ATAATSIMOORLUTA SUNA SIUNNIUSSARAARPUT?
Eqqarsaatiginikuuiuk immitsinnut qanoqpinngitsoorsinnaanatalu ataqatigiitsigisugut? Kalaallit Nunaannimi inuit 56.000 –iinnaavugut nunami Europap kitaatut angitigisumi siammaqqalluta.
Inuimmi ikingaaratta innuttaasut TAMARMIK inuiaqatigiit ineriartorneranni peqataanissaat pisariaqarluinnarpoq.Sap.ak. kingullerni marlussuni iluatsitsillunga Uummannami meeqqat angerlarsimaffiannut, tunniusimalluni sullissiuartumit Ann Andreassenimit ingerlanneqartumut pulaarpunga, aamma Piorsaavimmut sullissilluartunit Gujomit Nannamillu ingerlanneqartumut pulaarnikkut meeqqanik sullissinermik ingerlatallit ilaasa suleriaasaannik paasisaqarpunga. Taakkulu uannut annertuumik attuipput.Immaqa aperissaatit sooq? Erseqqilluinnarpoq inuiaqatigiinni massakkorpiaq innuttaasut ikiortariallit assigiinngitsut ikiorneqarnissaat inissaqartinneqanngitsoq.Kalaallit Nunaanni inuusuttut amerlasoorpassuit inuiaqatigiinni suleqataanissamut periarfissaqannginnerat ersarippoq, nalinginnaasumik ilinniagaqalernissamut suliffeqalernissamulluunniit periarfissaqannginneq peqqutigalugu. Innuttaasutut aamma kulturikkutajornartorsiutaavoq aatsaat tamavitta peqataanitsigut aaqqiivigineqarsinnaasoq.
Iliuusaasinnaasut ilagisinnaavaat inuussutissarsiornermut sammitinneqarnerusunik atuarfeqalerneq, inuiaqatigiinni innuttaaqataasunit atuagarsornerunngitsumik ALLANILLI piginnaasaqartunit atorneqartussanik. Nunanut allanut sanilliullugu nunatsinni IMMAQA atuagarsornermut sammisuunngitsunik toqqaasartut amerlanerupput, piginnasaqarfigut isumassarsiornermut assassornermullu samminerummata.
Inuiaqatigiit ineriartornissaannut kikkut tamarmik peqataatilernissaat anguniarlugu qanoq pisussaaffiliisunik ataatsimoorussamik aaqqiisinnaaneq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, maannakkullu suliffissaqartitsineq ilinniagaqarnermullu tunngasut akuutinneqalernissaat amigaatigaara. Innuttaasunut ilinniartitaanernut suliffeqarnernullu pioreersunut akuusinnaanngitsunut sammisitamik periarfissiinissaq anguneqassappat, illit
inuiaqatigiit ataatsimoorussamik isiginnilersinneqarsinnaanerannik angusaqarnissamut qanoq siunnersuutissaqarpit?
HVAD ER VORES FÆLLES FORMÅL?
Har du tænkt over hvor tæt forbundet vi egentlig er? Hvor enormt afhængige af hinanden vi egentlig er? Netop her i Grønland, hvor vi kun er 56.000 mennesker spredt over et areal på størrelse med Vesteuropa.
Vi er så få mennesker, at det er tvingende nødvendigt at ALLE borgere i landet har muligheder for at deltage i samfundets udvikling. I de seneste par uger har jeg været så heldig at komme på besøg på børnehjemmet i Uummannaq hos ildsjælen Ann Andreassen, på besøg hos Piorsaavik hos ildsjælene Gujo og Nanna - og fået et indblik i en af børneorganisationernes arbejde. Altsammen noget der har gjort et stort indtryk på mig. Hvorfor spørger du måske? Fordi det er åbenlyst at vores samfund lige nu IKKE er særlig godt indrettet i forhold til at tage hånd om en række af de udsatte grupper i samfundet. Det er tydeligt at rigtigt mange unge i Grønland idag ikke får mulighed for at blive aktive samfundsborgere, fordi de reelt står uden muligheder for enten at komme ind på en traditionel uddannelse eller arbejdsmarkedet. Det udgør et kæmpemæssigt socialt og kulturelt problem, som vi kun kan løse hvis alle parter står sammen rundt om bordet.
En af løsningerne som kunne være en mulighed er mere erhvervsrettede skoler, hvor det boglige ikke var i højsædet for de mennesker i vores samfund, der har ANDRE kompetencer end de boglige. Andelen af ikke bogligt orienterede udgør MÅSKE en stor andel i Grønland i forhold til mange andre lande, fordi vi på mange måder har andre kompetencer der langt mere går i retning af kreative og praktiske ting.
LØSNINGER på hvordan vi laver forpligtende fællesskaber er afgørende for at få ALLE med i samfundsudviklingen og lige nu savner jeg inklusion på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet. Har du nogle bud på hvad vi sammen kan gøre for at opnå et mere holistisk samfundssyn - og målrette initiativer for de borgere, der ikke nødvendigvis passer ind i de eksisterende systemer for uddannelse og arbejdsmarked?
