Vær dig selv! #selvudvikling #værdier #samfundsudvikling

Hvad kan du og jeg lære af Gandhi? Mange ting - i min optik.  Han var trofast mod sig selv og sine egne værdier, og dermed ændrede han verden. Fredeligt - uden vold, bål og brand. Men ved at demonstrere hvad civil ulydighed og en massiv opbakning kan medføre. Hvorfor er det så svært at opnå en tilsvarende opbakning til at modstå uretfærdighed idag? Er vi blevet for selvfede og optaget af bare at hytte vores eget skind? Eller er vores civile ulydighed bare udtrykt gennem et passivt "like" på Facebook uden et helhjertet engagement? Jeg lægger mærke til en række unge rebeller i det grønlandske samfund, der gerne vil udvikle - ja, til og med reformere - vores samfund. Det gør mig glad. For jeg synes på mange måder at den nuværende udvikling er for ufokuseret, går for langsomt og er meget, meget dårligt styret. Måske mangler der en sammenhængende vision for hvor vi skal hen. Hvor er de mål, der skal samle os? Altså konkrete mål og ikke den tågesnak, der somme tider udspiller sig i Inatsisartut. Lidt for meget snak - og lidt for få konkrete initiativer, så det bliver uforpligtende.

Hvor er de visionære tanker om hvor vi skal være henne om 15-20-30 år og HVORDAN vi kommer derhen. Og viljen til at prioritere det der gør at vi så rent faktisk kommer derhen. Der mangler en sammenhængende plan, en konkret strategi med målrettede handlingsplaner og tilhørende budgetter - bredt forankret blandt de politiske partier.

Hvad mener du selv der kan gøres? Og hvem skal gøre det? Peg gerne på konkrete målsætninger og prioriteringer, herunder hvad du IKKE vil prioritere. 

Folkeskolereform i Grønland også? #læring #vision

Næsten ALLE politiske partier i Danmark er gået sammen om en reform af folkeskolen, hvor der er lavet en SAMLET holistisk betragtning om at styrke læsning, skrivning og matematik - samtidig med en ambition om at alle børn skal røre sig minimum 45 minutter om dagen, fordi det påvirker indlæringsevnen. Samtidig skal alle 1. klasser have engelsk og IT, som f.eks Ipads, skal integreres i undervisningen.

Se artiklen her:  

http://www.b.dk/nationalt/velkommen-til-den-nye-folkeskole

Jeg kunne godt tænke mig at vi gjorde det samme i Grønland. Altså satte samtlige politikere, erhvervsfolk og lærernes organisation IMAK ned rundt om et bord og sammen lavede en SAMMENHÆNGENDE reform af vores folkeskole med udgangspunkt i hvor vi er idag. Og så diskutere hvordan finansieringen skal ske - altså hvad der skal prioriteres hvornår og i hvilken rækkefølge. Jeg ville have forventninger til at der blev sat klare mål og delmål op, som alle de ansvarlige skulle måles på hvert år, så det er forpligtende og ikke bare en løs snak, som mange andre aktiviteter der vedtages.

Hvad er din holdning til kvaliteten i vores folkeskole i Grønland? Og hvad synes du vi skal gøre for at styrke lærerne, skolernes ledelser, prioriteringen og målene?  

Fang det rigtige øjeblik.... #happyliving #værdier

Vi er alle forskellige. Det handler om at finde det rigtige øjeblik og være i nuet.

Der findes et #100happydays som er et koncept, hvor du tvinges til at registrere et godt øjeblik på en dag - altså hvad der gør dig lykkelig. Det er en form for bevidstgørelse af hvad der gør dig glad og betyder noget i dit liv. Nogle bruger Instagram til at uploade et øjeblik, mens andre skriver en kort status på Facebook. Pointen er at det er personligt, og noget som DU bliver opmærksom på er godt i dit liv. På mange måder er det en måde at udleve dine værdier på - noget som gerne skulle give dig energi.

Billedet er af vores tre tøser på en badebrygge ved Rørvig havn, hvor de laver "bomber" og har det fantastisk. En følelse af frihed slår mig, når jeg ser billedet. Frihed til at udleve en drøm, muligheden for at sætte præg på sit liv og ikke mindst en intens lykkefølelse i øjeblikket.  

Jeg har den lykkefølelse og frihedstrang, når jeg er inde i fjorden, ude på ski eller sammen med min familie. En følelse af at noget er vigtigere end mig selv, mit arbejde og den daglige trummerum. Men det er min frihedsfølelse - hvad er din? 

Så hvad gør dig intenst glad? Hvornår oplever du en frihedsfølelse i dit liv? 

Iluliaq ataatsimoorussarput aakkiartorpoq #vision # forandringer

ILULIAQ ATAATSIMOORUSSARPUT AAKKIARTORPOQ 

Ullutsinni inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat unamminartoqaqaaq. Aningaasaqarniarnerput neriulluarnarpallaanngilaq qallunaat nunaanniillu tapiissutit (nalikilliartuinnartut) aamma aalisarnikkut avammut tunisatigut isertittakkat pinngitsoorsinnaanngilagut. Tunisassiorsinnaassutsitsinnullu sanilliullugu (aningaasarsiallu qaffasissusaannut) ilinniarsimassuserput appaseqaaq, tamannalu nutaanik tunisassiulersinnaanermut aallartitsiniarnermut ajoqutaavoq, nunanut allanut unammillersinnaannginnatta. Qanormiuna iliortugut? Aap, aningaasaatitta qanoq atornissaat oqallisigiuarparput, inuiaqatigiinni NUTAANIK aningaasarsiorfissarsiorneq pinagu. Politikkikkullu piffissamut ungasissumut aaqqissuulluakkamik suliniuteqarnissaq isumaqatigiissutigineqarsinnaanngilaq, paarlattuanilli tusanngunartumik ajoqusersuunneq ingerlanneqarluni. 

Qanormi ILIORSINNAAVUGUT?

Inuiaqatigiinni, uungaralaannguaannaq isiginani SIUNISSARLI UNGASINNERUSOQ eqqarsaatigalugu, aaqqissuussaanerup allanngortinneqarnissaanut naalakkersuinikkut suleqatigiinneq siamasissoq aammalu suleqatigiinneq nukittooq anguniartariaqarparput, ukiunimi kingullerni politikerit tamanna pikkoriffigisimanngilaat!

Uanga paasinnittaasera malillugu suleqatigiissitaliaasup siusinnerusukkut tikkuariigaatut tamaviaarluta ilungersorlutalu ingerlaniartariaqarpugut. SIUNERTAQARTUMIK ilinniartitaaneq kisiat pinagu aammali ilinniartitaanerit pitsaassusaat piumasaqaatillu suli qaffasinnerulernissaat eqqarsaatigalugu - meeqqat atuarfianniit aallartilluta. Isumaga malillugu ilinniartitsisunut ataasiakkaanut piumasaqaatinik allaalluinnartunik nalilersorneqarsinnaasunillu piumasaqaateqalernissaq pisariaqarpoq - aammalu atuarfiit pisortaanut ataasiakkaanut tigussaasunik piumasaqaateqarneq. Innersuussutigerusunnarporluunniimmi Kalaallit Nunaanni atuarfinni pisortat pinngitsoqaratik pisortatut pikkorissartinneqarnissaat, pisortaareersut ingerlalluartut pikkorissaasutut atorlugit.  

Tassungalu ilanngullugu aamma suliffinnik aallartitsisartut atorneqarsinnaanerisa annertuumik ineriartortinnissaat anguniarneqassaaq. Taava inuusuttut suliffinnik aallartitsinissamut piumassusillit sakkussanik tigussaasunik tunineqarlutik aallartilluarnissamut kajuminnerulissapput. Soorlu Islandimisut, tassanimi suliffinnik aallartitsisarneq aamma kulturiannut ilaavoq.

Sunaluunniit pinngorfeqartarpoq, tassungalu atatillugu ataatsimut periusissatut aalajangiussaq iluatsinngitsoorsimavoq, immaqa siamasissumik tunngaveqarluni suliaanngimmat. Uanga pingaartitarilluinnarpara pisortaqarfiit (ima paasillugu Namminersorlutik Oqartussat aamma Kommunit), ilinniartitaanermik ingerlatsiviit aamma inuussutissarsiornermik ingerlataqartut akornanni SIAMASISSUMIK suleqatigiittoqarnissaa. Suliniutit aalajangersimasut anguniagaqarfiusut, inuussutissarsiornermik ingerlatsisut pisariaqartitaannik neqeroorutigisinnaasaannilluunniit tunngaveqartut - inuiaqatigiillu siunissamut ungasinnerusumut pisariaqartitaannut naleqqussakkat. Maannakkorpiaq inuusuttut ilinniagaqartut naammassisartut amerlaqaat, sumulli atussavagut? Kalaallit Nunaanni ilinniakkat qaffasinnerit pisortaqarfinni atorfeqartussanut naatsorsuussaapput, taakku suli suliffeqarfiummata anginerpaat. Tamannali pitsaasuunngilaq, piffissammi ingerlanerani pisortat suliffeqarfiini sulisunik ikilisaanissaq pisariaqalissaaq - suliffeqarfinnilu namminersortuni suliffinnik amerlanernik siunissamut ungasissumut atuuttussamik ineriartortitsinissaq pilersinneqartariaqalerpoq. 

Illit qanoq isumaqarpit? Isumaga ersarippa - immaqaluunniit suli iliuusaasinnaasunut siunnersuutit ersarinnerusut amigaatigaagit? Nammineq aamma siunnersuuteqarsinnaavutit.  

Vores fælles isbjerg smelter! #forandringer & #vision

Den måde vores samfund er indrettet på idag har sine udfordringer. Vores samlede økonomi i samfundet er ikke særlig lovende, vi er meget afhængige af det danske bloktilskud (der bliver mindre værd) og fiskeriets eksportindtægter. Samtidig er vores uddannelsesniveau meget lavt i forhold til vores produktivitet (og lønniveau), hvilket gør at det er vanskeligt at starte ny produktion op, fordi vi ikke er konkurrencedygtige i forhold til andre lande. Så hvad gør vi? Jo, vi diskuterer omfordeling af vores penge og ikke hvordan NYE penge kan komme ind i samfundets kasse. Og politisk er der ikke konsensus om særlig mange langsigtede, strukturelle tiltag, men snarere en skinger tone med grøftegraveri.

Hvad KAN vi så gøre? 

Vel, vi kan satse massivt på brede koalitioner og samarbejder om strukturelle ændringer i samfundet, der er LANGSIGTEDE og ikke kun tænker på imorgen. Det er nok ikke lige der vores politikere har haft sine styrker de senere år!

Min opfattelse er at vi er nødt til at lave det lange seje træk, som en bredt sammensat arbejdsgruppe tidligere har peget på. Altså satsning ikke bare på MÅLRETTEDE uddannelser, men også på at løfte kvaliteten og kravene i uddannelserne, så niveauet kommer op - startende helt nede i folkeskolen. Det betyder for mig at der skal stilles helt andre og meget målbare krav til den enkelte lærer - og konkrete krav til den enkelte skoleleder. Ja, jeg vil næsten anbefale en lederuddannelsesrunde for samtlige skoleledere i Grønland, hvor man benytter nogle af de mest velfungerende som inspiration for de øvrige. 

Samtidig ville jeg satse maksimalt på at opbygge en iværksætterkultur. Altså give incitament til at unge får reelle værktøjer til at komme igang med at lave en start-up på et meget lavpraktisk plan. Altså skabe en KULTUR for iværksætteri, som tilfældet er i Island.  

Ingenting kommer af ingenting, og vores samlede strategi på dette område har spillet fallit, måske fordi det ikke er forankret på tværs. Altså min kæphest med at lave BREDE samarbejder mellem det offentlige (læs: Selvstyret og kommunerne), uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Konkrete målrettede tiltag, der underbygger hvad erhvervslivet har af behov - eller kan tilbyde - matched med samfundets langsigtede behov. Lige nu uddanner vi masser af nye unge mennesker, men til hvad? Hovedparten af vores egne højere uddannelser i Grønland er målrettet offentlig sektor, hvor de fleste arbejdspladser fortsat er.  Men det jo IKKE en holdbar løsning, fordi vi samlet set er nødt til at skære ned i offentlig sektor på længere sigt - og skabe en langsigtet udvikling med flere arbejdspladser i den private sektor. 

Hvad siger du? Er jeg konkret nok - eller savner du endnu mere konkrete bud på løsninger? Bidrag gerne selv med forslag her på bloggen!