Hvad er det vi gør galt? Det er åbenlyst at vi gør noget galt i Grønland, når det gælder om at stimulere til en positiv erhvervsudvikling.
Der er masser af bud på, hvad det er som IKKE fungerer, men knap så mange bud på hvad der skal til for at få vendt udviklingen og skabe flere jobs. Rigtigt meget af den offentlige debat mellem de politiske partier går på tilskudsordninger, beskatning og fordeling af de EKSISTERENDE muligheder, men knap så meget på hvilke konkrete tiltag, der skal til for at udvikle nye sektorer i Grønland – og forbedre rammerne for de eksisterende.
Det virker på mig, som om at politikerne på den ene side af bordet sidder og diskuterer rammer, mens erhvervslivet på den anden side af bordet sidder og venter på klare rammer. Jeg oplever ikke en tæt og konstruktiv dialog omkring, hvad der EGENTLIG skal gøres på det praktiske plan. Snakker vi samme sprog – og er der respekt mellem parterne. Hmm, næppe!
En af de grundlæggende forudsætninger for at lave større ændringer er at lytte og forstå din modparts behov. Det oplever jeg ikke er tilfældet, når det gælder rammer for erhvervsudviklingen. Rigtigt mange erhvervsfolk, som jeg kender , er frustrerede over den manglende forståelse for, HVAD der skal til omkring klare og langsigtede rammer for erhvervslivet.
I min optik så kommer vi ikke uden om at stille større krav til uddannelserne, og linket mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervsvirksomhederne. Det er en kæmpemæssig udfordring, at det bliver udråbt som en succes, at Piareersarfik er en succeshistorie. Jeg synes, det er en fiasko. Jeg synes det viser at børn og unge ikke lærer det, de skal, i folkeskolen. Hvad årsagerne er til det, vil jeg ikke beskæftige mig med her, men i en senere blog. Jeg vil blot konstatere, at det er en KATASTROFE at folkeskolen i dag har så lavt et niveau, at en enormt stor del af en ungdomsafgang ikke kan læse, skrive og regne på et godt nok niveau, så det er nødvendigt at de skal igennem et forberedelsesforløb for at kunne komme ind på en videre uddannelse. Det er et udtryk for, at vi som samfund fejler på et helt grundlæggende område.
Erhvervsudvikling har sammenhæng til uddannelsesniveau, fordi mange af de nye erhvervsmuligheder vihar, er knyttet til ny teknologi og andre sektorer, end vi normalt beskæftiger os med. De seneste mange økonomiske rapporter viser med al tydelighed, at status quo ikke er en mulighed. Vi kan heller ikke satse på,at råstofferne og olien bliver vores eneste redning, da dette er langsigtede erhvervsmuligheder, der ikke bare lige redder vores samfundsøkonomi. Så vi er tilbage ved det lange seje træk, hvor uddannelse og atter uddannelse er nøglen til at få opbygget dine og mine kompetencer til at kunne udvikle nye erhvervsaktiviteter i Grønland.
Jeg oplever et forkert fokus på en masse tiltag, der ikke er sammenhæng i. Lav nu en fælles plan gennem et bredt samarbejde – på tværs af politiske partier – og med tæt involvering af erhvervslivet og fagforeningerne via GA; Nusuka og SIK. Og planen skal være KONKRET, MÅLBAR og med en REALISTISK tidsplan, hvor der er sat penge på.
Har du konkrete forslag til hvad der skal til for at få vendt udviklingen? Og kom nu ud af busken - alle forslag modtages gerne!