Nyt tabu: mangfoldighed

Tror du på mangfoldighed er en styrke? Jeg gør. Jeg har en fundamental tro på at vi mennesker er forskellige, og at det ikke kun har at gøre med forskellig kulturbaggrund, sprog, alder, køn eller uddannelsesniveau. Vi er ALLE forskellige og har talenter indenfor hvert vores område. Man kan også kalde det et potentiale. ALLE mennesker rummer et potentiale - og spørgsmålet er bare om vi igennem vores liv udfolder vores fulde potentiale. Nogle mennesker skal have mere hjælp end andre til at udfolde sit fulde potentiale. Det kan være på grund af en uheldig opvækst fra en belastet social baggrund, det kan være et misbrug eller det kan være manglende ressourcepersoner i ens nærmiljø - tja, måske faktisk en mangel på rollemodeller.

Jeg kan LIDE mangfoldighed - og betragter vores grønlandske samfund som en smeltedigel af forskelligheder. Desværre ofte præget af et negativt fokus på personers baggrund, sprog, køn, alder eller uddannelsesniveau. I min optik har vi brug for ALLE i det grønlandske samfund. Ja, vi har faktisk ikke råd til at lade nogen som helst i stikken. Så spørgsmålet for mig er mere om hvordan vi får ALLE med.  

En af måderne at få ALLE med på er at respektere hinanden. Og acceptere at du og jeg har forskellige potentialer, der også giver sig udtryk på forskellige måder. Nogle er visuelle (det er jeg f.eks.) - andre er verbale, mens andre igen helst skal have det på skrift. Nogle er dygtige til at skrive, andre til at regne, mens andre igen er mere kreativt anlagte. Uanset, så har vi brug for ALLE ressourcer her i landet.  

Så hvordan kan du bidrage til at debatten bliver mindre polariserende - og i større grad skaber sammenhængskraft? 

Tabuer

Har du tænkt over hvilke tabuer vi har her i Grønland? Er der nogle tabuer du synes vi har specielt behov for at diskutere? 

Og har du tænkt over OM det overhovedet kan lade sig gøre at diskutere tabuerne på en konstruktiv måde UDEN at vi peger fingre af hinanden? 

Jeg har et forslag. Et par spilleregler kan måske hjælpe dig og mig til at holde os på sporet - og få konstruktive dialoger: 

- du skal udtrykke din EGEN holdning og argumentere for den

- du må ikke kritisere ANDRES holdninger, men alene spørge ind til hvordan og hvorfor

- du skal være ærlig og have respekt for andres holdninger og være lyttende

- du skal forsøge at fortælle HISTORIER fra det virkelige liv, som illustrerer dine pointer

- alle sprog gælder (grønlandsk, dansk, engelsk eller kinesisk) - og så må vi finde nogen der kan oversætte til dem der ikke forstår

- billeder er tilladt og velkomne, da et billede siger mere end 1000 ord. 

Et af tabuerne i vores samfund, der langsomt men sikkert er på vej op til overfladen gennem dialog, fokus og indsats er BØRNERETTIGHEDER. Hvilke rettigheder har børn, og hvorfor har vi så mange omsorgssvigtede børn. I min optik bør en del af samfundets LYKKE afspejles i børnevelfærd - og hvordan vi dermed behandler vores børn. Hvorfor har vi så mange omsorgssvigtede børn? Kunne det tænkes at vi har glemt at omsorgssvigt starter hos os selv, og at det kræver ildsjæle at ændre den negative spiral. MIBB og også Børneombudsorganisationen MIO gør et KÆMPEMÆSSIGT arbejde for at ændre dette. Og til at ændre holdningen til børneomsorg har de brug for DIG. Alle børn har behov for en voksen - eller sund voksenkontakt. En positiv voksen kan ændre et barns liv. Tænk dig det. Du kan ændre et barns liv - og det vil have langtidseffekt.  

Så min tanke er at tage hul på tabuet BØRNEOMSORG. Hvorfor tillader vi omsorgssvigt i vores samfund? 

Hvad ville DU gøre, hvis du ikke var bange?

Har du tænkt over om du ville gøre eller sige noget andet, hvis du ikke var bange for konsekvenserne? Hvad du ville gøre i forhold til de tabuer vi har i samfundet, hvis der nu ikke var konsekvenser forbundet med at sige det offentligt?

Og hvad mener jeg så med det? 

Vel, jeg synes at både du og jeg meget ofte er hæmmede af vores omgivelser. Jeg giver selv ikke altid udtryk for min holdning til ting eller handlinger, hvis jeg ved at der er store konsekvenser forbundet med at sige min mening, og dybest set er jeg som person meget åben og ærlig med et fast grundlag i mine værdier. Alligevel føler jeg mig hæmmet, måske til og med underlagt de tabuer og forestillinger, som samfundets normer tager udgangspunkt i. 

Tænk hvor meget lettere og rigere livet ville være, hvis både du og jeg sagde vores ærlige mening? Og accepterede at vi IKKE skal være enige om alting, men at debatten oftest er vigtig for at komme frem til nye erkendelser. 

Hvad ville du gøre i forhold til dit job? Hvordan ville du agere anderledes i dit private liv? Og hvad med at kunne rejse, eller kommunikere med omverdenen og give udtryk for hvem du er? Personligt tror jeg på at det er FRISÆTTENDE at kunne give udtryk for sine personlige holdninger og meninger. Jeg er oprigtigt optaget af at omgive mig med kolleger, venner og bekendte der er ærlige, oprigtige og kritiske. Jeg opfatter det som en rigdom at have forskellige holdninger til ting, og baserer en stor del af mit lederskab på forskellighed og mangfoldighed. Sammen er vi stærke - enkeltvis er vi både svagere og mindre kloge. Er du enig i det? 

I min næste blog vil jeg diskutere lidt tabuer, da dette måske kan få andre til at debattere mere i det offentlige rum. Især savner jeg ungdommen, da det er næste generation, der skal overtage vores samfund. 

Besøg i syd

Som sædvanlig når jeg er ude at rejse, så bliver jeg inspireret af de mennesker jeg møder på min vej.  Lige nu er jeg på besøg i Banankystens perle, Qaqortoq, og har haft en hel stribe af møder med Campus Kujalleq, Great Greenland, RC, Kommune Kujalleq, fåreholderforeningen og om lidt Arbejdsgiverforeningen. Undervejs har der også været tid til at møde alle mine kolleger her i Qaqortoq og holde et dialogmøde med dem om vores strategi SASSARTA, hvor vi gerne vil tættere på DIG & dine behov. 

Jeg bliver glad når folk er motiverede og vil gøre en ekstra indsats, og det har været en fornøjelse at blive mødt med et åbent og konstruktivt sind. Jeg får energi af at folk er ærlige og siger deres mening, når vi mødes - uanset om det er kunder eller kolleger. Specielt når feedbacken er konstruktiv - gerne kritisk, men med et stænk af humor. Og humor og humør er der meget af her i syd. Så jeg bliver helt glad og i fin stemning af at komme ud af kontoret, møde kunder, kolleger og nye folk. Inspirerende. 

Tip for what to be?