Nikerarneq/Nuuttarneq
Aningaasaqarnermut siunnersuisoqatigiit isumasioqatigiinneranni innuttaasut nikerartarnerannut paasissutissat piviusut soqutiginartullu saqqummiunneqarput. Soormitaava soqutiginarpa? Siunissami suliffeqarnermut atatillugu suliniutit amerlanersaanni sulisinnaasut – tassa sulisartup – nuussinnaaneranik piumasaqarput. Suliat annertuut pinngitsoqaratik Kalaallit Nunaanni illoqarfinniit/nunaqarfinniit sulisussarsinissamik piumasaqaateqarfiussapput.
Apeqqutit immersugassat atorlugit paasiniaanerit tunngavigalugit inuit illoqarfinni allani suliffeqalernissamut piareersimasut takuneqarsinnaavoq – makku eqqortinneqarsinnaappata: inunnut attaveqarfissanik tunuliaqutaqarneq, aapparisap ilinniagaqarnissaanut/sulinissaanut periarfissaqarneq soorunamilu inissaqarneq. Paasiniaanermi erserpoq angutit – aalisarnermisulli – allamut suliartornissamut piumassuseqartut, piumasaqaatit assigiinngitsut eqqortinneqarpata. Tassa Kalaallit Nunaanni sulisartut atorfiit sumiinneri naapertorlugit nuunnissamut piumassuseqarput! Uagulli inuiaqatigiittut piffinnut aalajangersimasunut nikerarnerup nuuttarnerullu nukittorsarnisaanut iliuuseqarsinnaavugut? Akissut tassaavoq AAP!
Unamminartinneqartunut ilaapput arnat inuusuttut amerlassusaat. Nunatsinni Inuiaqatigiinni arnat inuusuttut ikippallaarput. Kalaallit Nunaanni arnanik amigaateqarpugut, tamannalu inunngortartut amerlassusaannut aammalu nunatsinni inuiaqatigiit agguataarneqarnikkut ineriartorneranut sunniuteqarpoq.
Tassa arnat inuusuttut eqqarsaatigalugit ilaatigut makku pingaartinneqarput: ilinniagaqarnissamut periarfissat (pingaarnerpaatut), meeqqanut paaqqinniffiit, inissaqarneq, tunuliaqutaqarneq kulturikkullu neqeroorutit. Tassa ilinniagaqarnissamut naammassereernermilu atorfininnissamut periarfissat pingaartinneqarput – taakkulu iliuuseqarfigisinnaasariaqarpagut, soorlu Vision 2025-mi siunissamut ungasissumut aningaasaliinissat isumallutissallu aallunnerisigut.
Mobilitet/migration
Til et udmærket seminar med Økonomisk råd i foråret, så var der en lang række interessante fakta der kom frem i lyset omkring mobilitet i befolkningen. Og hvorfor er det så interessant? Fordi de fleste kommende initiativer på arbejdspladsfronten kræver at arbejdskraften – den enkelte arbejder – vil flytte på sig. Alle de mulige storskalaprojekter vil uden undtagelse kræve import af arbejdskraft fra byerne/bygderne i Grønland til de pågældende steder. En undersøgelse lavet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser viser at folk er rede til at tage job i andre byer – forudsat at visse ting er på plads: socialt netværk, muligheder for ægtefælles uddannelse/arbejde og så naturligvis boligforhold. Undersøgelsen viser også at man for mændenes vedkommende – ligesom i fiskeriet – godt kan pendle til/fra arbejdsstedet under visse forudsætninger. Med andre ord ser det ud til at hvis rammerne er på plads, så vil den grønlandske arbejdskraft gerne flytte sig efter jobbene!
Men kan vi som samfund gøre noget for at styrke både mobilitet og migration til de rette steder? Svaret er et rungene JA! Især har vi en udfordring omkring andelen af unge kvinder. Der er alt for få unge kvinder i den grønlandske befolkning. Vi har ganske enkelt et kvindeunderskud i Grønland, hvilket også har indvirkning på fødselsraten og dermed den demografiske udvikling i landet. Så hvad skal der til for at holde på vores unge kvinder. Vel, nogle af de parametre der betyder noget for de unge kvinder er: uddannelsesmuligheder (som det allervigtigste), børnepasningsmuligheder, bolig, det sociale netværk, kulturelle tilbud. Men især uddannelsesmuligheder med senere jobmuligheder – og det bør vi jo kunne gøre noget ved i f.eks. Vision 2025 arbejdet, hvor der skal satses penge og ressourcer langsigtet.
Vigtigst af alt: det ser ud til at en del ændringer i bosætningsmønsteret kommer automatisk, fordi der ER allerede et ryk fra bygd til by. Udviklingen fra 1979 til 2012 viser at andelen af befolkningen i de 4 største byer er gået fra under 40% til over 50 % – og andelen af befolkningen der bor i bygderne er gået fra 25% til under 15%. Så det skred vil nok bare accelerere i takt med at nye jobmuligheder ligger væk fra hvor folk i dag bor.