Infrastruktur i Grønland - hvordan? #infrastruktur

Vi bor på verdens største Ø, der strækker sig lige så langt som fra Tromsø i Nordnorge til Rom i Italien. Samtidig er vi en af verdens mindste befolkninger - kun 56.000 mennesker, hvilket gør vores infrastruktur til en af de helt store udfordringer på rigtigt mange områder. Til transport af mennesker via fly og skib, til transport af varer, til forsyning af el, vand og varme - samt ikke mindst kommunikationsmidler. Netop på grund af vores store afstande og spredte befolkning, så er det essentielt at infrastrukturen kan kompensere for de store afstande. Her ligner vi måske mere Norge - end Island og Færøyene, hvor befolkningen er mere koncentreret på et mindre område. Til gengæld har vi hverken pengene til at bygge veje og tunneller langs vores vidstrakte kyst. Ergo må vi tænke anderledes, hvis det skal give mening at opretholde en så spredt befolkning. En af løsningerne er en solid kommunikationsinfrastruktur, hvor Grønland på mange måder kan leve op til rigtigt mange af de lande vi sammenligner os med - også selv om priserne er højere. 

Når det gælder den fysiske transport, så er det straks værre. Det bliver aldrig billigt at transportere en person til og fra en bygd med enten skib eller fly. Og det bliver aldrig billigt at transportere folk fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i nord. Alene udgifterne til lufthavnenes drift og de meget få passagerer gør det til en næsten umulig opgave at skabe priser, som den almindelige borger har råd til at betale. Så der skal tænkes langsigtet - meget langsigtet, når der bliver diskuteret lufthavne og anden central infrastruktur som havneanlæg etc. Faktisk så er vi nødt til at spørge os selv om der skal være specielt lange servicekontrakter på trafikområdet, så operatøren(e) kan planlægge flyflådeindkøb meget langt ud i fremtiden. Som det er idag, hvor servicekontrakterne på flyområdet stort set genforhandles hvert andet år, så bliver det ved med at være både dyrere, dårligere - og vanskeligere at planlægge regional udvikling udfra. Jeg har ikke en endelig løsning på hvad der skal bygges hvor, men et konkret koncept kunne være at enes om ikke at ændre noget som helst i en  ti-årig periode, men til gengæld indgå langsigtede servicekontrakter som skal tilpasses efter 5 år. En måde at sikre de operatører, der skal byde på servicekontrakterne mulighed for at udskifte deres materiel og turde foretage investeringerne langsigtet. Bare et konkret bud på et tiltag på infrastruktur-området. Og nej, vi behøver ikke genopfinde den dybe tallerken. Der ligger et ganske udemærket stykke arbejde fra en Transportkommission, som man kan starte med at børste støvet af........

En alternativ vej for Kalaallit Nunaat #forandring #sammenhængskraft

Denne blog handler om at stå sammen og skabe en fælles bæredygtig fremtid for vores land. Del bloggen med dit netværk, hvis du kan nikke til indholdet.

Min oplevelse er at vi er inde i en periode med hastige forandringer, der kræver mod og beslutsomhed hos alle de mennesker, der kan påvirke hvordan samfundet udvikler sig. Vores økonomi er under pres, der er trukket hårde fronter op mellem de politiske partier, vi har udfordringer med at prioritere vores indsatser - og der er en kæmpe mangel på unge iværksættere, der kan medvirke til at offentlig sektor fylder mindre - og den private sektor fylder mere. Kort sagt: færre jobs i Selvstyret og kommunerne, der skal blive mere effektive - og flere jobs i de private virksomheder. 

Hvad kan du gøre? Hvad kan jeg gøre?

Vel, først og fremmest kan vi stå sammen og finde en SAMLET retning for landet. En retning, hvor ALLE vores ressourcer kan komme i spil. Det kræver MOD og beslutsomhed at sætte sig rundt om et bord og finde løsninger. På tværs af politiske skel, på tværs af erhvervsinteresser - og på tværs af forskellige opfattelser. Men lige nu er det tvingende nødvendigt at vi ALLE som en lægger vores personlige opfattelser lidt til side - og sammen forsøger at finde fælles løsninger.

Jeg ville starte med to ting: 1) uddannelsesfokus der er både kort- og langsigtet 2) erhvervsudvikling og tiltag, der både virker på kort, mellemlang og lang sigt.

1) Uddannelse: start med at sæt klare mål op for kvalitet og prioritering. Altså hvilke typer af krav, der skal stilles til den enkelte (brudt ned på uddannelsesretning, skole, skoleleder og elev). Vi er simpelthen nødt til at blive skarpere på målene - og så acceptere at der skal arbejdes hårdere og mere målrettet ud fra det niveau den enkelte elev har. Styrk ledelsesdelen af alle uddannelsesinstitutioner i samarbejde med erhvervslivet, der har erfaring med dette.

2) Sæt så gang i de langsigtede bygge- og renoveringsplaner. Lad de parter fra erhvervet, der ved noget om hvordan der bedst skabes flest arbejdspladser deltage i at skabe løsningerne, så der bliver helårligt byggeri med lokale firmaer som største deltagere.

Sørg samtidig for at lave de nødvendige strukturelle ændringer, så kommuner og Selvstyre i højere grad benytter lokale leverandører. Outsourcing af opgaver, som især Qeqqata kommunia har været god til. Læg vægt på hvor mange elevpladser de lokale firmaer skaber og sæt det ind som et prioriteret kriterier i alle udbudsrunder. Lokale firmaer hyrer lokalt. Udefra kommende firmaer hyrer eksternt.

Sæt loft på hvor mange penge det offentlige må bruge til konsulenter - og stil krav om effektivisering. 

Men først og fremmest: sammensæt BREDE løsninger med deltagelse af Grønlands Arbejdsgiverforening, Nusuka, SIK, IMAK og Selvstyrets Departementer. Men læg EGO'et udenfor døren, så det ikke er hvem der har ret - men hvem der kan skabe FÆLLES løsninger.

Har DU bud på hvad der kan gøres. Så skriv det her - og DEL med dine venner/kontakter.