En ny begyndelse…….1-9
Ja, mit liv har ikke været en dans på roser det seneste års tid. Fra et liv som administrerende direktør i et mellemstort A/S selskab til et liv som selvstændig uden fast sikkerhed for næste måneds løn samt en gevaldig tur i mediemøllen på et meget personligt ubehageligt plan. Et hop ikke bare på professionelt niveau, men også på det personlige plan. På mange måder en introduktion til det virkelige liv, hvor der skal kæmpes lidt mere for at skaffe brød på bordet, og hvor ting ikke kommer af sig selv. Udfordrende: ja; spændende: ja; skræmmende: ja. - og ikke mindst lærerigt.
1. Rigtige venner
Da det virkelig bragede løs 19. november efter jeg selv offentliggjorde at mit CV ikke stemte, så satte det en lavine af handlinger i gang. Det var også her at mine virkelige venner trådte i karakter, og med det samme kontaktede mig for at høre hvordan de kunne hjælpe. Fårene blev på en måde skilt fra bukkene - og jeg lærte en god del om hvilken adfærd ens rigtige venner har i en krisesituation. Det har især lært mig hvordan jeg selv kan stille uforbeholdent op, hvis en af mine venner har en personlig krise. Det handler om at være tilstede og tilbyde sin hjælp med det samme.
2. Ansvar
Ansvaret er mit - og mit alene. Det er både mig der har sat noget på mit CV, der ikke stemte, og mig der tager det fulde og hele ansvar. Jeg har ikke behov for at skulle skyde skylden på andre, men bare acceptere det ansvar der følger med når man laver noget lort.
Det var også mit ansvar at sige op fra mit drømmejob i TELE-POST efter kun 1 ½ år på posten. Ikke fordi jeg ikke kunne lide mit job og mine kolleger, men fordi arbejdsklimaet mellem min bestyrelsesformand og jeg var elendigt, grænsende til det absurde. Jeg tog ansvaret for at sige op, fordi alternativet var at blive syg.
3. Undskyld
Jeg har haft behov for at sige undskyld, undskyld og undskyld, fordi jeg har såret mange mennesker omkring mig. Men nu har jeg også behov for at komme videre og fokusere på fremtiden. Jeg er ked af at jeg var uærlig om mit CV, og det har været en hård dom at tage den offentlige spanking, der har fulgt med, men jeg har accepteret det med oprejst pande - og taget de tæsk mine omgivelser har givet mig. Nu er tiden bare kommet til at stoppe med at sige undskyld.
4. Bedste mail i krisetid - omtanke matters
Den bedste mail jeg fik der midt i et af mine livs værste kriser var fra en ven jeg har kendt i mange år. Han gav mig ikke bare råd undervejs, men hjalp mig med at komme videre fra min tilstand af selvmedlidenhed.
En afslutning på en af hans talrige mails til mig var:
“Træk stikket ud, sluk computeren og drik et glas vin med konen i skæret af et stearinlys - lyder som om du har den helt rigtige ved din side i denne tid, sej dame”
5. Værste mail i krisetid - karma er en bitch
Backstabbers er noget af det værste jeg ved. Så folk der sparker til en der ligger ned har jeg ikke meget respekt for. Et gammelt fjols, som har siddet i min tidligere bestyrelse sendte i alt 5 mails afsted til mig i løbet af de første to måneder efter min CV-sag. Alle fem mails var med totalt ubehageligt og perfidt indhold, hvor vedkommende først havde skrevet rundt til fire-fem i sit netværk, hvor han svinede mig til - og så bagefter videresendte disse e-mails til mig. Altså ren chikane uden noget formål. Skræmmende at vedkommende fortsat er meget tæt tilknyttet politikere på højt plan i både DK og Grønland, hvilket siger meget om magtens korridorer, hvor alliancer og magtspil er en del af hverdagen. Min lærdom her er: lær af hvem der er omkring dig - og sørg for at ignorer idioterne i dit netværk.
6. Min familie betyder ALT
Uden min kone, Emilie havde jeg ikke kommet ud af krisen med begge ben ned og hovedet op. Hun var fra første dag min løvinde, der holdt sammen på alting. I det hele taget betød opbakning fra min familie at skammen var til at leve med, og jeg stille og roligt kunne begynde opbygning af et nyt liv. Den dag idag er jeg så taknemmelig - helt ind i hjertet. Kærligheden overtrumfer alle forhindringer, det har jeg ved selvsyn bevidnet.
7. Undren
Flere ting har undret mig:
a) det undrer mig at al fokus har været på mit CV - og ikke på de resultater, som jeg har haft i mine jobs. De folk der har arbejdet tæt sammen med mig har hele tiden vidst hvad jeg er god til - og hvad jeg ikke er god til (hvilket er en del ting, tihi)
b) det er mærkeligt at TELE-POST er sluppet afsted med ikke at honorere de ting min kontrakt indeholder. Selv de penge jeg allerede havde optjent nægtede bestyrelsen at udbetale, og henviste til at jeg så måtte køre retssag. Der gælder åbenbart andre regler i f.eks. Selvstyret omkring dette, selvom performance har været dårlig.
c) i andre personalesager i selskaber ejet af Selvstyret eller selve Selvstyret, der offentliggør man ikke personale detaljer. Men i min sag der sendte man aktivt information til pressen, via mails og telefonsamtaler omkring min person. Man kontaktede til og med journalister direkte for at opfordre dem til at skrive mere detaljeret om sagen. Lovligt, måske - usmageligt, ja! Med andre ord: der gælder andre regler for dem som har den rette partifarve.
8. NEXT step
Jeg er ved at komme videre med mit liv. Jeg startede mit eget personligt ejede selskab ultimo 2014 i stedet for at sætte mig ned i hjørne og tude, og begyndte at lave små konsulentopgaver for en række forskellige kunder fra starten af 2015. Og nu er næste skridt på min vej at blive partner i et lille firma. Hvorfor? Fordi det er sjovt at arbejde sammen med min nye partner, der har humor, overskud og en kæmpemæssig arbejdskapacitet. Det skal du nok høre mere om senere.
9. Du skaber selv din fremtid
Fremtiden tilhører dem der vil. Eller som Nike’s slogan siger: Just Do It!
Jeg er en do’er. Jeg kan lide at få ting til at ske, få mennesker til at arbejde sammen mod et fælles mål, få løftet performance i et team og udløse energi gennem samarbejde på tværs i organisationer. Det er min styrke - og det er min drivkraft. Så here we go - the future is right around the corner.