Grøn(land)spættehåndbogen for politikere
Nu hvor valget ER besluttet, så er det tid til at være konstruktiv - og kigge fremad.
Et af mine bidrag - efter opfordring fra en god ven - er 10 grundregler for vores fremtidige Inatsisartutmedlemmer.
§1 Handl med respekt for skatteborgernes penge
§2 Søg konkrete løsninger - ikke luftige forslag
§3 Samarbejd på TVÆRS for at opnå brede forlig på de vigtigste områder: uddannelse, erhvervsudvikling, råstofområdet, iværksætteri og ikke mindst børneområdet.
§4 Udpeg 3 konkrete områder der skal løftes år 1 med anvisning af penge. F.eks byggeriet, folkeskolen og børneområdet (overholdelse af gældende lovgivning)
§5 Lav en langsigtet strategi for Grønland med en klar vision for hvor landet er henne om 10 år, 20 år og 30 år - og få det SAMLEDE Inatsisartut med på en fælles retning. Vi kan starte med børne- og uddannelsesområdet som ALLE har en interesse i. Bliv enige om et minimum budget for dette, der rækker udover finanslovsperioden og valgperioden.
§6 Lav en plan for borgerinddragelse. Benyt de sociale medier, så alle kan følge med.
§7 Skab transparens i beslutninger, udvalg og processer, så ALLE borgere åbent kan følge med i prioriteringerne.
§8 se at få indført en Whistleblowerordning, så det er omkostningsfrit også for offentlige ansatte at gøre opmærksom på fejl og misbrug. Det styrker transparencen.
§9 Vær åben - og lyt til dine modstandere. Tillid avler tillid, så sørg for at inddrag mange mennesker - også modstandere i beslutningsprocesserne. Brede løsninger holder længere.
§10 Styrk det personlige ansvar - lav en større holdningskampagne for at få befolkningen med på en ny retning, hvor vi virkelig tager ansvar for at have fået Selvstyre.
Ovenstående er nogle basale regler, som bør være en selvfølge for enhver politiker og specielt politiske ledere. Jeg håber på at dette kan være en række enkle råd op til valget til de politikere der ER inde i politik (eller er på vej ind i politik for første gang). Mit håb er at ALLE politikere, der vælges ind i vores kommende Inatsisartut kigger på de helt enkle retningslinjer - og inddrager dem i debatten. Vores lands fremtid afhænger af at der tænkes langsigtet, på tværs af partigrænser samt i konkrete løsninger.
Så husk nu at stem med både hjertet og fornuften - og vælg nogle politikere, som kan udvikle vores land uden at gøre forskel på befolkningsgrupper, alder, køn, sprog eller etnicitet.
Maanna qinersisoqarnissaa aalajangiunneqarmat kinguneqartussamik iliuuseqartariaqarpugut – aamma siunissaq isigalugu.
Ikinngutigilluakkannit kajumissaarneqarnerma kingunerisaanik tunniussaqarusuppunga – siunissami Inatsisartunut ilaasortaasartussanut najoqqutassat qulit.
§1 Akileraartartut aningaasaataat innimigalugit iliuuseqartarit.
§2 Aaqqiissutissanik kinguneqartussanik ujaasisarit – silaannarmut siunnersuutit pinnagit.
§3 Suliassaqarfiit pingaarnerit eqqarsaatigalugit amerlanerpaat isumaqatigiissutigisinnaasaat naapertorlugu suleqatigiinneq ingerlassiuk: ilinniartitaaneq, inuutissarsiutinik ineriartortitsineq, aatsitassat, suliffeqarfinnik allartisaanerit minnerunngitsumillu meeqqanut sullissinerit eqqarsaatigalugit.
§4 Ukiup ataatsip ingerlanerani aningaasassaqartereerlugit suliniutissat aalajangersimasut pingasut tikkuarsigit. Assersuutigalugu sanaartorneq, meeqqat atuarfii aamma meeqqanut sullissiviit (inatsisit atuuttut eqquutinneqarnissaat pillugu).
§5 Ukiut qulit, 20-it 30-illu ingerlaneranni Kalaallit Nunaata sumut ingerlanissaa erseqqissumik anguniagassissiuk – Inatsisartullu tamarmiusut aqqutissamut isumaqataalersissigit. Kikkut tamat soqutigisaqarfii, tassaasut meeqqanut aamma ilinniartitaanernut ingerlatsinerit, aallartiffigisinnaavagut. Ukiumut aningaasaliisutissanut inatsisiliortarneq aamma qinigaaffiup ataatsip ingerlanissaaniit sivisunerusumik atasussamik aningaasartuutissatut missingersuutit annikinnerpaaffissaat isumaqatigiissutigisiuk.
§6 Innuttaasut peqataatinnissaanut pilersaarusioritsi. Kikkut tamarmik malinnaasinnaaqqullugit internetimi inuit naapittarfii atorsigit.
§7 Suliniutinik qanoq tulleriiaarisoqarneranut kikkut tamat malinnaasinnaaqqullugit ataatsimiititaliani sulinerit aalajangiinerillu ammasumik ingerlassigit.
§8 Pisortani atorfillit kukkusoqarsimatillugu atornerluisoqarsimatilluguluunniit oqariartortarfissaanik pilersitsigitsi, taamaaliornikkut aamma taakku kingunerlutsinneqaratik ilisimatitsisarsinnaaqqullugit. Ammasumik ingerlatsinissamut nukittorsaataassaaq.
§9 Ammasuugit – aamma assortortitit tusarnaarlugit. Tatiginninneq utimut tatiginninnermik pilersitsisarpoq, taamaattumik inuit amerlasuut peqataatinnissaat qulakkeertaruk – aamma aalajangiiniarnermi assortortit ilanngullugit. Aalajangiinerit amerlasuunit peqataaffigineqartut attartunerusarput.
§10 Inuttut akisussaaffiit nukittorsarsigit – Namminersorluni Oqartussaqarneq tamatta pimoorussilluta akisussaaffimmik tigusiffiginissaa anguniarlugu innuttaasut akornanni sumut nutaamut ingerlasoqarnissaa pillugu isumaqatissarsioritsi.
Qulaani pineqartut tassaapput malittarisassat tunngaviusut politikerinut immikkullu politikkikkut siuttunit pissusissamisuuginnartumik malinneqartussaagaluit. Neriuppunga politikkimik suliaqareersunit (aamma siullerpaamik suliaqalersussanit) siunnersuutit piuminartut qinersinissap tungaanut malinniarneqarumaartut. Neriuutiga tassaavoq politikerit Inatsisartunut qinerneqartussat tamarmik malittarisassat piuminartut qissimittarumaaraat – taakkulu oqallinnermi ilaatillugit.Nunatta pisariaqartitaa tassaavoq partiit akimorlugit siunissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aaqqiissutissanik kinguneqarsinnaasunik pilersitsinissaq.
Eqqaamallugu uummat silatussuserlu tamarmik atorlugit taasissagavit – aamma politikerinik ukioqqortussutsimik, suiaassusermik, oqaatsinik atorneqartunut imaluunniit inuiannut sorlernut ataneq apeqqutaatillugit innuttaasunik immikkoortiterinngitsunik qinersigitsi.
