Inuiaqatigiinnut tulluuppit immaqaluunniit inuiaqatigiit ilinnut tulluuppat?
All. Paninnguaq Heilmann.
Meeraallungali equngasutut misigiuartarnikuuvunga – imatut paasillugu inuiaqatigiinnut tulluunnanga. Ukiorpassuarnilu tamanna aliasuutigisarsimavara. Piffissarujussuaq, nukippassuit, iliuutsillu assigiinngitsut aqqusaartarnikuuakka imminut tulluarsarusullunga. Eqqaamavara assorujussuaq taamani 12-13-nik ukioqarlunga mutioqisut oqorsaatit atisat The North Face-meersut qanoq pilerigitiginikuunerlugit kikkummi TAMARMIK taamani peqarmata kisiannili akikinnerusunik uanga peqarpunga naammagalugit atukkannik. Qamani ilunni kikkut tamaasa assigerusukkaluarlugit uffa. Kissaatinik ulikkaartarnikooqaanga, nunap pii, tulluukkusullunga. Atisanik mutiusoqaraanga akuuniartuaannarnikuuvunga minitaajumananga. Tulluunniassagama. Ilanniit anginerujuaannarnikuuvunga, takinerullungalu oqimaannerullunga. Eqqaamasarparalu 10 cm-erimilluunniit naanerorusuttarnikuullunga. Kammalaatikka angeqatiginiassagakkit. Meeqqat atuarfianni atuaqatinniit amerlanerniit simernerullungalu isikka taaqqissaartuupput , tassuunalu aamma qaamanerorusuttarnikuuvunga. Ilakka assigerusunnerullugit. Ukiorpassuarni agguaqatigiisillugu nalinginnaasoq kalaaliorusuttarnikuuvunga sinnerlugulu. Inuuvunga taamani kikkunnik tamanik ilaarsisoq. Kisiannili. Taamaakkaluartoq suli imminut naammaginanga. Illt aamma ilaannikkut kissaatigisarpiuk allatulli innissat? Sooruna? Ullumikkut uanga killormorluinnaq inuuvunga. Allaanerunera nuannaarutigaara!
Eqqarsaatigisarpara: Ullutsinni inooriaaseq mutiusumi inuiaqatigiittut assigiiaamik inuuvugut, immitsinnut assigerusuppugut. Tamatta ilinniarnertuunngorniassaagut, niuernermik ilinniarfissaagut, katilluta, illutaarluta, meeqqiorluta, qimmeq tamaasa. Assersuutigalugu uanga sumilluunniit ilinniagaqanngilanga imatut annertuumik, kisimiittuuvunga anaana, ilinniarnertuunngornissaralu takorloorsinnaanngilluinnarlugu. Imaanngilaq ilinniarnissaq akerlerigigaa, kisianni uanga imminut takorloorsinnaanerugama ilinniarfiit allaanerumaat misilerarusussinnaallugit. Eqqaamagiuk YES! Greenland-ip malinnaaviginissaa taakkua suliniutigivaat taamaattumik atuarfimmik nunatsinni pilersitinissaq. Tamatta inissaqartariaqarpugut. Aappi. Illit uangalu inissaqarluta. Uagut.
Aamma una eqqarsaatigisartagara: Qangaana aamma namminiunissaq ’’inerteqqutaalernikoq’’? Namminiunissaq. 100 %-imik immikkuullarilluni. Takorluulaariaruk kiffaanngissuseqarlutit alat eqqarsaatiginagit namminiusinnaaguit. Illiullutit. Avatangiisinniit inissaqartinneqarlutit eqimattaniit allaanerunissannut. Kinaassutsit atorlugu kinaassusererusutat attassinnaalugu naqisimaneqartutut misiginak, malinnaaginnartussatut.
Pingaartitagut inuiaqatigiittut inississinnaagutsigit – assigiinngisutigut inissaqartillugit, aamma inuusuttortatsinnut takutillugu allaaneruneq ajortortaqanngitsoq. Ilimagisinnaaviuk qinngasaarisarnerit, imminut tatiginngittarnerit imatullu oqarusuppunga imminut toquttarneq inuusuttut akornanni apparsinnaasoq? Eqqaamajuk uagut inersimasuusugut maligassiuisussaanerput inuusuttunut. Meeqqammi isigisatik malippaat, ilaa? Inuiaqatigiittut ajornartorsiutitta ilaannut aqqiissutissat ilaat imak ajornanngitsigisinnaappat tassaallutik pingaartitatta tunngavii nassaareqqissagigut? Piffissap ingerlaneraniuna suut puigorsimagigut nassassallugit inooriaasitsinnut atukkatsinnut? Illit suut amigaataasorivigit? Isumaqarpa? Ilaatigut suna tamarmi isumassaqartariaqarneq ajorpoq. Ilaatigulli tunngaviusunut utertariaqartarpugut akissutinik nassaasagutta. Inuunerup isumaa paasiniarlugu.
Maannakkut uanga tulluartumik inissisimanera naammagisimaarpara, imatut paasillugu kinaassusera inissaqartillugu suminngaaneerneralu inuugama, allaanerusumimmi ittuuvunga. Inuusuttuunera aallartippara atornerluisuullunga, sorsunnikuuvungali soorlu annilaangasarneq, nikallorujussuartarneq (depression), imminut toqukkusulluni eqqarsartarneq, nerinermik nappaateqarneq (spiseforstyrrelse) imminut tatiginnginneq tamaasa qangerniarlugit. 19-nik ukioqarlunga katsorsartippunga nammineq aaliangikkannik taamanikkullili inuttut ineriartorneq aqqutigalugu inuuneq nuanneqisoq misigisaqarfioqisorlu atulersimallugu. Inuusuttunnguullunga anaananngorpunga. Sumilluunniit ilinniagaqarnanga, naamik allaat meeqqat atuarfiat naammassineqarnagut. Kisima paniga ullumikkut pingasunik ukiulik perorsalerpara ataasiinnarmilli ukioqartoq. Eqqarsartarnikuuvunga paasinaviarnagu sooq taamak ukiukitsigalunga taamarsuaq aqqusaagaqassanerlunga. Kisiannili ullumikkut takusinnaavara. Nukittorsarniassagama. Ullumikkut kinaassusera atorsinnaaniassagakku taamak aqqusaagaqarsimavunga. Arnaq inuusuttoq nukittooq, allannguinissamut sapiissusilik. Sinnattulik takorluugalillu silarsuartut angitsigisunik. Isumalluarnerua? Ilimanaq. Kisianni atuarnikuuara una: ’’Sinnattoqarpunga…’’ Sinnattullu piviusunngortarlutik ilaa?
P.S Inuuneruna Iggoraarsuk Facebook-ikkut ’’Synes godt om’’-eruk suliniutigalu malinnaavigalugu Kalaallit Nunaanni imminut toquttarneq pinaveersaatinniarlugu anguniagara.
Passer du ind i samfundet? Eller passer samfundet ind i dig?
Af Paninnguaq Heilmann
Jeg har siden barnsben altid følt mig lidt ved siden af. Forstået på den måde at jeg ikke passede ind.
I mange år var jeg ked af dette. Og jeg brugte en masse tid, energi og gjorde mange ting for at prøve på at passe ind. Jeg kan huske hvor meget jeg ønskede at have de smarte overtøj fra mærket The North Face, som ALLE havde dengang jeg var 12-13 år, men måtte gå med nogle billigere mærker, som egentlig var okay. Inderst inde ønskede jeg at være ligesom alle. Jeg ønskede mange ting, materialistiske ting, for at passe ind. Når der var noget der var på mode at tøj, ting sku jeg altid se om jeg ikke også ku være med på bølgen. For at passe ind. Jeg har altid været lidt større end de fleste, højere, tungere. Og jeg kan huske, hvor meget jeg ønskede at være 10 cm lavere. Så jeg kunne være ligesom alle mine veninder. Jeg havde mørkere hud, øjne end de fleste i min klasse, som igen gjorde at jeg ønskede at være lysere. Kun for at vær ligesom de fleste. I mange år ønskede jeg at være præcis som gennemsnits grønlænderen og mere til. Jeg levede og kopierede alle de andre. Men. Jeg var stadigvæk ikke tilfreds med mig selv. Går du også tit og ønsker at du er ligesom alle andre? Hvorfor? I dag lever jeg helt den modsatte vej. Jeg er glad for at være anderledes!
Jeg tænker: I vores moderne samfund lever vi ens formet, vi ønsker at være ligesom hinanden. Vi skal alle på GU, Handelsskole, blive gift, få hus, børn, hund og hele molevitten. Jeg har f.eks. ingen uddannelse overhovedet udover en coaching uddannelse, jeg er alenemor og gymnasiet er det sidste jeg drømmer om. Ikke fordi jeg er imod uddannelser nej, men jeg ser mig selv som én der egner sig mere til alternative uddannelsesmetoder. Husk at følge med i YES! Greenland, som lige nu arbejder på at få sådan et skole her i Grønland. Der skal være plads til alle. Ja, plads til dig og mig. Os.
Og sig mig: Siden hvornår er det blevet ''forbudt'' at være sig selv? At være unik. At være sig selv 100 %. Prøv at forestille dig hvis du kunne frit uden at tænke på andre kunne være dig selv. Hvor du rent faktisk fik lov af din omgivelse til at skille dig ud fra mængden. Hvor du kunne være lige præcis den du er uden at føle dig presset til at gå med strømmen. Hvis vi kan få vores værdier på plads som samfund – give plads til hinandens forskelligheder, og vise vores yngre generation, at det altså er OK at være lidt anderledes. Tror du så at mobning og lavt selvværd og lad mig vove at sige dette selvmord blandt de unge vil falde? Husk at vi som voksne skal sætte et godt eksempel til vores yngre generation. ’’Children see, children do’’ right? Kan nogle af løsninger til vores samfundsproblemer være så simple som at vi blot har brug for at genfinde vores grundværdier? Hvad er det vi gennem tiden har glemt at tage med i vores ny moderne tilværelse? Hvad er dit bud på vi mangler? Giver det mening? Ikke alt er til for at give mening. Men, nogle gange skal vi ’’back to the basics’’ for at finde svaret. Svaret på meningen med livet.
Lige nu er jeg tilfreds med at jeg passer ind i mig selv, forstået på den måde at jeg giver plads til min identitet som jeg er og hvor jeg kommer fra, jeg er lidt utraditionel. Jeg startede min ungdom med at være misbruger, jeg har kæmpet med angst, depression, selvmordstanker, spiseforstyrrelse, lavt selvværd hele pakken. Jeg gennemgik misbrugsbehandling som 19 årige af eget valg fordi jeg valgte at leve og har været på mit dejligste eventyr igennem personlig udvikling siden. Jeg blev mor i en ung alder. Uden en eneste uddannelse, nej ikke engang folkeskolens afgangsprøve. Jeg blev alenemor da min nu 3 årige datter var lige fyldt 1 år. Jeg troede aldrig jeg ville finde ud af hvorfor jeg sku igennem så meget i en så ung alder. Men i dag kan jeg godt se det. Det var for at styrke mig. Så jeg kan være den jeg er i dag. En ung stærk kvinde, med mod til at gør en forskel. Med drømme og visioner så stor som mælkevejen. Naiv? Helt sikkert. Men som jeg læste engang: ’’I have a dream…’’ And dreams come true right?
P.S ’’Synes godt om’’ Inuuneruna Iggoraarsuk (Livet er smukt på dansk) på Facebook og følg med i mit projekt omkring forebyggelse af selvmord i Grønland.
