10 bud på god ledelse

Her følger 10 bud på ting, der kan være med til at øge produktiviteten på din arbejdsplads. Inspirationen er kommet fra et interessant debatoplæg fra Børsen, som jeg synes ramte hovedet på sømmet. Bagefter vil jeg forsøge at uddybe dem fra mit ståsted:

1. Lederen skal være i stand til at vise retning og opbakning til at nå virksomhedens mål

2. Lederen kan kommunikere med ALLE - på alle niveauer

3. Lederen tager hånd om konflikter - og bruger dem som udviklingsredskab

4. Lederen er rollemodel - og tør gå forrest

5. Lederen evner hurtigt at erhverve ny indsigt i virksomhedens udfordringer

6. Lederen kan eksekvere - og få andre med til at eksekvere gennem involvering

7. Lederen udviser empati - ikke sympati, men forståelse for andres synspunkter

8. Lederen arbejder situationsbestemt - tilpasset den enkelte

9. Lederen er rolig og transparent, så den enkelte kollega TØR bringe ting frem

10. Lederen kan sætte et stærkt HOLD af andre ledere og kolleger, der inspirerer

For mig så kan ovenstående bud være en del af løsningen på at skabe BÅDE bedre produktivitet OG bedre medarbejdertilfredshed på din arbejdsplads. På min arbejdsplads forsøger jeg at skabe RUM til at diskutere disse ting åbent - og det kan være en vej frem på din arbejdsplads også. Ikke alle ledere og virksomheder er klar til en sådan åbenhed, så jeg vil komme med nogle tips på min næste blog til hvad du selv kan gøre på DIN arbejdsplads, hvis din nærmeste ledelse (eller topledelse) ikke er modtagelig for gode argumenter.

Lyder det i øvrigt som en utopi at have den type lederskab på din arbejdsplads? Jeg tror på at det nok er svært at nå 100% på alle de opsatte bud på hvad god lederadfærd er - og hvad en leder skal kunne. Jeg VED at jeg ikke selv matcher alle kriterier, men jeg stræber efter det HVER eneste dag. Det er godt at have noget at strække sig efter - så sliber man kniven hver dag (7 gode vaner af Steven Covey, der er værd at læse igen - og igen).

image.jpg