kæmpe talent og helt sikkert også en god portion held. Mentalentet og måske også heldet er jo noget man vanskeligt kan styre, noget som kan være uden for rækkevide.
Det man kan styre er sit eget engagement.
Et sådan engagement smitter af på andre og kan kun beundres. Pludselig bliver man respekteret mere for, hvad man gør ogbrænder for, end for hvor stort et talent, man nu engang er født med.
Det er det man virkelig kan være stolt af sin præstation.
Piginnaasat imaluunniit pimoorussineq
Eqqarsarpunga: Qaqugukkut ujakkaartartututnaatsorsuutigineqartoq qaangerlugu angusaqartarpunga?
Soorunami naatsorsuutigineqarsimasut appasikkaangata.Naatsorsuuteqarpallaanngikkaanni angusarissaarnissaqajornanngilaq. Sivisunerusumilliinerniliussaaginnarsinnaanngilaq. Pikkunaappallaalissaaq.
Ujakkaarlunga angusarissaartarpunga, eqqarsartaatsikkuttimikkullu oqimaaqatigissaartumik inissisimagaangama.
Timikkut oqimaaqatigiissumiilernissaq ajornanngilaq.Sungiusaraanni, sinilluaraanni nerilluaraannilu naammappoq.
Eqqarsartaatsikkulli oqimaaqatigiissumiilernissaqajornartuinnaanngilaq. Eqqarsartaatsikkutoqimaaqatigiissumiilernissaq, eqqissisimasumilluisumagissaalernissaq anguneqarsinnaavoq inuit akuersaartutakornaniikkaanni, aamma angorusutatnaatsorsuutigineqartullu appartikkaanni. Taamaasilluninuannersumik tamatigungajak tupaallatsitsisoqartarpoq.Uangami taamasiullattaasarpunga. Taamaasiorlungapitsaasunik angusaqallattaasarpunga, kisialli timersornermutpiginnaanikka taamaallaat atorlugit. Nuannariinnarlugu,pilliuteqarpiarnanga peqataaginnarlunga.
Naammagisimaarneq taamaallaat takkuttarpoq,tamaviaavissimagaangama sukataavissimatillungalu.Taamaalioraangamami aatsaat pimoorussineq tiguaasoqmalugisarpara, piginnaaniinnaga kisimi ingerlatsigani.
Tassanngaannaq anguniakkama aqqutaa apuuffissaatullipingaaruteqartigilersarpoq.
Sungiusarnertaa, anguniakkap sulinertaa taamaasillunipikkunaakkunnaartarpoq. Sungiusarusunnerulersarpungapitsaanerulerniassagama.
Massakkut aamma annikitsortai eqqumaffigilerneruakka.Innajaartarpunga, peqqinnanngitsunillu nererusuttarnanga.Imaanngilaq taamaasiortariaqarama, imaanngitsorlutunussiniartunga illernartumillu inuulerlunga.Taamaallaalliuna annikitsortai aamma nakkutigerusukkikka,ullormut nutaamut suliassanullu nutaanut qilanaarpunga.
Massakkut tassa angusarissaarnerpaaffissanniippunga.Soorunami timiga ajunngilaq. Kisialli aamma eqqarsartaasigapitsaanerpaaffissaminiippoq.
Ilippanarnera angoreerpara, kialluunniit tamanna uanniittigusinnaanngilaa. Massakkut ajorsarsinnaanngilanga, tassamisukataarnerpaallunga iliuuseqareerpunga. Massakkullumalugisinnaavara ajutoorsinnaananga – taamaattoqassanngilaq. Tassanngaannarmipissusissamisuuginnalerpoq iluanaarnissaq ujartornissaa.
Imaassinnaasoq nunarsuaq tamakkerlugupissartanngunngitsunga – kisialli tamanna pilluguajutoorsimassaanga?
Kikkummi tamarmik pissartanngorsinnaanngillat, soorlukikkut tamarmik pisortaasinnaanngitsut. Kisialli nalunagusukataarsimalluni piviusunngortikkusutallu angusimallugit,pissartanngornermiit angusarissaarnermilluunniitnaleqarnerujussuuvoq.
Inunnik alutorineqarnissaq imaluunniit isikkiviginnerpaamikallaffittaarnissaq sulerulunnermik kinguneqaannanngilaq,aammali piginnaasagissaarluarnermik iluatsitsilluarnermillukinguneqarpoq. Kisialli piginnaasagissaarluniinunnguuseqarneq immaqalu aamma iluatsitsilluataarneqiluamik aqunneqarsinnaanngillat, inornarsinnaasarlutillu.
Aqussinnaasarli tassaavoq pimoorussineq.
Pimoorussineq taamak ittoq inunnut allanut sunniuttarpoq,nersortariaallunilu. Tassanngaannaq iliuuserisaqsukataarussarlugu pillugu ataqqineqarnerulertarpugut,inunnguusigalugu piginnaasaq piinnarnanagu. Tassa taannanaammassisaq tulluusimaarutigilluarneqarsinnaasoq.
