Motivation - hvordan?

Al god ledelse er baseret på en eller anden form for tillid. Tillid mellem to mennesker, tillid i en gruppe af mennesker - eller tillid mellem flere grupper af mennesker. 

Når du som leder udviser tillid til dine kolleger, så kommer det tifold igen. Du vil opleve at folks selvtillid samt selvværd vokser - og de performer bedre. Det er min erfaring som leder i mange år, at når tillidsniveauet i en gruppe vokser, så vokser performance tilsvarende.  

Der er mange studier i menneskelig adfærd - helt fra skoleelever til universitetsstuderende til ledere - som viser at mennesker både bliver mere motiverede OG performer bedre, når man bliver rost og der udvises tillid.

Så hvorfor halter det så meget hos mange ledere med at praktisere det? Er det fordi de er bange for at slippe kontrollen og acceptere at løsningerne ofte bliver lidt anderledes end de selv kunne tænke sig? Eller er det et spørgsmål om magt. Meget er sagt om at viden er magt - og det er desværre fortsat tilfældet. Men brug af sociale medier har delvist punkteret dette, når det gælder visse emner, såsom international politik, mode eller andre temaer. Men fortsat er der i rigtigt mange ledelseshierakier i offentlig sektor, private virksomheder eller organisationer en manglende åbenhed - transparens - omkring beslutningsgrundlag, beslutninger og fakta. Og her kommer tillid ind i billedet. Hvis du har tillid til dine nærmeste kolleger, din nærmeste chef eller den øverste ledelse, så tør du også stille spørgsmål, udfordre eller være nysgerrig. Så vover du mere - og dermed vover du også mere i dit arbejde. 

På en måde så afgør stemningen, din nærmeste leder og de personer du får ris/ros fra hvordan din udvikling er i dit job. Får du god, vedkommende og konstruktiv kritik løbende, så er der også en stor chance for at du udvikler dig positivt. 

DERFOR er det så vigtigt at medarbejdertilfredsundersøgelser medtager disse dimensioner. Jeg kender til organisationer i Grønland der har over 80 (på en skala til 100) - og så kender jeg til en kæmpe offentlig arbejdsplads der har under 30.  Det er jo en katastrofe, for så kan effektiviteten godt nok ikke være høj.

Hvilket sted ville DU foretrække at arbejde? Og hvor tror du effektiviteten og produktiviteten er højest? 

image.jpg

LØSNINGER #future & #visioner

Nu bliver der valgkamp med tilhørende valgflæsk, så det gælder om at holde tungen lige i munden, når vi sammen skal vælge vores medlemmer af det kommende Inatsisartut.

Tips nr. 1: kig på de nuværende medlemmers "track-record". Altså hvad har de gennemført i forhold til hvad de har snakket om. Lad være med at stemme på dem der snakker mest - og gennemfører mindst!

Tips nr. 2: stoler du på at det enkelte medlems værdier og holdninger flugter med dine egne.?

Tips nr. 3: tror du på at den politiker/det parti du stemmer på har modet til at gennemføre de reformer der er nødvendige i Grønland?

Tips nr. 4: har den politiker/det parti du stemmer på visioner for hvor samfundet er henne om 10 år, 20 år og 30 år - og de KONKRETE tanker til hvordan vi skal komme derhen = prioritering?  

Tips nr. 5: KUN tænk på hvad der er det bedste for Grønland - og læg al det parti-BULLSHIT til side. 

Hvis du er i tvivl, så skriv hvilke ting du er i tvivl om - enten her på bloggen, på Sermitsiaq Online, sig det til et valgkampmøde - og diskuter det med dine venner. Nu har DU chancen til at blande dig i debatten. Jeg er sikker på at de fleste kandidater vejrer stemningen i befolkningen, så lige nu er der mulighed for at påvirke tingene. Sig hvad du vil have dine politikere skal prioritere i fremtiden. Både HVAD og HVORDAN. Vær specifik og direkte - så har du mulighed for at påvirke vores fremtid. Brug sociale medier, venner, kaffemik og på din arbejdsplads. Snak om DINE visioner - højt og tydeligt.

Hvad synes du om mine forslag. 

 

image.jpg

LANDSINDSAMLING - Foreningen Grønlandske Børn 10. oktober

Hvorfor Landsindsamling? Hvorfor synes jeg at det er vigtigt at tage et personligt ansvar for at samle ekstra penge ind på forhånd til Foreningen Grønlandske Børns Landsindsamling, der finder sted 10. oktober?

Fordi det simpelthen er det rigtige at gøre. 

For mig så er Børneorganisationernes arbejde for at skabe bedre vilkår for børn & unge i Grønland en hjertesag. En sag som jeg er nødt til at støtte med alle de ressourcer jeg kan mønstre. Fordi det er det rigtige at gøre - og fordi det er en forudsætning for at Foreningen Grønlandske Børn kan udføre de vigtige projekter, som er beskrevet senere i bloggen.  

En af de ALLERSTØRSTE udfordringer i dagens Grønland er børnenes vilkår. Vores lovgivning er i henhold til MIO (Børneombudsmanden) egentlig ganske ok. Det kniber bare med at overholde lovgivningen. Så de NGO'er (ikke Landsstyre-drevne) organisationer, der arbejder for børns vilkår - de er AFGØRENDE for at forholdene bliver forbedret. Og dermed så er dit bidrag - og mit bidrag vigtigt. Jeg har startet min egen indsamling - i regi af Foreningen Grønlandske Børn - på min Facebook Page /mbinzer netop af samme årsag. Mit mål er at have samlet mere end 10.000,- ind FØR 10. oktober. Hjælp mig ved at byd på de ting jeg auktionerer. Det er bøger, tøj, lampe - og faktisk også et inspirationsforedrag til en virksomhed (via FGB hjemmeside og Facebook).  

Nå, nok om det. Her er lidt fakta om Foreningen Grønlandske Børns projekter: 

Foreningen Grønlandske Børn’s to vigtigste projekter i Grønland handler om bedre omsorg for børn og bedre uddannelse af unge. Overskuddet fra TV-indsamlingen går direkte til fgb.dk/takusinnaaviuk og fgb.dk/sapiik. 

Takusinnaaviuk

FGB producerede i 2013 den første film i rækken, undervisningsfilmen ”Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?” Den viser, hvordan dem der arbejder med børn kan skærpe deres evne til at se og forstå børns signaler og imødekomme deres behov bl.a. gennem samarbejde med forældre og myndigheder. 

Næste film i rækken vil være om ‘det gode forældreskab’, dvs. en film der vil støtte forældre til at få en kærlig og velfungerende hverdag med deres børn.

Sapiik

Kun 12 % af en ungdomsårgang fortsætter direkte på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Derudover falder næsten 50 % af de unge der starter på en ungdomsuddannelse, fra undervejs. Gennem Sapiik støtter og motiverer Foreningen Grønlandske Børn unge til at tage en uddannelse efter folkeskolen. Projektet gennemføres i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.

 

Her ser I en række af de unge Saapik projektet har med at gøre - her i Ilulissat:

image.jpg
image.jpg

Selvstyre eller offerrolle? Sammivimmi?#tagansvar & #vilje

Hvor skal vi hen med samfundet - her 35 år efter vi fik Hjemmestyre og godt 5 år siden vi fik Selvstyre?

Jeg savner en plan. En sammenhængende plan over i hvilken retning samfundet skal bevæge sig. Hvordan skal vores samfund se ud på helt centrale områder en generation fra nu, to generationer fra nu...........? 

Kunne det være en mulighed at opsætte en række mål, som på en gang er vilde og blodige - og samtidig mulige at opnå? Mål for vores lykke - som Bhutan har gjort? Eller mål for hvor gode vi er til at følge lovgivningen på børneområdet? Eller mål for hvor stor en del af Folkeskolens afgangsklasse tager en kompetencegivende eksamen? Vi kunne også sætte mål for antallet af nye virksomheder, nye arbejdspladser, mindskning af anbringelse af børn, effektivitet i offentlig sektor eller andre nøgletal, der påvirker vores samfundsudvikling.  Kort sagt: politiske målsætninger for hvor vi skal hen - og så med fokus på BREDE forlig blandt de politiske partier i Inatsisartut.

En kættersk tanke kunne være at starte med selve måden Inatsisartut fungerer på. Idag virker det næsten mere som en kaffediskussionsklub, der ikke er særlig effektiv til at finde løsninger - og få embedsværket til at implementere disse løsninger. Det virker enormt ueffektivt, når man tænker på at vi trods alt kun er 56000 mennesker. Hvad nu om vi vendte bøtten på hovedet - og virkelig tænke borgerinddragelse ind i processerne? Hvad med om man på tværs af partierne enedes om tre til fire ting, som der SKAL laves en indsats på. Områder der er fælles eje - som i vores gamle samfund, hvor folk deltes om fangsten. Hvad med at udpege tre kerneområder, som der skal satses penge på at løfte over en tiårig periode, i stedet for at være så fokuserede på valgperioder - og den deraf følgende leflen for vælgere? 

Som tidligere erhvervsleder for et par af landets store virksomheder er jeg naturligvis bekymret for erhvervsudviklingen, fordi jeg kan se at der ikke er skabt rammer til at selskaberne kan udvikle sig positivt. Der mangler langsigtede rammer på en lang række områder, hvor selskabernes evne og vilje til at tænke langsigtet begrænses. Se nu at komme igang med de reformer som hele LANDET´s økonomi skriger på. Se at gør det attraktivt at start nye virksomheder. Lav en outsourcingsplan for offentlig sektor, så vi får mere ud af skattekronerne. Gør noget for at øg effektiviteten i offentlig forvaltning, fordi det er GOD FORRETNING og dermed ny energi til landet. 

Jeg bemærker at meget af debatten handler om skyld og uskyld. Nogen må have skylden! Og jeg mærker også et vist element af at vi stiller os i en offerrolle. Men helt ærligt - 35 år efter vi har fået Hjemmestyre - og 5 år efter vi har fået Selvstyre? Det kan KUN være os selv der er ansvarlige. Så lad os nu se at smøge ærmerne op - og stå sammen om langsigtede løsninger.  

 Nu har vi chancen - der er et VALG på vej. Stem nu med fornuften og ikke kun hjertet! 

 

Sammivimmi? 

Inuiaqatigiittut sumut ingerlassaagut – maanna Namminersornerulerattali ukiut 35-it qaangiussimalersut kiisalu Namminersulernitsinnik ukiut tallimat qaangiutilersut? 

Pilersaarusiornissamik maqaasisaqarpunga. Inuiaqatigiit sumut ingerlanissaanik ataatsimoorussamik pilersaarusiamik. Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat qitiusimik massakkumiit kinguaariinni kiisalu kinguaariinni tulliuttussani qanoq isikkoqassava...........? 

Anguniagassanik anguneqarsinnaasunik piviusorsiorpalaartunik anguniagaqarnissaq periarfissaava? Pilluarnissarput pillugu anguniakkanik – Bhutanip iliorsimaneratut? Imaluunniit meeqqanut tunngasunik inatsisinik qanoq malinnillaqqitsiginitsinnik anguniakkanik? Imaluunniit meeqqat atuarfiannit soraarummeertartut piginnaalersitsisunik misilitsillutik soraarummeertarnissaannik anguniakkanik? Suliffeqarfiit nutaat qanoq amerlatigilernissaanik, suliffissanik, meeqqat inissitat ikilisinneqarnissaannik, pisortani isumaginnittoqarfimmi pitsanngorsaanerit imaluunniit allat, inuiaqatigiittut ineriartornitsinnik sunniisinnaasut. Naatsumik oqaatigalugu: Sumut ingerlanissatsinnik politikkikkut anguniakkat – aamma Inatsisartuni politikkikkut partiinit sulissutigineqartut.  

  Inatsisartut ingerlariaasiat siulliunneqarsinnaavoq. Ullumikkummi soorlu kaffisorusaajutaa eqqartuisarfinngorsimasoq, aaqqiissutissanillu ujartuiffiunani – atorfilittaminnullu aaqqiissutissanik sulissuteqartitsillutik. Tamannami sunniuteqarnerluppallaaqaaq, ingammik 56000-nik inulimmiitsilluta. Soormi allanngortitsigutta – innuttaasullu suleriaatsinut ilanngunnerulersillugit? Soormi partiit akornanni sammisanik pingasunik sisamanik iluarsiivissanik anguniagaqartalerutta. Sammisat tamatta ataatsimoorluta pigut – qangatut, soorlu piniagassat agguaanneqartarallarmata. Soormi sammisat pingasut toqqariarlugit, ukiut qulit ingerlanerani aningaasatigut pitsanngorsaaffigalugit, asuli qinersinissamut tunngasunik niaqorluuteqarunnaarluta – qinersisartunillu qujageqqusaartoqarunnaarluni? 

Suliffeqarfippaalunni pisortatut inissisimasareernikuullunga nunatsinni inuussutissarsiornermut ineriartorneq ernumaginngitsuunngilara, tassami suliffeqarfiit sinaakkutassaannik ajunngitsunik pilersitsiortortoqarsimannginnera suliffeqarfiit ajunngitsumik ineriartornissaannik killilersuisarmat. Siumut isigisumik sinaakkutissanik sorpassuartigut pilersitsinissaq amigaataaqaaq, taattoqarneratalu suliffeqarfiit siumut isiginissaat killilersuutaalluni. Aaqqissuusseqqinnerit nunap aningaasaqarneranut amigaataasut aallarteriarsigit. Suliffeqarfinnik pilersitsinissap soqutiginarsarnissaa sulissutigeriarsiuk. Niuerfinnut pilersaarutinik pisortanut sullissinermut atuuttussanik pilersitsigitsi, taamaasillutami akileraarutit atorluarnerusinnaassagatsigit. Pisortani sullissivinni naammassisaqarsinnaassuseq anguniarlugu iliuuseqaritsi, tassami tamanna NIUERLUARNERUMMAT, nunamullu nukimmik nutaamik tunisisussaammat.  

Oqallinnerni pisuutitsiniaanersuit atuunneri maluginiartarpara. Arlaammi pisuusussaavoq! Pinerlineqarsimasutut inissittoqartarnera aamma maluginiartarpara. Eqqarsaatigilaarsiuk – Namminersornerulernitsinnit ukiut 35-it qaangiutereersut – aamma Namminersulernitsinnik ukiut tallimanngulersut? Tamanna UAGUT nammineq akisussaaffigaarput. Taamaammat isumaqarpunga maannangaaq aaqqiissutissanik siumut isigisunik ataatsimoorluta iliuuseqartariaqalertugut.  

image.jpg

Magtarrogance - Pissaaneqarneq makitasooq. #magtkorrumperer #hvaderrigtigtogforkert

 Ulluni kingullerni uanga illillumi inuiattut oqaluttuarisaanitsinni nuanninngitsumik misigitinneqarpugut. Nunatsinni aqutsisut qullersaat, Aleqa Hammond, akileraarutitsinnik atornerluimmat. Taanaannaanngilarli, tassami Nunatta karsianit tigusisimanini atuisimaninilu paasineqarmat tamanna tamanut ammasumik illersorpa!

Uanga inuit kukkussutimik aaqqinnissaannut periarfissinneqarnissaat isumaqatigiuartuuara, pisariaqarpallu periarfisseqqinneqarnissaat aamma. Aleqalli nammineq inuillu allat pigisaasa assigiinngissusaannik paasinnissimannginnini aatsaat takutilinngilaa. Soorliuna tamanna ajornartorsiutaasoq

Tassaana tamanna naliliisinnaanngissutsimik takutitsisoq - qinersigaangattamiuna politikerit inuussutissarsiornermilu aqutsisut naliliisinnaalluartut qinertarigut ilaa? Inuimmi nunatsinni atorfinni qullersatut inissisimasut pitsaasumik naliliisinnaasutut tatigalugit qinertarigut, pissuserissaarnermillu pigisaqarpata ilisimassavarput taakku ajornartorsiorfinni aalajangiisinnaassusaat innarlersimassanngitsoq.

Tamanna assersuusiorlara. Pisiniarfimmi sulisoq karsimiit tillisimasoq paasineqaarpat ingerlaannaq soraarsinneqassaaq. Taamatuttaaq suliffeqarfissuarni pisoqartarpoq, angalanermi ilassinninnermiluunniit aningaasartuutit uppernarsaatitaat nikingassuteqarpata, kukkunersiuisunit uparuarneqassaaq tamatumalu nassataanik, aningaasat pineqartut amerlassusaat apeqqutaatillugu, siulersuisunit pisortamilluunniit kinguneqartinneqassaaq. Sooq politikerit, inuussutissarsiortut inuiaqatigiillu naatsorsuutigisaannit, allatut naliliiffigineqassappat? Tamattamiuna AKILERAARUTIGUT politikerit aqutarigaat. Naatsorsuutigilluinnarparami politikerit atorfillillu mianersuuteqqissaarlugu isumagissagaat nunatta aningaasaataanik atornerluisoqarnanilu akiitsoqartoqannginnissaa.            

Ajoraluartumik pissaaneq atornerluinermik pilersitsisarpoq - annertuumillu pissaaneqarneq suli atornerluinermik annertunermik nassataqartarluni. Kalaallit Nunatta oqaluttuarisaanerani nutaanerusumi tamatumunnga assersuutissat amerlapput. Isumaqanngilanga partiimut sorlermut ilaasortaaneq apeqqutaasoq, kisiannili inuttut qanoq ittuunermik peqquteqartoq.        

Aleqa Hammondip iliuusaai Naalakkersuisunut sunniuteqassanngippata - Siumumilu siulersuisut inuiaqatigiit aningaasaataannik atornerluinermik akuersaannginneq ersarissumik nalunaarutiginngippassuk, uanga eqqortumik eqqunngitsumillu paasinnittaasera annertuumik innarlerneqassaaq. Kalaallit Nunaannilu ullumikkut ileqqulersornerup akuersaarneqarsinnaanngilluinnarnera ersarissisinniarlugu akerliussutsimik takusitseqataanissamut piumassuseqarpunga.

Inatsisit maleruaqqusallu nammineq pilersitseqataaffigisat eqqortissinnaanngikkaanni, nunatsinni aqutsisut qullersaannut PINNGITSOORANI kinguneqartariaqarpoq.

MAGTARROGANCE

De sidste dage har jeg - og nok også du - været vidne til et kedeligt kapitel i vores samfundshistorie. Landets øverste leder, Aleqa Hammond har misbrugt dine og mine skattemidler. Men ikke nok med at hun er grebet på fersk gerning i at tage af kassen - hun forsvarer det også offentligt! 

Jeg har altid været fortaler for at give folk en chance, og om nødvendigt endnu en chance for at rette op på sine fejl. Nu er det bare ikke første gang at Aleqa er taget i ikke at kunne kende forskel på hvad der er dit og mit. Og hvorfor er dette et problem? 

Jo, fordi det demonstrerer manglende dømmekraft - og er det ikke netop god dømmekraft, som vi vælger vores politikere og erhvervsledere efter? Det at have tillid til at de personer, der besidder landets øverste embeder har en sund og god dømmekraft, er som regel et af de kriterier vi lægger til grund for at vælge dem. Måske iblandet en god portion moral og etik, så vi ved at deres integritet ved vanskelige beslutninger er intakt.  

Lad mig illustrere ovenstående. Hvis en person, der arbejder i en butik bliver taget i at stjæle af kassen, så er processen kort. Personen bliver bortvist omgående. Tilsvarende i de store virksomheder, hvor selv mindre afvigelser i rejseafregninger eller repræsentationsbilag bliver påtalt af revisionen med en efterfølgende konsekvens fra bestyrelse eller direktion afhængig af størrelsen på beløbet. Så hvorfor skal vi måle vores politikere efter andre standarder end det vi forventer i erhvervslivet og det omgivende samfund? Det er trods alt vores fælles SKATTEKRONER politikerne forvalter. Ergo forventer jeg i endnu højere grad at politikere og embedsfolk er påpasselige med ikke at stå i gæld til det offentlige eller misbruge offentlige midler. 

Desværre korrumperer magt - og meget magt korrumperer meget. Det har jeg set mange eksempler på i vores seneste historie i Grønland. Og jeg tror IKKE det er linket til hvilket politiske parti man tilhører, men snarere hvilket menneske man er.

Hvis Aleqa Hammonds måde at agere på ikke får konsekvenser for Naalakkersuisut - og hendes hovedbestyrelse i Siumut ikke reagerer med en klar melding om at de tager afstand fra misbrug af offentlige midler, så bliver jeg stødt på min opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert. Og så er jeg villig til at gå i demonstration, så det kan blive tydeligt at dette er en uacceptabel måde at opføre sig på i dagens Grønland.

Det MÅ have konsekvenser for landets øverste ledelse, hvis man ikke kan overholde love og regler, som de er selv er med til at udarbejde. 

Kommenter gerne her - og begrund dine forslag til hvad du mener der skal ske! 

image.jpg