Vælger du også dig selv?

En god samarbejdspartner har valgt at sige op fra sit stressende job, og min første reaktion var: SHIT. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere siger jeg: stærkt gået. 

Jeg har selv valgt at sige mit job op - to gange før - på grund af manglende tilfredshed med min nærmeste chef. Og er det så ikke ok at vælge nye udfordringer? Jo, det synes jeg faktisk. I min optik så kræver det mod, visdom og ikke mindst en klarhed over sine personlige værdier at kunne sige op, når ens arbejdsplads ikke behandler en godt. Eller ens chef ikke har enten nosserne eller evnerne til at skabe de nødvendige rammer. Er det så ensbetydende med at man bare skal stoppe i sit job, hvis det bliver lidt besværligt? Nej, det synes jeg ikke, men jeg synes det er vigtigt løbende at følge med i OM ens arbejdsbetingelser er gode nok til at det er værd at fortsætte i jobbet. Denne proces er for mig er naturligt en løbende stillingtagen til om der er en sammenhæng mellem mit personlige værdigrundlag (se tidligere blog) og den arbejdssituation jeg befinder mig i.

Hvad tænker du om dette?

image.jpg

Hvilket samfund vil du have?

Se billedet der er vedhæftet - det er en beskrivelse fra Singapore, der har haft en fantastisk udvikling henover et par tiår. Nogle ting kunne vi måske lære af dem?

En af de ting Singapore gjorde var at sætte en klar og tydelig retning - PÅ ALLE OMRÅDER. Altså en sammenhængende plan - en strategi - for hvor samfundet skulle være henne. En af de drastiske ting, som de gennemførte var at give beboerne i en række offentligt ejede boliger deres bolig i GAVE! Men de gennemførte det på en måde, som gjorde at beboerne ikke måtte sælge boligerne med fortjeneste de første 10 år - og samtidig indførte en ordning, hvor der blev afsat penge til vedligehold. Det der skete var at der udviklede sig en helt anden form for ANSVARLIGHED, når det nu var blevet ens egen bolig. Kunne vi gennemføre noget tilsvarende her i vores land - ja, åbenlyst en mulighed.

Kunne vi stille vores politikere ansvarlige for hvad de GENNEMFØRER? og ikke bare hvad de snakker om? Det kunne også ansvarliggøre politikerne og få dem til at have fokus på løsninger, frem for på ævl og kævl på tværs af partierne i Inatsisartus. Jeg savner FOKUS på løsninger - og prioritering af de vigtigste opgaver.

I min optik så skal du ALTID vide hvad de tre vigtigste prioriteter er. Så fortæl mig hvad dine tre vigtigste prioriteter er - og dermed hvor du vil sætte penge og menneskelige ressourcer ind. Dette er tekstbog for en enhver, der arbejder med komplekse problemstillinger, organisationer eller strategier. PRIORITER - og gennemfør det du beslutter. UDEN undskyldning. Det er sådan et samfund jeg vil have. Hvad vil DU have?

At stille krav.......

er en enkel sag, hvis du ved hvor vejen går hen. Eller sagt på en anden måde: hvis du ved hvad du vil opnå og er villig til at arbejde hårdt på at lykkes, så er der også en stor chance for at du finder ud af hvordan. Men som med alle ting her i livet, så er det muligt at opsøge heldet gennem hårdt arbejde. Har du set billedet? Vel, det er bare et billede på EN måde at agere på.

image.jpg