AQQUTISSAQ TASSAAVOQ ILINNIAGAQARNEQ PIUMASAQAATEQARNERLU
Ilinniagaqarnerit pitsaassusaat inuiaqatigiinnilu ineriartorneq annertuumik sivisuumillu oqallisaajuartarput. Uanga arlalinnik – immaqa ilaatigut akerleriiffiusinnaasunik – Kalaallit Nunaanni najugalinnut TAMANUT ilinniartitaanerup nukittorsarneqarnissaanut suliniutaasinnaasunik TIGUSSAASUNIK siunnersuutissaqarpunga.
Aallaavigaara maannakkut ingerlatseriaatsip atorsinnaannginngera. Qaffasissuseq pitsaanngipallaarpoq meeqqallu atuarfianiit anisartut 40%-ii atuarunnaartarput naammaginartumik atuarsinnaanatillu, allassinnaanatillu kisitsisinnaanatik. Ajornartorsiummut tassunga Piareersaavik atorsinnaanngilaq, akerlianilli ilinniartitaanerup amigarnerujussuanut ersiutaalluni. Qanorli iliortoqarsinnaava?
Siullertut siunnersuutigiumavara atuarfiit TAMAVIMMIK aqutsisui piginnaasamikkut nukittorsarneqassasut.Kommunini atuarfiit pisortaat, skoledirektørit aammaluilinniartitsisut tigussaasunik piumasaqaateqarnissamut piginnaanillit atorfinitsinneqarlik – suliffinnilu allanisulli piumasaqaatinik eqqortitsinngitsuniksoraarsitsinnaassuseqartoqarli. Ullutsinnilu ilinniartitsisut napparsimakulanerujussuisa, atuartut vikareqartinneqartuarnerinik nassataqartuartup, annikillerujussuarnissaanut piumasaqaateqartoqarli.Ilinniartitsisunullu atuarnerup aallartinnginnerani qassinut atuarfimmeereernissaq avaqqunneqarsinnaanngitsumik isumaqatigiissusiorneqarli = tassa ileqqussat piumasaqaatillu ersarissut. Atuartullu ataasiakkaat siuariartornerannik eqqartuiffissatut angajoqqaanik pinngitsoorani aalajangersimasumik oqaloqateqartarnissat aajalangersarneqassapput. Atuartut angusaannut angajoqqaat akisussaaqataatillugit ERSEQQISSUMILLU piumasaqarfigalugit.
Ilinniartitsisut pikkorissut arlallit toqqarlugit pingaarnertuttunngaviusumik ilinniartitsissutaasartunik tassa kalaallisut, qallunaatut, tuluttut matematikkimillu immikkut ilinniaqqinnermik ingerlatsisillugit soorlu qarasaasiarsornikkut. Kalaallit Nunaanni tamanit takuneqarsinnaasumik KNR2-kut ilinniartitsifffittut aallakaatittarlugit. Intranetti ATTAT atorluu qarasaasiakkut ilinniartitsineq ingerlallugu, taamaasilluni nunaqarfiit illoqarfiillu minnerit ilinniartitsisunik pikkorissunik atuisinnaalissammata (assersuutitut atorlara Kahn Academy - https://www.khanacademy.org). Taamaasilluni sumiikkaluaraanniluunniit ilinniartitsineq pitsaanerpaaqkimilluunniit atorneqarsinnaassaaq. Inerisaavimmut aningaasaliisarnerit unitsillugit qarasaasiaq atorlugu ilinniartitseriaaseq (elearning) siunnerfigineqarli – imaluunniit Inerisaavimmut pinngitsoorani naammassisassamik tigussaasumik isumaqatigiissusiortoqarli, nunatsinnisumiikkaluaraanniluunniit assigiimmik ilinniagaqarnissamut siunertaqarnermik tunngavimmik eqqortitseqataasumik..
Qaa suleqataaniaritsi! Ilinniartitaanermi pitsaassutsip amigaateqarnerujussuata nassataanik ullutsinni kinguaariiaani inuusuttagut annaalerpagut. Illit qanoq isumaqarpit? Ilinniartitaanermi pitsaassutsipajornerujussuata kingunipiluinut iluarsiissutissatut tamanna atorneqarsinnaava?
Der er mange og lange diskussioner om uddannelsesniveau og udvikling af samfundet. Jeg har en række - måske kontroversielle bud - på hvad der kan gøres af KONKRETE tiltag for at styrke uddannelsesniveauet for ALLE i Grønland.
Mit udgangspunkt er at den nuværende fremgangsmåde har spillet fallit. Niveauet er for lavt og vores nuværende folkeskole spytter 40% af eleverne ud uden de kan læse, skrive og regne på et tilfredsstillende niveau. Piareersaavik er ikke løsningen på problemet, men snarere tegn på at noget halter gevaldigt i vores uddannelsessystem. Så hvad kan der gøres?
Mit første bud vil være at styrke ledelserne på SAMTLIGE skoler. Vælg skoleledere, skoledirektører i kommunerne og lærere, der kan sætte konkrete krav op - og vær barsk nok til at fyre dem der ikke kan leve op til kravene, som tilfældet er indenfor alle andre jobs. Stil krav om at sygefraværet for lærerne nedsættes betragteligt fra vores nuværende meget høje niveau, hvor rigtigt mange elever kontinuerligt oplever vikartimer. Sørg så for at der laves bindende aftaler om hvornår der er mødetid før timerne - for lærere FØR hver time = klare spilleregler og krav. Læg faste obligatoriske forældresamtaler ind, hvor status på hver enkelt elevs fremdrift diskuteres. Gør forældrene medansvarlige for at elevernes resultater og stil TYDELIGE krav.
Vælg en håndfuld af de dygtigste lærere ud - og lad dem lave både et uddannelsesprogram/online undervisningstimer i de centrale fag: grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Lav det som uddannelseskanal på KNR2, som kan ses over hele Grønland. Benyt ATTAT-nettet til at lave online undervisningen, så alle bygder og mindre byer også får adgang til de allerbedste undervisere (efter eksempel fra Kahn Acedemy - https://www.khanacademy.org). På den måde er den bedste undervisning til rådighed for alle uanset bosted. Drop pengene til Inerisaavik og sats på elearning principper - eller lav en resultatkontrakt med Inerisaavik omkring konkret indhold, der understøtter visionen om ens adgang til læring i HELE landet.
Se nu at kom op af stolen! Vi er ved at miste en hel generation af unge på grund af manglende kvalitet i vores uddannelsessystem. Hvad synes du? Er det en farbar vej at gå i forhold til at gøre noget ved vores katastrofale mangel på kvalitet på uddannelsesmrådet.
