Er vi Titanic? Titaniciuvugut? #reformer & #udfordringer

Kan du huske scenen fra filmen Titanic, hvor skibet har kæmpe slagside - og orkestret spiller videre på livet løs for at der ikke skal udbryde panik hos gæsterne? Jeg har det lidt sådan for tiden. Næsten lige meget hvilke parametre man kigger på, så ser det ikke særlig lyst ud for vores samfund, og det irriterer mig grænseløst. Det er som om at en negativ spiral er startet uanset om det er økonomien, fiskeriet, manglende samarbejde i det politiske landskab eller udviklingen af nye forretningsområder, der er snak om. Mangel på optimisme er ellers ikke lige min kop te, men jeg må indrømme at det går mig på nerverne at alle indikatorer i samfundet tyder på at vi går en svær tid i møde. 

Så hvad kan der gøres for at orkestret ikke bare spiller videre, mens vores skib synker - men vi faktisk får lappet hullet, rettet skuden op og kan sejle videre? Vel, først og fremmest så skal vi have en vision om hvor vi skal hen. Og så skal vi lave en plan for hvordan vi kommer derhen. Nogle milepæle der er svære, men realistiske at nå. Måske kunne vi udvælge tre til fire indsatsområder, hvor det virkelig ville batte at lave en indsats. Hvis jeg personligt skulle vælge områder ud ville det være: erhvervsudvikling, uddannelsesområdet (især folkeskolen), børn/unge området og så en slankning af offentlig sektor. Så vil du måske spørge mig hvordan? Et sted er at foretage klare prioriteringer i Finansloven - og gennemføre en lang række reformer, som bl.a. Skatte- & Velfærdskommisionen har foreslået. Økonomisk råd har ligeledes påpeget en række områder der kan sættes ind på. Men på det konkrete plan ville jeg starte med følgende:

1) Jeg ville starte med at lave en bred koalition omkring erhvervsudviklingen, hvor jeg ville bænke organisationerne (SIK, Nusuka og GA) ned rundt om bordet sammen med Økonomi- og Erhvervsdepartementet. Her ville jeg give dem det mandat, at de skulle anvise tre konkrete områder, hvor der skal prioriteres midler i Finansloven til at sætte gang i erhvervslivet på kort og mellemlang sigt. F.eks. en klar planlægning af byggeriet, hvor det giver størst effekt - og med krav om x antal lærlinge pladser og KUN lokale firmaer i spil. Altså lytte til hvordan erhvervslivets parter ønsker licitationsformen sammensat, så det bliver helårsbeskæftigelse lokalt. Faktisk ER der allerede lavet en række klare anbefalinger, som Departementet for Boliger helt har valgt at overhøre. Samtidig ville jeg bede de udvalgte parter om at lave tre klare områder, hvor selskaberne i Grønland kunne styrkes gennem lokale indkøb fra offentlig sektor, som i øjeblikket pøser penge ud på indkøb udenfor landet - lige fra konsulentkroner til konkrete varer. Dette kunne gøres ved at anvende mål for lokalt indkøb - og en vægtning af hvor meget lokalt indkøb må være dyrere end indkøb udefra, så pengene cirkulerer i samfundet. Her kunne man hente inspiration fra CSR Greenland, der har en række konkrete anbefalinger man kan arbejde ud fra, og som en række offentligt ejede selskaber benytter allerede.

2) Samme taktik ville jeg anvende på uddannelsesområdet. Jeg ville sætte de involverede parter (IMAK, Skoledirektørerne, Departementet for uddannelse) rundt om bordet med et klart mandat til at prioritere indsatsen - og måske slagte et par hellige køer (uddannelser), som vi enten ikke har råd til eller hvor kvaliteten af undervisningen ikke er god nok. Men især ville jeg have fokus på folkeskolen og løfte skoleledelserne samt styrke disciplinen og ressourcerne som er til rådighed. Her kunne man blive inspireret af en eller flere skoler, der har succes med Atuarfitsialak - så som Atuartik Hans Lynge, hvor Helene Bertelsen udfører god gammeldags ledelse med kontraktformer, børneråd og opfølgning på fravær og lektier. Helt konkret kan Helene vise resultater i form af trintest, hvor skolen ligger i top på de fleste områder.

3) Børne- og ungeområdet vil jeg ikke kloge mig på lige nu, men involvere MIO, NGO’erne som MIBB, Red Barnet, Røde Kors, Nanu Børn og Nakuusa i en sammenhængende plan, så de elementære ting i lovgivningen overholdes. Bare det at overholde gældende lovgivning ville være en start. Her virker det som om at man er fuldstændig handlingslammet, og helt har mistet fokus fordi problemstillingerne er så store og sammensatte.

4) Se så at få igangsat initiativer til at slanke den offentlige administration i både kommuner og Selvstyret. Men måske især den regeljungle, som vi har overtaget fra DK. Prioriter indsatserne og sæt et konkret sparemål op for administrationen i Selvstyret, så vi kan få mere ud af vores skattepenge - her bliver der idag sløset med pengene. Og jeg ville inddrage GA og måske en række af de Selvstyreejede selskabers direktioner, som er vant til at gennemføre effektiviseringer og sparerunder, så initiativerne også bliver gennemført og ikke parkeret i administrationen. Lige nu virker det som om at fokus er på at fordele de penge, der er til rådighed fremfor at frigøre midler til prioriterede indsatsområder. Selvstyret har i den grad behov for at gennemføre en slankekur, som langt de fleste af de offentligt ejede selskaber har været i gang med i årevis. Effektiviseringer, ændringer i regler, bedre samarbejde på tværs i mellem Departementerne. Det virker næsten som om at det er gået fra ondt til værre i Selvstyrets administration det seneste års tid. 

Alle indsatsområder jeg nævner kræver handling og god ledelse. Alle indsatsområder kræver at der slagtes hellige køer og gennemføres reformer. Spørgsmålet er nok snarere om man har de rette folk til at gennemføre reformerne og om man har modet til at gøre det nødvendige. Lige nu tikker klokken - og vi bliver fattigere for hver dag der går.

Titaniciuvugut? 

Filmimi Titanicimi umiarsuup kiviartornera eqqaamaviuk? Eqqaamaviuttaaq nipilersortartut ilaasut uivilinnginnissaat anguniarlugu nipilersorsuataarnerat eqqaamaviuk? Massakkorpiaq uanga aamma taamatut inissisimavunga.Pissutsit arlaatigullunniit qiviaraluaraanni, inuiaqatigiit siunissarput qaamasutut isikkoqarneq ajorpoq, tamannalu uumilassutigeqaara. Matumani aningaasaqarneq, aalisarneq, politikerit akoranni suleqatigiissinnaannginneq niuernermilluunniit ingerlatat nutaat ineriartortinnerat pineqaraluarpataluunniit, aallaanngilaq pissutsit unitsinneqarsinnaajunnaalutik ammuinnaq ingerlalersimasut. Neriulluannginneq ileqqorinngilara, taamaakkaluartoli inuiaqatigiinni ersiutit tamarmik piffinnut ajornakusoorfinnut ingerlaarnitsinnik takutitsinerat nuanniilliutigaara.

Qanorliuna ililluta umiarsuatta kiviartornerani nipilersortut nipilersornerat unitsinniaripput – taamaalillutalu umiarsuup putua ilaartorlutigu, umiarsuaq orfarissitillugu ingerlaarteqqilerniaripput?

Siulliullugu siorassatsinnik aalajangersaaqqaassaagut. Qanorlu ililluta tassunngassanerluta pilersaarusiortariaqarpugut. Illernit ilaat ajornakusoorput, anguneqarsinnaappulli. Suliniuteqarfissat pingasut sisamalluunniit imminut akilersinnaasumik iliuuseqarfigineqarsinnaasoq toqqarsinnaavagut. Uangalu nammineerluta taakkuninnga toqqaasussaasuuguma, ukuussagaluarput: inuussutissarsiutinik siuarsaaneq, ilinniartitaaneq (ingammik meeqqat atuarfiat), meeqqat/inuusuttut kiisalu pisortat allaffissornerannik annikillissaaneq. Taava immaqa aperisaatit qanoq ililluni? Aningaasanut inatsit aqqutsigalugu tulleriaarineq ataasivuoq – kiisalu nutarterinerit arlallit ingerlallugit, soorlu ilaatigut Akileraartarnermut atugarissaarnermullu isumalioqatigiissitap tamanna siunnersuutigigaa. Taamattaarlu aningaasaqarnikkut siunnersuisooqatigiit piffinnik arlalinnik suliniuteqarfiusinnaasunik tikkuussipput. Tigussaasunilli ukuninnga uanga aallartiffeqarusussaanga: 

1) Inuussutissarsiutitigut ineriartortsitsinissamut tunngasumik siammasissumik suleqatigiinnik aallaqqaammut pilersitsissaanga, tassanilu kattuffiit (SIK, Nusuka GA-lu) Aningaasaqarnermut inuussutissarsiornermullu naalakkersuisoqarfimmeersunik suleqateqassapput. Taakku piffissap sivikitsup akunnattullu ingerlanerani Aningaasanut inatsit aqqutigalugu namminersorlutik inuussutissarsiortut aningaasarsiornerannik aallartitseqqiffissatut tulleriiaarinissamik taakku suliakkissavakka. Tassani aassersuutigalugu sanaartornermi ersarsissumik pilersaarusiortoqassaaq, taamaalilluni sunniutit annertunerpaasinnaaqqullugit, suliffeqarfiillu aalajangersimasunik amerlassulinnik praktikertoqartarnissaannik taamatullu NUNAQAVISSUT suliffeqarfiinik atuisoqarluni. Tassa namminersorlutik inuussutissarsiortut qanoq ililluni suliarinnittussarsiuussisarnermik aaqqissuussinissamik kissaataannik naalaarneq, taamaalilluni piffinni ukioq kaajallallugu suliffinnik qulakkeerisoqarluni. Massakkkummi kaammattuutit erseqqissut suliarineqareerput, taakkulu Ineqarnermut Naalakkersuisoqarfimmit tusaanngitsuusaarneqarput. Peqatigisaannillu illuatungeriit immikkoortuni pingasuni namminersorlutik ingerlatsisut ullumikkut pisortat nunaqavissuni pisiniartalernerisigut nukittorsarneqarfigisinnaassat tikkuaqqussavakka; ullumikkummi nunatta avataanut siunnersortinit nioqqutissanut pisiniarnerni aningaasat avammut kuuginnavipput. Tamanna piffimmi pisisarnermut tunngasunik anguniagassiinikkut pisinnaavoq – taamattaarlu aamma piffinni pisiat avataani pisianit qanoq akisunerutiginissaannik aalajangersaanikkut pisinnaavoq, taamaalilluni inuiaqatigiit iluanni aningaasat annertunerusumik kaaviiaarsinnaaqqullugit. Matumunnga tunngatillugu CSR Greenland, manna pisortat suliffeqarfiutaannit atorneqalereersoq, sukumiisunik illeqqatut atorneqarsinnaasunik kaammattuuteqartoq isumassarsiorfigineqarsinnaavoq.

2) Teriuseq taamaattoq aamma ilinniartitaanermut tunngasuni atussavara. Tassani susassaqartut (IMAK, Atuarfiit qullersaat, Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik) suliniutit tulleriiaarnissaannut erseqqissumik suliakkissavakka, immaqalu erligisat (ilinniartitaanerit) arlaatakissaqartinngisavut immaqaluunniit pitsaasumik qaffasissusilimmik ilinniartitsiffigisinnaanngisagut peerlugit. Ingammillu meeqqat atuarfiat sammissavara tassanilu atuarfiit pisortaasa piginnaasaat qaffassarlugit kiisalu aalajaassuseq isumallutitullu atugassanngortitat patajaallisarlugit. Tassani atuarfik ataaseq marlulluunniit, iluatsittumik Atuarfitsialaap siunertaatut ingerlatsisut isumassarsiorfigineqarsinnaapput – soorlu Atuarfik Hans LYnge, Helene Berthelsenip qanga periutsit patajaatsut atorlugit isumaqatigiissutinik aallaaveqartunik, meeqqat sinniisaannik kiisalu atuanngittarnerit atuakkerisarnerillu malitseqartinneqartarnerannik ingerlatiffigisaa. Helenep trinikkaartunik misilitsinnertigut atuarfiup amerlanerpaani siuttuunera takutippaa.
3) Meeqqanut inuusuttunullu tunngasut massakkut ilisimasaqarfiginiassanngikkallarpakka, MIO-li, NGO, soorlu MIBB, Red Barnet, Røde Kors, Nanu Børn Nakuusalu ataqatigiissumik pilersaarusiornermut akuliutsissavakka, taamaalilluni inatsisigit piumasaqaataasut eqqortinneqarsinnaaqqullugit. Inatsisinik eqqortitsiinnarnerluunniit aallaqqaataassaaq. Matumanimi allaanngilaq soriarsinnaajunnaaqqasoqartoq, ajornartorsiutillu annertunerujussuat assigiinngiiaarnerujussuallu pissutigalugit allaanngilaq tammartoqartoq.

4) Atagu kommunini namminersorlutillu oqartussani allaffissornerujussuaq annikillisalaarallartigu. Immaqalu DK-mit kingornussavut malittarisassarpassuit annikillisarlugit. Suliniutit tulleriiaarneqarlik, namminersorlunilu oqartussat allaffeqarfianni sipaarniutissanik aalajangersimasunik siunniussisoqarli, taamaalilluta tamatta akileraarutigisavut aannertunerulersinnaaqqullugit – massakkumi aningaasat asuli atorneqarpallaarput. Matumanilu GA immaqalu ingerlatseqatigiiffinni namminersorlutik oqartussanit pigineqartuni pisortat, pisariillisaanernik sipaarniuteqarnernillu sungiusimasaqartut akuutikkusuppakka, taamaalilluni suliniutit naammassineqarsinnaaqqullugit, allaffissornerullu iluani tammaannannginnissat anguneqarsinnaaqqullugu. Maanna allaannginnami aningaasat atugassanngortinneqartut kisimik uukkitarineqarpallaartut, taamaalillunilu suliniuteqarfissatut pingaarnersiorneartunut aningaasanik atugassarsiorneq sammineqarpallaarnani. Namminersorlutik Oqartussat annikillisaavigineqarnissaat pisariaqartorujussuuvoq, taamatummillu  annikillisaasarneq taakkunani ukiorpanngortuni ingerlanneqartareerpoq. Eqaallisaanerit, malittarisassanik allannguinerit, Naalakkersuisoqarfiit akimorlugit pitsaanerusumik suleqatigiinneq. Allaanngilarmi namminersorlutik oqartussani ingerlatsineq ajortumit sussaanngitsumut ukiuni kingullerni ingerlasimasoq.

Suliniuteqarfiit taagukkakka iliuuseqarnissamik aqutsilluarnissamillu piumasaqarfiupput. Suliniuteqarfinni tamani pigiliutiinnakkat qimanneqarlutik nutarterisoqarnissaa pisariaqartinneqarpoq. Matumanilu nutarterisinnaanermut inuit naleqquttut pigineqarnersut, pisariaqartunillu ingerlatsinnissamut qunujaattoqarnersoq apeqqutaagunarpoq. Massakkummi piffissaq ingerlavoq -  ullullu tamaasa piitsunnguallattarpugut. Mbinzer.com 

Sume - tilbage til vores rødder #kultur

En fantastisk fortælling og et tidsbillede. Måske den bedste film der er lavet af grønlandske instruktører - respekt til Inuk Silis Høegh og Emíle Peronard. 

Men udover at være en helt igennem inspirerende og rørende historie, så er det jo også en fortælling om en kulturrevolution, hvor musikken åbnede dørene for en politisk revolution og indførelse af Hjemmestyret i 1979.

Her efterhånden 35 år efter har vi nu haft Selvstyre i 5 år - og er der behov for en ny revolution? Og hvor skal den komme fra? 

Vi har fået større og større selvbestemmelsesret over vores eget land, og træffer selv beslutninger på langt de vigtigste områder. Ja, vi får faktisk fortsat penge til at drive samfundet rundt fra Danmark på trods af vores bestræbelser på øget selvstændighed. Og hvad bruger vi så al den selvbestemmelse til? Er du tilfreds med hvordan vores land udvikles og styres? Får vi nok ud af vores samlede menneskelige ressourcer? 

Mit svar er NEJ.  

Jeg synes at vores POTENTIALE er langt større end det vi i øjeblikket sammen realiserer. Vi får simpelthen ikke nok ud af de menneskelige ressourcer der er her i landet. Jeg savner et forpligtende FÆLLESSKAB. En følelse af at vi er i samme båd. Og så kunne jeg godt tænke mig et protestband som SUME igen - eller måske et kunstnerisk udtryk, der rammer hvor vores samfund befinder sig. SUME gjorde oprør på en intelligent måde, hvor de satte ord og musik sammen som fik folk med på at der skulle ske ændringer. Hvor er vores tids SUME? Vores samfund er splittet - og lige nu ævler og kævler vi om hvordan pengene skal fordeles i samfundet, men ikke om hvordan vi skal SKABE ting, UDVIKLE ting og få investeringer UDEFRA til landet. Vi slutter os nærmest om os selv på en selvudslettende måde - og uden vision om hvor vi skal hen. 

Jeg savner kunstnere, musikere, digtere og forfattere, der ligesom Malik kunne sætte ord eller billeder på samfundets ulidelige ulighed. For dette er et af temaerne, som mangler at blive adresseret - her 35 år efter vi SELV har fået magten til at bestemme over de vigtigste ting i samfundet. Kom nu, vi kan gøre det bedre end situationen lige nu viser. 

Vision og motivation #mod & #sammenhængskraft

Har du mødt mennesker i dit liv der bare har fået dit hjerte til at galoppere af energi? Mennesker der var i stand til at formulere en vision, så du fik lyst til at følge dem? Jeg har mødt en håndfuld i mit 45-årige liv - og det var en lige fantastisk oplevelse hver gang. Faktisk kan jeg blive helt høj af at møde mennesker med en vision - og med en motivation til at udleve sine visioner. 

Lige i øjeblikket kunne jeg godt bruge at møde et sådant menneske, fordi jeg selv er inde i en periode af mit liv, hvor der ikke rigtigt er en klar retning. Det er frustrerende og alligevel spændende. Tænk at der nu åbner sig et nyt kapitel i mit liv.

Og netop derfor er det tid til tænke over visioner for mig. Visioner for hvor vejen går videre. Hvad er det der motiverer DIG i dit liv? Har du tænkt over at du selv kan være en kæmpe motivation for andre omkring dig? At du faktisk hver eneste dag omgiver dig med kolleger, venner og familie som du kan påvirke gennem din måde at være på? Har du en klar vision for dig selv? For din familie og for hvilken rolle du vil spille i samfundet? 

På mange måder er vi en brydningstid, hvor vores samfund er under pres. Og hvad sker der når samfundet er under pres? Jo, folk bliver hårde i tonen - overfor hinanden og samtidig meget ofte selvcentrerede. Jeg har det lige omvendt. Netop nu hvor samfundet er under pres, så får jeg lyst og energi til at påvirke ting. Jeg får lysten til at samle en flok af ligesindede og så få dem med på en samlet vision. En vision om at målrette vores indsats til gavn for samfundet. Netop nu hvor vi mere end nogensinde før har behov for at stå sammen. Det motiverer mig helt vildt. Hvad med dig? Hvad bliver du motiveret af?  

Den sovende bjørn #stilstand #goingnowhere

Hvor skal vi hen nu? På mandag offentliggøres Økonomisk Råds rapport over Grønlands økonomiske tilstand. På forhånd kan jeg ikke tænke mig andet end det bliver dyster læsning og en efterspørgsel efter reformer. Men mon ikke retorikken bliver skruet noget op denne gang, fordi der netop IKKE lægges op til reformer i Finansloven.

Som samfundsengageret borger så bliver jeg ked af det, når jeg ser på at alting går nedad bakke - og det kniber med optimismen i forhold til virksomhedernes udvikling og indtjening kombineret med manglende vilje til at foretage de nødvendige reformer på skatte- og velfærdsområdet, uddannelsesområdet, børneområdet og socialområdet. 

Jeg tror på at der ER en fremtid for os borgere i Grønland. Jeg er overbevist om at vi har så mange menneskelige ressourcer her i landet, at vi kan skabe et fantastisk samfund - hvis vi står sammen i en fælles retning. Så hvad skal der til for at det politiske fnidder forsvinder og vi finder løsninger sammen? 

Hmmm, en tanke der er værd at forfølge.  

Hvad med at vi tænker helt udenfor den normale fodboldbane med Inatsisartut, Naalakkersuisut, de politiske partier og en handlingslammet administration i Selvstyret? 

Hvad med at vi tænker i ressourcer og muligheder? Hvad med om vi tænker over hvilke ressourcepersoner, der skal samles rundt om et bord for at finde de løsninger, der skal få os ud af en stagnerende økonomi og skabe vækst? DET LANGE SEJE TRÆK, som er et af scenarierne for at skabe vækst hedder. 

Det kræver først og fremmest at mange centrale aktører lægger deres ego udenfor døren - og KUN tænker på hvad der er godt for Grønland på den LANGE bane. Altså fælles løsninger, hvor der er behov for at gøre ting anderledes, fordi vi ellers kører i grøften.  

Det er alvor nu. Vores børns fremtid er på spil - og hvis vi ikke fortsat skal leve af et stadigt synkende bloktilskud, så SKAL vi stå sammen. Vil du være med? Og hvad synes du vi skal starte med?