Infrastruktur i Grønland - hvordan? #infrastruktur

Vi bor på verdens største Ø, der strækker sig lige så langt som fra Tromsø i Nordnorge til Rom i Italien. Samtidig er vi en af verdens mindste befolkninger - kun 56.000 mennesker, hvilket gør vores infrastruktur til en af de helt store udfordringer på rigtigt mange områder. Til transport af mennesker via fly og skib, til transport af varer, til forsyning af el, vand og varme - samt ikke mindst kommunikationsmidler. Netop på grund af vores store afstande og spredte befolkning, så er det essentielt at infrastrukturen kan kompensere for de store afstande. Her ligner vi måske mere Norge - end Island og Færøyene, hvor befolkningen er mere koncentreret på et mindre område. Til gengæld har vi hverken pengene til at bygge veje og tunneller langs vores vidstrakte kyst. Ergo må vi tænke anderledes, hvis det skal give mening at opretholde en så spredt befolkning. En af løsningerne er en solid kommunikationsinfrastruktur, hvor Grønland på mange måder kan leve op til rigtigt mange af de lande vi sammenligner os med - også selv om priserne er højere. 

Når det gælder den fysiske transport, så er det straks værre. Det bliver aldrig billigt at transportere en person til og fra en bygd med enten skib eller fly. Og det bliver aldrig billigt at transportere folk fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i nord. Alene udgifterne til lufthavnenes drift og de meget få passagerer gør det til en næsten umulig opgave at skabe priser, som den almindelige borger har råd til at betale. Så der skal tænkes langsigtet - meget langsigtet, når der bliver diskuteret lufthavne og anden central infrastruktur som havneanlæg etc. Faktisk så er vi nødt til at spørge os selv om der skal være specielt lange servicekontrakter på trafikområdet, så operatøren(e) kan planlægge flyflådeindkøb meget langt ud i fremtiden. Som det er idag, hvor servicekontrakterne på flyområdet stort set genforhandles hvert andet år, så bliver det ved med at være både dyrere, dårligere - og vanskeligere at planlægge regional udvikling udfra. Jeg har ikke en endelig løsning på hvad der skal bygges hvor, men et konkret koncept kunne være at enes om ikke at ændre noget som helst i en  ti-årig periode, men til gengæld indgå langsigtede servicekontrakter som skal tilpasses efter 5 år. En måde at sikre de operatører, der skal byde på servicekontrakterne mulighed for at udskifte deres materiel og turde foretage investeringerne langsigtet. Bare et konkret bud på et tiltag på infrastruktur-området. Og nej, vi behøver ikke genopfinde den dybe tallerken. Der ligger et ganske udemærket stykke arbejde fra en Transportkommission, som man kan starte med at børste støvet af........

Atuarfitsialak - Aammalu aammalu #dengodeskole & #glpol

Atuarfitsialak - igen, igen

Tror du på at børnene er fremtidens byggesten for et sundt samfund, som bliver i stand til at udvikle sig i takt med omverdenen? Jeg gør - og derfor bliver jeg ved med at vende tilbage til folkeskolen, og hvad der skal til for at vi sammen lykkes med at skabe et bedre fundament for folkeskolen og dermed de videregående uddannelser. 

Jeg er blevet klogere på Atuarfitsialak siden jeg lavede et indlæg i løbet af sommeren i år, hvor jeg var hårdt ude med riven omkring fravær, manglende ledelse og dårlige resultater i folkeskolen. Og på mange måder var jeg også kritisk overfor indholdet i Atuarfitsialak, som jeg ikke helt kunne se formålet med. Siden den tid har jeg taget mig tid til at kigge på trintestresultater, haft dialog med en skoleleder, en tillidsmand, en kommune og flere engagerede embedsfolk, der både har indsigt og holdninger til Atuarfitsialak. Gennem de dialoger har jeg fået en bedre indsigt i hvad der fungerer - og hvad der ikke fungerer i Atuarfitsialak. Som med ALLE problemer findes der ikke lette løsninger, men alligevel vil jeg pege på nogle konkrete løsninger, som jeg håber bliver genstand for opmærksomhed i valgkampen. 

En ting der peger sig ud er GOD og SYNLIG LEDELSE. Der er en klar sammenhæng mellem ledelsen på en skole og de resultater eleverne opnår. Et eksempel på dette er Atuarfik Hans Lynge, hvor Helene Berthelsen er skoleinspektør. Klare krav, tæt forældreinvolvering, konkrete målsætninger, sunde værdier og SYNLIG ledelse er elementer i den succes, som Helene har opnået. Rammerne for Atuarfitsialak er imidlertid også på plads med skønne, lyse og nye lokaler, der understøtter en moderne læreform med projekt- og temaorienteret undervisning. Jeg blev helt glad af at komme på besøg på skolen. Så her er der et særskilt indsatsområde: SKAB GODE RAMMER.

Nå, konkrete bud på hvor du, jeg og skoleledelserne skal starte for at få resultater allerede på den korte bane i den kommende valgperiode:

1) Synlig ledelse - skoleinspektør/viceskoleinspektør skal være synlige i dagligdagen og stille tydelige krav. Mød børnene i døren om morgenen!

2) Et fælles værdisæt på skolen som driver samarbejdet, forældreinvolvering og giver konsekvens. MØD TIL TIDEN - og læreren på plads 5 min før timen starter

3) Engagement på tværs af lærerne på skolen - igen skal ledelsen gå forrest og sørge for at dele de gode historier, så god ledelse spreder sig.

4) Skab rollemodeller. Dette skal ind allerede via Ilinniarfissuaq, hvor værdibaseret ledelse skal fylde mere, men også ude på de enkelte skoler. Synliggør succes’erne.

5) Mere holistisk tilgang til indholdet i undervisningen. Kreative timer får engageret flere elever, der ikke er gode i “hårde” fag - sørg for flere idrætstimer til at brænde energi af.

6) Skab engagement hos forældrene. Tving dem til at tage stilling - og lav flere ting, der involverer forældre og måske bedsteforældre i skolen.

7) Undervisningsmaterialerne på grønlandsk skal VÆSENTLIGT opgraderes. Eksempelvis fysikundervisningsmaterialerne er ikke opdaterede i forhold til læringsmål.

8) Tag fortsat konsekvensen med samtaler og kompetenceudvikling for de lærere der ikke er gode nok - eller afvikle dem.

9) Foretag konsekvent fraværsregistrering og sæt mål om fravær for lærerne for hver skole. Tag opfølgende samtaler med de lærere, der har meget fravær.

10) Sæt tydelige mål - både for skolen, for lærerne, for forældrene og for den enkelte elev. Målsætninger hænger sammen med synlig og tydelig ledelse

Atuarfitsialak – aammalu, aammalu 

Isumaqarpit meeqqat siunissami inuiaqatigiinnik peqqinnartumik, nunarsuarmi ineriartornerup ilutigisaanik ingerlatsisinnaassasut? Uanga taama isumaqarpunga – taamaammat meeqqat atuarfiat eqqartorlugu uteqattaarfigaara, kiisalu qanoq ililluta ataatsimoorluta meeqqat atuarfiat ilinniaqqiffissallu allat tunngaviisigut pitsanngorsarneqarsinnaanerinik pitsanngorsaaqataarusukkama.  

Ukioq manna aasap ingerlanerani allagarsimanerma kinguneraa Atuarfitsialak pillugu ilisimasaqarnerulernera, tassani peqanngikulasarnerit, aqutsinerlunnerit kiisalu meeqqat atuarfianni angusalunnerit eqqartortorujussuuakka. Arlalitsigut aamma Atuarfitsialaap imaa pillugu isornartorsiuivunga, taassumalu siunertaa suunersoq paaserpiarsinnaanagu allaaserisaqarlunga. Taassuma kingorna angusat inerneri misissorpakka, atuarfimmi aqutsisumik oqaloqateqarlunga, sulisut sinniissaannik, kommunemik allanillu pisortani suliffeqartunik sulilluartuusunik Atuarfitsialak pillugu paasisimannittunik kiisalu isummersortunik oqaloqateqarlunga. Oqaloqatigiinnerit kinguneraat Atuarfitsialammi suut ingerlalluarneqarnersut – suullu ingerlalluannginnersut paasigakkit. Ajornartorsiutit SUULLUUNNIIT oqitsumik qaangerneqarsinnaanngillat, taamaakkaluartorli aaqqiissutissanik piviusunik siunnersuuteqarusuppunga, taakkulu qineqqusaarnermi eqqartorneqarnissaat neriuutigaara. 

AJUNNGITSUMIK aamma ERSARISSUMIK AQUTSINEQ siullertut taarusuppara. Atuarfimmi aqutsisut atuartullu angusarissaarnerat imminnut ataqatigiilluinnarput. Assersuutigalugu Atuarfik Hans Lyngemi Helene Berthelsen atuarfimmi pisortaasoq. Piumasaqaatit ersarissut, angajoqqaanik suleqateqarluarnerit, angorusutat ersarissut, pingaartitat peqqinnartut kiisalu aqutsineq ERSARISSOQ tassaapput tamakku Helenep angusarissaarnermini suliai angusaalu. Atuarfitsialaap sinaakkutai init nutaat qaamasut, ilinniartitseriaatsinillu nutaaliaasunut sammisaqartitsillunilunernillu ilinniartitsinernutsunniuteqaqataapput. Atuarfimmut pulaarnera assut nuannaarutigaara. Taamaammat suliniutissat pingaartut ilaat tassaavoq: SINAAKKUTISSAT PITSAASUT PILERSISSIGIT.  

Siunnersuutit ersarissut uannut ilinnut atuarfiillu aqutsisuinut angusarissaartitsisussat qineqqusaarnermi eqqartorneqarsinnaasut makkuupput: 

1) Aqutsineq ersarinnerusoq – atuarfiup pisortaa/taassumalu tullersortaa ulluinnarni akuusussaapput ersarissunillu piumasaqaateqartussaallutik. Ullaakkut meeqqat matumi naapillugit! 

2) Atuarfimmi pingaartitat suleqatigiinnermut aqqutissiuussisut, angajoqqaanik akuutitsinerit kiisalu iliuutsinik kinguneqartitsisarnerit. PIFFISSAQ EQQORLUGU TAKKUTTARNEQ – ilinniartitsisoq atuartitsinerup aallartinnginnerani minutsit tallimat sioqqullugu piareeqqareertarluni. 

3) Atuarfimmi ilinniartitsisut pimoorussisut – tassani aamma aqutsisut siulersuillutik oqaluttuanik nuannersunik ingerlatitseqqittassapput, taamaasillunimi aqutsilluarneq siuaruarterneqassammat.  

4) Maligassiuisussanik pilersitsineq. Ilinniarfissuarmi tamanna eqqunneqariissaaq, tassanilu aqutseriaaseq naleqarluartoq qitiutinneqarnerulluni, aamma atuarfinni. Angusaqarluarsimanerit ersarissarneqarlik. 

5) Ilinniartitseriaatsit imarisaat ataatsimut isiginninnerusumik ingerlanneqarlik. Ilusilersuinerit atuartunut atuartitsissutini ”nalunarnerni” pikkorippallaanngitsunut sulerusussuseqalersitsisarput – nukissat atorluarniarlugiteqaarsaartitsisoqarnerulerli. 

6) Angajoqqaat peqataatinneqarnerulerlik. Suliakkerlugit pisussaaffilerlugillu, aamma aanaakkut aataakkut peqataatinneqarsinnaapput.  

7) Kalaallisut atuartitsissutit NUTARTERNEQARTUARLIK. Assersuutigalugu fysikkimi atuartitsissutit ilinniagassanut angusassanut assigiissaarneqarsimanngillat. 

8) Ilinniartitsisut pimoorusserpianngitsut oqaloqatigisarlugit kiisalu pikkoriffiinik pitsanngorsaanissamut tunngasunik oqaloqatigisarlugit. 

9) Peqanngikulasarnerup nalunaarsortarneri pimoorunneqarnerulerlik, atuarfiillu tamarmik ilinniartitsisut peqanngikulasarnerannik tunngasunik anguniagassaannik pilersitsisoqarluni. Taassumalu kingorna ilinniartitsisut peqanngikulasut oqaloqatigineqartalerlik. 

10) Ersarissunik anguniagaqartoqarli – atuarfimmut, ilinniartitsisunut, angajoqqaanut atuartumullu. Anguniakkat aqutsinermut ersarissumut ataqatigiipput. 

Vidste du at: 300 unge bestod IKKE problemregning i 2012. Dette ud af

715. Svarende til 42% der ikke kom over spærregrænsen.

Mangfoldighed #glpol & #respekt

Vi har ALLE evner - forskellige evner. Spørgsmålet er nok snarere om vi har en arena at udleve dem på. Uanset om du er ung, gammel, uddannet, ikke uddannet, er kreativt anlagt, er musisk anlagt eller er god til at læse/skrive/regne, så har vi ALLE nogle egenskaber. 

Min oplevelse er at vi i øjeblikket ikke er særlig gode til at udnytte hinandens forskelligheder i vores land. Ja, det kan godt være at vi har udfordringer socialt, uddannelsesmæssigt og i forhold til manglende sammenhængskraft (meget drevet politisk), MEN vi har så meget talentmasse i Grønland, som vi bare ikke har sluppet fri endnu. Tænk hvis du og jeg nu satte os sammen og var NYSGERRIG på hinandens kompetencer - og erkendte at det er en styrke at være forskellige. Men det kræver RESPEKT for andre at acceptere, at de måske kan noget andet end dig og mig. 

Min oplevelse er også at en langt større del af vores befolkning har intelligenser på andre områder end det traditionelle vestlige, som måler på det man kalder IQ. Jeg tror på at vi har langt flere, der er kreative - musiske, billedkunst, med hænderne og måske ikke mindst emotionelt. Jeg tror på at vi har en god empati for hinanden - og oprindeligt er mere optaget af fællesskabet end individet. Til gengæld har vi måske glemt det lidt de seneste 50-60 år. Men det er vores RØDDER at have fællesskab, kæmpe for fangst som hele bopladsen deler - og også være optaget af de svage (selv om de havde det hårdt i det gamle Grønland). Vi har stolte traditioner og masser af sagn og fortællinger om vores kultur. 

Så hvordan kommer vi tilbage til rødderne? Og tænker sammenhængskraft, fællesskab og egne løsninger? Det kræver nok at DU og JEG tør gå forrest - og sætte det på agenda. Jo flere der holder fast i at vi er i FÆLLES båd - du og jeg - jo bedre.

Så tør du? Altså holde fast i fællesskabet - og bidrage?

Mother Theresa ER bare en store inspirationskilde.

Politisk neutral - er det muligt? #glpol & #qin14

Dette er en mere personlig blog om mit politiske ståsted, da jeg har fået mange opfordringer til at gå ind i politik - eller folk har spekuleret om hvor jeg står politisk, og udnævnt mig til at være ditten eller datten.

Jeg vil gerne slå helt fast: jeg er HVERKEN ELLER - det ene eller det andet parti. 

Jeg er noget så atypisk som et meget politisk engageret menneske uden fast tilholdssted. Jeg bedømmer hvert parti - og hver politiker på HVAD de står for, HVORDAN de vil gennemføre det - og HVORFOR. Og så kigger jeg mere og mere på om der er sammenhæng mellem alle de budskaber partierne og politikerne lukker ud - og det de leverer. 

Personligt er jeg optaget af at vores land får et nyt Inatsisartut, der forstår den alvor vi står overfor med skrantende økonomi, en katastrofal ulighed, manglende nye erhvervsmuligheder, et haltende uddannelsessystem og ikke mindst en sørgelig social byrde med en stor marginaliseret gruppe. DET er udfordringer for både du og jeg, der gerne skulle løses af en BRED koalition mellem FLERE partier. 

Mit håb er at centrale politikere forstår alvoren - og virkelig lægger sig i selen for at indgå kompromisser og langsigtede forlig om større reformer på socialområdet, det økonomiske område, fiskeriområdet samt uddannelsesområdet. Der er behov for et Inatsisartut med stor grad af ansvarlighed, integritet og samarbejdsvilje - og så er jeg faktisk ikke så optaget af HVEM der sidder for bordenden. Bare de har ovenstående kvaliteter. 

Så jeg vil udfordre partilederne for ALLE partier til at tænke i fællesskab, i løsninger og i ansvarlighed. 

At jeg så er både rød, gul, grøn, blå og måske især orange, det er nok mindre vigtigt. Så nej, jeg er hverken IA'er, Siumut'er, Demokrat, Naleraq'er, Partii Inuit eller Atassut. Jeg er mig selv - og vælger at holde ALLE vores fremtidige politikere i ørene, hvis de ikke leverer hvad de lover. Er du med på dette?

Alternativ ledelse #vision & #leadership

Somme tider er enkelthed og nærhed bare det bedste.  Hvis afstanden mellem ledelse og kvinden/manden på gulvet bliver for stor, så bliver det svært at gennemføre ændringer. Jeg tror personligt at gode værdier, som et sundt menneskesyn og respekt for andre er medvirkende til at skabe en god stemning på en arbejdsplads. 

Så hvad gør du selv for at det sker? Og har du en dialog med din nærmeste leder om hvad der skal til for at gøre netop dine rammer for at gøre et godt stykke arbejde gode?

Det personlige ansvar forsvinder ikke for at være en god medarbejder og/eller leder. Både du og jeg har et fælles ansvar for at billedet herunder ikke bliver en realitet. Måske var det en ide at lave jobrotation, lade chefen komme ud i virkeligheden - ud af sit kontor og igang med qt prøve en eller flere andre funktioner? Respekt for andres arbejde og måske ikke mindst rammer kommer ofte ved selv at præve dem? 

Hvad synes du? Er der brug for lidt af dette på din arbejdsplads?

Og hvis du er nyserrig, så læs: Reinventing organizations - fantastisk inspiration!