Bruger du lige så meget tid på din egen udvikling som menneske, som du gør på at udvikle dig arbejdsmæssigt? Og er der en sammenhæng mellem den udvikling du søger personligt og de mål du ønsker at opnå privat og arbejdsmæssigt?
Det er vanskelige spørgsmål, men jeg tror at reflektion over dette tema er godt anvendt tid for dig. Har du lyst til at prøve?
Forestil dig at du går 10 år frem i tiden. Hvor er du henne i dit liv, hvilke ting bruger du tid på, hvilke mennesker omgås du, hvor meget tid bruger du på dig selv og til hvad? Hvordan er din jobsituation, ikke nødvendigvis hvilket job du har, men den følelse du har på dit job? Og hvad med din livssituation, hvilke ting vil du gerne opnå i løbet af de ti år?
En konkret øvelse er at tage ti skridt frem i lokalet (fysisk eller rent mentalt). Hvordan ser der ud? Og hvordan føles det at være der?om 10 år, så er jeg er et sted, hvor jeg kan lide at lave det jeg arbejder med. Jeg arbejder mindre og mere koncentreret. Jeg har mere tid til at opleve ting med min familie - og samtidig har jeg skabt mig et frirum til også at tage godt vare på mig selv gennem et aktivt liv med plads til masser af motion og friluftsliv, hvilket det kniver lidt med i mit nuværende job.
Tør du beskrive hvor du er henne om 10 år?