Kalaallit Nunaata ataatsimoornermik misigissuseqarnissaq pisariaqartippaa
Nunatsinni qinersinermi innuttaasut ataasiakkaat peqataatinnissaat pineqarpoq. Tassa inuit ataasiakkaat qanoq tunniussisinnaanerat pineqarami.
Siumut isigilinnginnermi imminut qiviaqqaarnissaq pisariaqarpoq.
Neriuuteqarpugut – tassa siunissamut neriunneq.
Ataasiakkaarnata ataatsimoorutta angusaqarnerussaagut. Kalaallit Nunaatsinni innuttaasut inuiaqatigiiupput kulturinit assiginngitsorpassuarneersut. Inuiattut angusaqarluassagutta innuttaasut nukittuumik inissisimanerat akueralugu atortariaqarparput. Ataatsimoorneq tassaavoq siumut ingerlanitsinni nukissarput. Imaanngitsoq assigiimmik eqqarsassasugut, kisiannili ataatsimoorluta eqqarsassaagut!
Nunatsinni inuiaqatigiit siunissami inuit tamatta, qallunaajugutta, tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit kalaaliugutta, inuusuttuugutta utoqqaaguttaluunniit atorfissaqartinneqarpugut. Nunarput ineriartortissagutsigu kikkulluunniit suleqataajumasut tamaviisa annertuumik atorfissaqartippagut. Inuiaqatigiinnguit 56.000-iinnarnik innuttaqartut ataatsimoortumik iliuuseqanngikkunik maangaannassapput.
Danmark aamma Kalaallit Nunaat - oqaluttuarisaanermi sivisuumik ataatsimoorsimavugut. Tamatumalu immitsinnut pituttoqqatippaatigut, inuiattut ineriartoqatigiikkatta. Kalaallit Nunaanni kalaaliviuneq qallunaaviunerluunniit atorunnaarnikuupput. Aappariit katittarnerat aqqutigalugu akuleriilersimavugut. Misigisalli pitsaasut kisiisa tunngavigalugit inuiattut piuinnarsinnaanngilagut. Unamminartut amerlaqisut tamaasa naqqaniit aallartillugit suliarisariaqarpagut! Inuttut ajornartorsiutit annertuut, ilinniartitaaneq, oqaatsit tunngavigalugit oqallinneq minnerunngitsumillu inuussutissarsiornerup ineriartornerata unissimasup unamminarneri tunngavigalugit inuiaqatigiinni nuanninngitsut eqqartorneqarneri inituallaalersarput. Ataatsimoorluta nuanninngitsut qaangerniartariaqarpagut. Eqqartorneqartummi taakku inuiattut avissaartuutitippaatigut, nunattalu ineriartornissaanut pitsaanngitsumik sunniuteqarput.
Immitsinnut akuugarujussuartut isiginissaq toqqarsinnaavarput. Tamatigut takujuminartanngikkaluarpoq. Ataasiakkaarlutali inoqatitsinni arlaatigut ilisarnartumik takunnissinnaagutta, immitsinnut akuerinissamut aqqutaasinnaavoq. Inuiattummi ataatsimuussagutta, immitsinnut akuerinissarput pisariaqarpoq. Silarsuarmilu
UKU-ninnga aamma UAGUTsinnik eqqarsartaaseq qimattariaqarparput. Tassa kalaaliuneq qallunaajunerluunniit kisiisa pinagit. Imaluunniit Nuuk aamma sinerissap sinnera, imaluunniit Tunu Kitaalu. Imminut takoqqusaarneq sorsuussutigineqassanngilaq. Suliassarli uaniinnerugunarpoq kulturit amerlasuut naapiffiattut inissisimanitta akueralugu sungiunnissaa. Aatsaat tamanna akuerigutsigu ataatsimoornermi angusat atorluarsinnaanngissavagut.
Ataatsimoorneq aamma tassaavoq ”katersuuffik”, ima paasillugu, inuit amerlanerpaat ataatsimoornermi peqataanissaq misigerusuttarmassuk. Ataatsimoornermi taamatut misigisaqarsimasunut tamanut pitsaasumik misigititsisarpoq. Paarlattuanilli qineqqusaarnerni sammineqartut amerlasuut ”avissaartuunnermik” misigilersitsipput. Kalaallit inuiaqatigitt pisariaqartitaat tassaavoq ataatsimoorneq – avissaartuunnerunngitsoq. Pisariaqartitagullu tassaapput politikerit Kalaallit Nunatsinni isorartoqisumi siammarsimasunillu inoqartumi qununngivillutik siuttuunissamik piumassuseqartut.
Uanilu angussallugu kissaateqarfitsinni aamma una eqqaasariaqaroq, tassa kussiniliortut avissaartitsiniat kiisalu ikaartarfiliortutut ataatsimoortitsiniat. Politikerit qitiusumik inissisimasut akornanni ikaartarfiliortut amigaatigaagut (partiit apeqqutaatinnagit) kussiniliortullu ikinnerit. Allaannginnami partiit arlallit politikeriisa akornanni kussiniliorneq unammissutigiinnaraat, tassani ersersinniarpara qineqqusaarnerup nalinginnaalluinnartup assigiinngissuteqarfia. Piffissanngorporli avissaartuunnani ataatsimuulernissaq.
Immitsinnut akerlilersortuarnitsinnut pissutaagunarpoq imminut naleqassutsimik pigisaqannginneq. Namminersornerulernitsinniillu ukiut 35-it qaangiutereeraluit oqaluttuarisaanikkut Danmark aningaasatigut allaffissornikkullu pinngitsoorsinnaanngilarpoq. Suli namminiilernissaq ilikkarsimagunanngilarpoq, imaluunniit: aatsaat nammineq nikorfasinnaalerpugut iliuusissallu piukkunnartut ujartulerlugit.
Ilummut qiviaqqaarluta aatsaat siumut isigisinnaanngussaagut. Nammineq qanoq tapersiissuteqarnissaq ujartussavarput, allat qanoq pisinnaanerat kukkussutaallu eqqarsaatiginagit. Ataatsimoornermik misigisimassagaanni imminut naleqassutsimut atalluinnarpoq. Inuunitsinnut akisussaaffimmik tigusisinnaaneq tulluussimaarutissaavoq. Tamanna angugutsigu aatsaat nunatsinni inuiaqatigiittut ataatsimoorussilluni ineriartorneq ingerlalersissavarput. Ataatsimoortitsisut amerlanerit – avissaartuutsitsisullu ikinnerit – pisariaqarput. Peqataarusuppit? Taava web-imi oqallinnermi peqataagit, ukunatigut mbinzer.com og http://www.foreningen-rigsfaellesskabet.com/
https://www.facebook.com/Rigsfaellesskabet
imaluunniit ugguuna malinnaagit www.sermitsiaq.ag.gl
Grønland har brug for fællesskabsfølelse
Valget i Grønland handler om medinddragelse af den enkelte borger. Det handler, om at se hvad hvert enkelt menneske kan bidrage med.
Det handler om at se ind, før man kan se frem.
Vi har et håb - et håb for fremtiden.
Sammen kan vi meget mere end tilfældet er hver for sig. Grønland er blevet et multikulturelt samfund. Hvis vi anerkender og bruger den styrke det repræsenterer, så kan vi nå langt som nation. Fællesskabet er vores driver. Vi skal ikke tænke ens, men vi skal tænke sammen !
Det grønlandske samfund har i fremtiden brug for alle de menneskelige ressourcer uanset om man er dansk, hel, halv, kvart eller 16. dels grønlænder, ung eller gammel. Hvis vi skal udvikle vores land, så har vi hårdt brug for alle der kan og ønsker at bidrage. Et lille samfund med en befolkning på bare 56.000 sjæle som det grønlandske kan ikke overleve uden, at vi etablerer en massiv fællesskabsfølelse.
Vi har en lang historie sammen - Danmark og Grønland. Det binder os sammen, fordi som folk er vi vokset sammen. Vi kan ikke længere tale om, at være hel grønlænder eller hel dansker i Grønland. Vi er på mange måder - gennem ægteskaber på kryds og tværs - vokset sammen. Men vi kan ikke overleve på gode oplevelser alene. Vi er nødt til at tage fat ved roden af de udfordringer vi står overfor, og de er mange! Der er en tendens til, at de negative oplevelser i vores samfund kommer til at fylde for meget, fordi vi har store udfordringer på socialområdet, på uddannelsesområdet, med vores sprogdebat og ikke mindst med erhvervsudviklingen, der er gået i stå. Det er mængden af de negative oplevelser, vi skal arbejde på at reducere ved at stå sammen. Det er temaer som ovenstående, der splitter os som befolkning og får en direkte negativ effekt på udviklingen af samfundet.
Vi kan vælge at se på hinanden, som en blandet masse. Det er måske ikke altid så kønt. Men hvis vi kan finde noget ved hinanden, som vi kan genkende, så er det vejen ind til at kunne rumme hinanden. Og vi er nødt til at kunne rumme hinanden, for at kunne fungere som et samlet folk. Vi er så få mennesker, men alligevel placeret midt i en kompliceret verden, at vi ikke når langt uden et sammenhold der favner alle.
Vi skal væk fra denne DEM og OS tankegang. Det gælder ikke blot i forholdet mellem danskere og grønlændere. Det er heller ikke Nuuk mod resten af kysten, eller øst mod vest. Det må ikke blive en kamp om opmærksomhed. Opgaven ligger snarere der, hvor vi skal til at vænne os til en gang for alle, at vi er blevet et multikulturelt samfund. Først når vi indser det, kan vi komme til at høste frugterne af fællesskabet.
På mange måder er fællesskab også et “samle-tema”, forstået på den måde, at det er noget, som de fleste gerne vil føle - at være en del af noget. At være med i et fællesskab er en positiv følelse for alle, der har prøvet det. Omvendt så er mange af de temaer, der lige nu raser i valgkampen “splitter-temaer”. Vi har behov for mere samling - og mindre splittelse i det grønlandske samfund. Og vi har behov for politikere, der groft sagt har nosserne til at turde stå forrest omkring det at skabe en fællesskabsfølelse i vores langstrakte land med en spredt befolkning. Et andet billede der repræsenterer den længsel vi her giver udtryk for er forskellen mellem grøftegravere og brobyggere. Vi savner flere brobyggere blandt de centrale politikere (og på tværs af partierne) og færre grøftegravere. Det er næsten som om at grøftegraveri er blevet en sport blandt politikere i flere partier, for at tydeliggøre forskellene sig i mellem i en meget, meget traditionel valgkamp. Nu er det bare ikke tid for mere splittelse, men tid for samling.
Fællesskabsfølelse er tæt knyttet til selvværdsfølelse
En af årsagerne til at vi alligevel modarbejder hinanden gang på gang er nok manglende selvværd. Trods det faktum at der er gået 35 år siden vi fik Hjemmestyre, så er der fortsat en historik med økonomisk og administrativ afhængighed af Danmark. Vi har nok ikke helt lært at stå på egne ben, eller snarere: vi er først ved at lære at stå på egne ben og finde egne løsninger.
Vi skal se ind for at kunne tænke frem. Vi skal se på, hvad vi selv kan bidrage med, snarere end hvad andre kan og gør forkert. Så fællesskabsfølelsen er tæt knyttet til selvværdsfølelse. Vi skal være stolte af at tage ansvar for vores eget liv. Først derefter vil det være muligt at opbygge en fællesskabsfølelse på tværs af det grønlandske samfund. Det kræver flere samlere - og færre splittere. Vil du være med? Så deltag i debatten på web: mbinzer.com og http://www.foreningen-rigsfaellesskabet.com/
https://www.facebook.com/Rigsfaellesskabet
eller følg med på www.sermitsiaq.ag.gl
Michael Binzer og Nauja Lynge
