Den måde vores samfund er indrettet på idag har sine udfordringer. Vores samlede økonomi i samfundet er ikke særlig lovende, vi er meget afhængige af det danske bloktilskud (der bliver mindre værd) og fiskeriets eksportindtægter. Samtidig er vores uddannelsesniveau meget lavt i forhold til vores produktivitet (og lønniveau), hvilket gør at det er vanskeligt at starte ny produktion op, fordi vi ikke er konkurrencedygtige i forhold til andre lande. Så hvad gør vi? Jo, vi diskuterer omfordeling af vores penge og ikke hvordan NYE penge kan komme ind i samfundets kasse. Og politisk er der ikke konsensus om særlig mange langsigtede, strukturelle tiltag, men snarere en skinger tone med grøftegraveri.
Hvad KAN vi så gøre?
Vel, vi kan satse massivt på brede koalitioner og samarbejder om strukturelle ændringer i samfundet, der er LANGSIGTEDE og ikke kun tænker på imorgen. Det er nok ikke lige der vores politikere har haft sine styrker de senere år!
Min opfattelse er at vi er nødt til at lave det lange seje træk, som en bredt sammensat arbejdsgruppe tidligere har peget på. Altså satsning ikke bare på MÅLRETTEDE uddannelser, men også på at løfte kvaliteten og kravene i uddannelserne, så niveauet kommer op - startende helt nede i folkeskolen. Det betyder for mig at der skal stilles helt andre og meget målbare krav til den enkelte lærer - og konkrete krav til den enkelte skoleleder. Ja, jeg vil næsten anbefale en lederuddannelsesrunde for samtlige skoleledere i Grønland, hvor man benytter nogle af de mest velfungerende som inspiration for de øvrige.
Samtidig ville jeg satse maksimalt på at opbygge en iværksætterkultur. Altså give incitament til at unge får reelle værktøjer til at komme igang med at lave en start-up på et meget lavpraktisk plan. Altså skabe en KULTUR for iværksætteri, som tilfældet er i Island.
Ingenting kommer af ingenting, og vores samlede strategi på dette område har spillet fallit, måske fordi det ikke er forankret på tværs. Altså min kæphest med at lave BREDE samarbejder mellem det offentlige (læs: Selvstyret og kommunerne), uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Konkrete målrettede tiltag, der underbygger hvad erhvervslivet har af behov - eller kan tilbyde - matched med samfundets langsigtede behov. Lige nu uddanner vi masser af nye unge mennesker, men til hvad? Hovedparten af vores egne højere uddannelser i Grønland er målrettet offentlig sektor, hvor de fleste arbejdspladser fortsat er. Men det jo IKKE en holdbar løsning, fordi vi samlet set er nødt til at skære ned i offentlig sektor på længere sigt - og skabe en langsigtet udvikling med flere arbejdspladser i den private sektor.
Hvad siger du? Er jeg konkret nok - eller savner du endnu mere konkrete bud på løsninger? Bidrag gerne selv med forslag her på bloggen!
