Sulineq - imminut akilersinnaasariaqarpoq - Vækst i Grønland - 10 konkrete bud #vækstNU #glpol

Qanoq iliortoqassava maannarpiaq Kalaallit Nunaanni pissutsit ajorsigaluttuinnartut anigorniassagaanni? Pissutsit uku pineqarput aningaasakilliartuinnarneq, aningaasartuutit annertusiartuinnarput arlaannaalluunniillu imminnut ataqatigiissumik siunnersuuteqanngilaq qanoq isilluta ingerlariaqqissanersugut.

Ajunngilarmi, aaqqiissutissanik oqitsunik peqanngilaq, arlalinnilli siunnersuutissaqarpunga, Aningaasaqarnermut siunnersuisoqatigiinnit aammattaaq Akileraartarneq atugarissaarnerlu pillugit Isumalioqatigiissitamit siunnersuuterpaalunnit aallaaveqartunik.

1) Sulissagaanni imminut akilersinnaasariaqarpoq – aamma akissarsiakinnerpaat eqqarsaatigalugit. Pisortanit ikiorsiissutit taamaammat aaqqissuussiffigineqaqqittariaqarput, ineqarnermut tapisiassat, meeqqat tapisiassaat, ullormusiat, il. Il. Piviusoq naapertorlugu eqimattakkaanut sulisinnaasunut tunngasut. Ullutsinni atukkat sulinissamut kajumissaataanngippallaaqaat akissarsiakinnerpaanik suliffilinnut, tapiissutit akissaateqqortutillugit.

2) Illuatungaatigut aamma suliffiit amerlisarneqartariaqarput, lærlingeqarlutillu ilinniartuuteqarsinnaasut, taamaammat suliffeqarfiit kommunillu suliffissarsiuussisarfiinik qanimut suleqateqarnermikkut imminnut tulluartunik nassaartulertariaqarput. Ullutsinni tamanna takussaanngilluinnangajappoq.

3) Ukiut soraarninngorfissat qaffatsinneqarlik inunnut nungullarsimanngitsunut. Assigiinngisitaartitsineq ajorisassaanngilaq, timimut qanoq oqimaatsulerisimaneq tunngavigalugu.

4) Soraarnerussutisianut aaqqissuusseqqittoqarli – akileraarnermut tunngatillugu – soraarninngornissamut nammineq katersaateqarnissaq imminut akilersinnaalersillugu.

5) Inoqutigiinnut tamanut ukiumut hunnorujut tuusintikkaat aaliangersimasut nallerlugit aningaasarsialinnut tapisiutit peerneqarlik.

6) Inissianut akisunngitsunut aningaasaliinikkut tapisiutit peerneqarlik – 10-40-50 periuseq inoqutigiinnut namminneq bankimut atorniarsinnaanermut periarfissalinnut atuuttartoq assigalugu. Meeqqanut tapisiutinut, ineqarnermut tapisiutissanut tapisiutissanullu allanut tunngatillugu maleruagassat sukaterneqarlik, ilumut pisariaqartitaqavissut ikiorserumallugit.

7) Inuit namminneq inissiaatitaarnissaminnut kajumilersinneqarlik – piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu imminut akilersinnaavoq. Assersuutigalugu Singapore-imi periusigineqartartoq atorlugu, inuit ikinnerusunik isertitaqartartut namminneq inigisaminnik piginnittuulernissamik periarfissaqarlutik aserfallatsaaliortuarnissaanillu akisussaafeqartinneqarlutik. Maanna ineqarniarneq ajalusooriaannaavoq suli akisussaaffigiumaneqanngitsoq.

8) Nalikilliliisarneq atuutsinneqaqqilerli suliffeqarfiit aningaasaliinissamut kajumissarumallugit. Assersuutigalugu piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu suliffeqarfiit akileraartarnerannut tunngatillugu aaqqissuussisoqarnikkut.

9) Pisortanut piumasaqaateqalerli pisiortornerup annertussutaata ilaa aaliangersimasoq piffimmit pisiortornerussasoq. Assersuutigalugu immikkut isiginiarneqarlik kiffartuussinerit piffimmi pineqarsinnaasut – CSR Greenlandillu innersuussutai atorneqarlik, piffimmi kiffartuussineq assersuutigalugu 10, 15 imaluunniit 20 %-imik akisunerussasoq tuniniaganngortinnerani pisiarineraniluunniit. Isumagineqarli Namminersorlutik Oqartussat kommunillu ataatsimut najoqqutassaqarnissaat pisiortornermut atatillugu, pisiortortoqartillugu akileraarutivut qanoq atorneqarneratersarissunngortillugu. Assersuutigalugu qiviarneqarsinnaavoq Savalimmiuni Islandimilu tamassuma qanoq ingerlanneqarnera. Piffimmi inuussutissarsiuuteqarneq uummarissarniaraanni, inuiaqatigiinni aningaasarsiutissarpassuaqarpoq.

10) Sanaartornermut tunngatillugu najoqqutassiat tungaatigut sukanneqqissaartoqarli – suliffeqarfeqarnermi illua-tungeriit tusarniarneqarlik qanoq isilluni sanaartorneq pitsaanerusumik pilersaarusiorneqarsinnaanersoq, assersuutigalugu taava piffissaq eqqortoq atorlugu illup toqqavissaanik kuisisoqartarluni, oqorsaasoqartarluni il.il., maannatuulli sanaartornerup tungaatigut paatsiveerusimaartoqannginniassammat taamungaannaq aallartisarlutillu kipiluttortoqartannginniassammat. Sanaartorneq pilersaarusiorneqarli pisinnaasaq tamaat piffimmit suliaritissinnaanngorlugu – lærlingit ilinniartullu pillugit piumasaqaateqartoqarli tunisinermut atatillugu atugassat eqqarsaatigalugit.

Qulaani pineqartut siunnersuutaapput tigussaasut ataatsimut isigalugit Kalaallit Nunaannik annaassinavianngitsut, kisiannili pitsaanerusumik aningaasanik atuinissatsinnut iluaqutaasussat piffimmilu inuussutissarsiuuteqarnermut aallartitsisussat. Samminngisakkalu tassaapput suliaqarfiit pingasut: takornariaqarneq, aalisarneq aatsitassaqarneq/atortussiassaqarnerlu.

Hvad skal der til for at komme ud af den

negative spiral Grønland er inde i lige nu? Altså den spiral, der handler om at vores økonomi skrumper, udgifterne stiger og INGEN ser ud til at have et samlet bud på hvordan vi kommer videre.

Ok, der er INGEN lette løsninger, men jeg har da et par bud, som også tager udgangspunkt i en række af de anbefalinger såvel Økonomisk Råd som Skatte & Velfærdskommisionen er kommet med.

1) Det skal kunne betale sig at arbejde - også de for de lavest lønnede. Så vi er nødt til at reformere de offentlige ydelser til boligsikring, børnetilskud, dagpenge etc. Ihvertfald for den gruppe, der realistisk set KAN arbejde. Idag er der altfor lille et incitament til at komme i arbejde for de lavestlønnede, som oppebærer alle tilskuddene.

2) Omvendt så skal der også være flere arbejdspladser, lærlinge- og elevpladser til rådighed, så virksomheder skal i tæt samarbejde med kommunernes arbejdsmarkedsformidlinger op på beatet og foretage match. Dette er næsten ikke-eksisterende idag. 

3) hæv pensionsalderen for de typer af ældre, der IKKE er nedslidt. Det er OK at differentiere i forhold til hvor hårdt fysisk arbejde du har haft.

4) lav samtidig en pensionsreform - i forhold til beskatning - så det rent faktisk kan betale sig at spare op til sin egen pension.

5) fjern tilskuddene til alle de husstande, der har en indtægt over X antal hundrede tusind kroner.

6) fjern finansieringsordningen til billige boliger - 10-40-50 efter samme model for de husstande, der reelt har råd til at låne pengene i banken. Sæt skrappere regler op ift børnetilskud, boligsikring og andre tilskud, så det reelt rammer den der har behovet.

7) stimuler til at folk sparer op til egen bolig - det betaler sig for samfundet i længden. Brug evt. modellen fra Singapore, hvor selv folk med lavere indtægt kan komme til at eje deres egen bolig og få et ansvar for det løbende vedligehold. Boligområdet er en tikkende bombe, som INGEN endnu har taget ansvaret for.

8) Genindfør afskrivningsreglerne, så man stimulerer selskaberne til at investere. Evt. lav en langsigtet ordning i forhold til virksomhedsbeskatning.

9) Stil krav til OFFENTLIG SEKTOR om at de SKAL have x antal procent af deres indkøb lokalt. Hav især fokus på de tjenester, der KAN købes lokalt - og benyt CSR Greenlands anvisninger om at en tjenester købt lokalt kan være f.eks 10, 15 eller 20 % dyrere i et udbud/et indkøb. Sørg for at Selvstyret og kommunerne får et fælles sæt retningslinjer omkring indkøbsfunktionen, så det bliver TRANSPARENT hvordan vores skattepenge benyttes, når der købes ind. Kig evt. på hvordan dette håndteres på Færøyene eller på Island. HER er der mange samfundskroner at hente, hvis man stimulerer det lokale erhvervsliv.

10) Vær stenhård på de retningslinjer der er omkring byggeri - og lyt til arbejdsmarkedets parter omkring hvordan byggeriet kan planlægges bedre, så der f.eks. støbes på den rigtige tid på året, isoleres etc. så man ikke ryger ind i de nuværende kaotiske tilstande, hvor det er stop-go forhold i byggebranchen. Planlæg byggeriet så mest muligt kan løftes af lokale - og stil så krav om elev/lærlingepladser i udbudsmaterialerne.

Ovenstående var ti konkrete bud, der samlet set ikke redder Grønland, men som trods alt vil bidrage til at vi både bruger pengene bedre samt sætter gang i det lokale erhvervsliv. Og så har jeg slet ikke taget fat på de tre store indsatsområder: turisme, fiskeri og råstoffer/mineralområdet.

image.jpg