Mere og mere af vores debat i Grønland tegner af et billede af et meget delt samfund, hvor folk sidder lidt i en grøft og kaster med skyts på de mennesker, der sidder i en anden grøft og kaster skyts modsat vej. Det gælder især på de mere offentlige medier, så som Sermitsiaq online og KNR, men også på facebook. Jeg savner flere der blander sig i den offentlige debat med løsninger i stedet for bare kritik. Tænk at vi er 56.000 mennesker (mindre end antal tilskuere på stadion til VM-finalen) og så har vi så svært ved at bygge broer til hinanden. Jeg ser os som et sammenhængende samfund, uanset om du er mørk, lys, gammel, ung, 100% grønlandsk, 100% dansk eller et gadekryds som mig. Jeg ser potentiale, hvorend jeg ser hen. Jeg tror på fællesskabets styrke og forskellighed som styrke. Tænk hvis vi sammen kan finde ud af at knække koden til at alle får en chance til at få et lykkeligt liv - hvad det så end er!
Mine krav til de der har magt til at ændre tingene i vores samfund ændrer sig konstant. Mere og mere forventer jeg løsninger. Konkrete løsninger og ikke bare endeløs snak. Jeg forventer at ledere (offentlige og private) samt politikere og organisationsfolk viser vejen og går foran med et godt eksempel. Det forpligter at have både evnerne og mulighederne. Og hvis det kniber med en af delene, så overlad roret til nogen der kan og vil. Er jeg for hård i tonen? Kom gerne med dit bidrag - jeg er oprigtigt interesseret i DIN mening.
